Hilsen skulle identificere nazisterne
Nazi-partiets ledelse besluttede i 1926, at partiets medlemmer frem over skulle holde op med hilse almindeligt og i stedet heile med en strakt højre arm.
Tanken var, at den nye hilsen skulle fungere som et demonstrativt tegn, der skulle identificere nazisterne, så omverdenen ikke var i tvivl om deres politiske ståsted.
Nazisterne lånte Italiens fascister
Ideen havde nazisterne fået fra de italienske fascister, som havde brugt hilsenen siden omkring 1920.
Fascisterne dyrkede ivrigt oldtidens Rom og gjorde en dyd ud af at understrege, at den udstrakte arm var en gammel romersk tradition.
Historikerne kan dog ikke bekræfte denne påstand, for den “romerske” hilsen kendes hverken fra skriftlige kilder eller kunst fra oldtiden.
Et af de første malerier, som viser en “heil-hilsen”, er “Horatiernes ed” fra 1784. Maleriet illustrerer en romersk legende, hvor tre brødre sværger, at de vil beskytte Rom.
Tættest på kommer den romerske politiker Cicero, som skriver, at den senere kejser Augustus hævede sin højre arm, da han svor ed til Julius Cæsar.
Omstændighederne omkring denne handling er dog uklare.
Efter alt at dømme opstod den udstrakte arm sidst i 1700-tallet, hvor den franske kunstner Jacques-Louis David begyndte at bruge den i sine malerier.
Derefter blev den overtaget af andre malere, og begyndte med tiden også at optræde i teaterstykker og senere film.
Hess løj om heil-hilsen
Trods partitoppen beslutning, havde nogle nazister det imidlertid svært med at overtage en ikke-germansk hilsen, og partitoppen løj derfor om dens oprindelse.
“Længe før vi havde hørt om fascisternes hilsen, hyldede vi vores ledere ved at hæve vores højre arm”, skrev topnazisten Rudolf Hess i 1928 i en avis.
Efter nazisterne tog magten i Tyskland i 1933, blev det obligatorisk for alle offentligt ansatte at heile.
I et direktiv slog nazisterne samtidig fast, at “alle, der ønsker at undgå mistanken om bevidst obstruerende adfærd, bør benytte Hitler-hilsenen”.
I dag er den udstrakte arm-hilsen forbudt i Tyskland. Ifølge §86a i den tyske straffelov kan lovbrydere risikere enten en bøde eller op til tre år i fængsel.