Den gule jødestjerne blev indført i månederne efter krystalnatten i november 1938, hvor jødiske butikker og synagoger blev raseret i Tyskland.
Idémanden var Reinhard Heydrich, chefen for det tyske sikkerhedspoliti. Formålet med stjernen var at skille jøder ud fra resten af befolkningen og gøre dem lettere at forfølge.
I praksis blev idéen først ført ud i livet, da Tyskland invaderede Polen året efter.
Her begyndte de tyske myndigheder at indføre tvungne jødestjerner, og fra den 23. november 1939 skulle alle jøder over 12 år bære stjernen.
I løbet af de følgende år blev den påtvunget jøder i de lande, nazisterne besatte – på nær Danmark og Norge.
Idéen bag at markere jøder er dog ikke blot et nazistisk påfund.
Gennem historien er jøder blevet pålagt særlige kendemærker i forskellige sammenhænge; fx skulle jødiske mænd i det muslimske Abbaside-kalifat (750-1258) bære gule mærker, mens “kvinder skal være iført en rød og en sort sko samt bære en lille klokke om halsen eller på skoene”, fortæller et jødisk dokument fra 1121.
Også i middelalderens Europa skulle jøder på synlig vis skille sig ud fra kristne.
I mange lande måtte jøder bære mærker med forskellige mønstre på tøjet, mens de andre steder skulle være iført en særlig påklædning; fx gik spanske jøder med turban, mens de tyske blev tvunget til at bære en særlig kegleformet hat.