En gruppe SS-soldater marcherer den 16. maj 1944 frem til den såkaldte sigøjner-familielejr i koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Røgen fra krematoriet 120 m væk stiger op i forårsluften som en uhyggelig påmindelse om den skæbne, der venter de tilfangetagne romaer.
Inde i lejrens barakker venter 6.000 romaer. Flere af dem er bevæbnede med jernrør, hamre og hakker, som de har stjålet fra et arbejdsskur i nattens mulm og mørke. De udsultede fanger har ikke tænkt sig at følge med soldaterne uden kamp.
“Sigøjner-problemet kan kun blive løst, når videre avl af denne befolkningsgruppe bliver stoppet en gang for alle”. Lederen af Forskningsinstituttet for Racehygiejne, dr. Robert Ritter.
“Vi kommer ikke ud. I kan komme herind! Vi venter her! Hvis I vil os noget, er I nødt til at komme indenfor!” råber en mand fra en af barakkerne.
Fangernes modstand kommer bag på SS-soldaternes kommandant, der beslutter sig for at trække sine mænd tilbage. Romaerne har vundet en sjælden sejr over nazisterne. Desværre skal den vise sig at være en stakket frist.
Nazisterne hadede romaerne
Forfølgelse og diskrimination var ikke ukendt for romaerne. Nomadefolket vandrede til Europa fra det nordlige Indien mellem 500- og 1000-tallet, og i løbet af middelalderen spredte de sig over hele kontinentet. De var dog sjældent velkomne og blev ofte forfulgt.
Modviljen mod romaerne var særlig udtalt i Tyskland efter 1. verdenskrig. Her blev de forment adgang til offentlige parker og svømmehaller i flere tyske delstater, og fra 1927 skulle romaer bære et ID-kort med foto og fingeraftryk.
Efter at Hitler kom til magten i 1933, tog diskriminationen for alvor til i Tyskland og Østrig, hvor der levede ca. 30.000 romaer. I november 1935 blev romaerne indføjet i de racistiske Nürnberglove, der beskrev “sigøjnerne” som “fjender af den race-baserede stat”.
Romaerne blev især kendt for deres vogne, der tillod dem at flytte fra sted til sted som nomader.
Romaerne stammer fra Indien
Oprindeligt stammer romaerne fra Indien, men nomadefolket udvandrede til Det Byzantinske Rige. Herfra spredte romaerne sig over det europæiske kontinent.
Nomadefolket romaerne udvandrede fra det nordlige Indien mellem år 500 og 1000 e.Kr. Herefter bosatte romaerne sig i Det Byzantinske Rige, men da tyrkerne erobrede riget gennem de efterfølgende århundreder, blev folkeslaget spredt over hele Europa – fra Spanien i syd til Skandinavien i nord og fra England i vest til Rusland i øst.
Europæerne betegnede romaerne som “sigøjnere”, der kommer af det græske “athinganoi” – et ord, der kan oversættes til “uren” eller “kætter”. I dag bliver betegnelsen set som racistisk, og den etniske gruppe foretrækker ordet “roma”, der betyder “menneske” på det traditionelle sprog romani.
Romaerne i Europa deler traditioner og sprog, men med tiden er der opstået regionale forskelle. I dag omtaler flere grupper fx sig selv med en anden betegnelse end roma. I England, Spanien og Tyskland betegner de lokale romaer sig som “travellers” (rejsende), “kalé” (sort/mørk) og “sinti”. Sidstnævnte henviser til området Sindh – der tidligere hørte til Britisk Indien, men i dag er en del af Pakistan – hvor romaerne menes at stamme fra.
Nazisterne var særlig optagede af at eliminere de såkaldte mischlinge. Disse halv- og kvartromaer, der angiveligt udgjorde 90 pct. af alle romaer, blev set som en forurening af den ariske race i Tyskland.
Lederen af Forskningsinstituttet for Racehygiejne, dr. Robert Ritter, formulerede det således:
“Sigøjner-problemet kan kun blive løst, når de asociale og ubrugelige sigøjner-individer med blandet blod bliver placeret i store arbejdslejre, og når videre avl af denne befolkningsgruppe bliver stoppet en gang for alle”.
Romaer blev myrdet i Auschwitz
SS-lederen Heinrich Himmler underskrev den 8. december 1938 en ordre til at bekæmpe “sigøjnerplagen”.
Himmler ønskede at skåne de omkring 1.000 “renblodede” romaer, der angiveligt levede i Tyskland. Disse “sjældne dyr” – som Himmler kaldte dem – havde ikke blandet deres blod med andre racer, siden de udvandrede fra Indien. Ifølge den nazistiske racelære gav det tyskere og romaer et vist fællesskab, for den ariske race stammede også derfra.
Mens de renblodede romaer fik lov til at beholde en række privilegier – såsom at få børn – blev “bastarderne” sendt i arbejdslejre. Her var forholdene så forfærdelige, at tusinder døde af sult og sygdom.
Efter 2. verdenskrigs udbrud blev en stor del af romaerne i Tyskland deporteret som slavearbejdere til ghettoen Łódź i det tyskbesatte Polen. Herfra blev mange sendt videre til udryddelseslejrene Bełźec, Sobibór og Treblinka. I den østlige del af de tyskbesatte områder skød SS-dødspatruljer desuden tusindvis af romaer.
Nazisterne samlede romaerne i kz-lejre, hvor de blev gasset ihjel eller sat til at udføre hårdt fysisk arbejde.
Den 16. december 1942 udsendte Heinrich Himmler et dekret om, at alle tilbageværende “urene” romaer skulle samles i en særlig “sigøjner-familielejr” i Auschwitz-Birkenau.
Det var romaerne i dette lejrafsnit, der forsvarede sig mod SS-vagterne den 16. maj 1944. Deres modstand behagede ikke nazisterne, og i juli 1944 beordrede Himmler “sigøjner-lejren” nedlagt.
Denne gang var nazisterne forberedte, da de ankom til lejren, og romaerne kunne intet stille op. Alle sigøjner-lejrens arbejdsdygtige mænd og kvinder blev transporteret til kz-lejrene Buchenwald og Ravensbrück.
Tilbage i Auschwitz-Birkenau var nu kun 3.000 børn, syge og gamle, som ikke kunne gøre megen modstand. Om morgen den 3. august 1944 blev de ført til Auschwitz-Birkenaus gaskamre.
Romaernes holocaust blev glemt
Historikerne mener, at der blev dræbt mellem 200.000 og 500.000 romaer i Europa under 2. verdenskrig. Og af de ca. 23.000 romaer, som fra 1942 og frem til krigens afslutning i 1945 blev deporteret til Auschwitz-Birkenau, døde op mod 90 pct.
Under Nürnbergprocessen efter krigen blev flere af topnazisterne tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden – herunder drab på romaer. Den systematiske udryddelse af romaerne blev imidlertid ikke anerkendt som et folkedrab i Tyskland før i 1979.
Af samme årsag har historikeren Eve Rosenhaft døbt nazisternes udryddelse af romaerne “den glemte holocaust”.