Nordisk mytologi var blevet populær i Tyskland i midten af 1800-tallet, især pga. Richard Wagners fire episke operaer kendt som Nibelungens ring.
De nordiske sagn blev set som et udtryk for en germansk og ikke en skandinavisk fortid og brugt flittigt i tidens tyske nationalisme.
Da nazisterne kom til magten med ideologien om, at tyskerne skulle være et herrefolk, var Nordens vikinger derfor det perfekte forbillede.
Med deres lyse hår og blå øjne var vikingerne ariere, ligesom tyskerne skulle være det, og igennem styrke og racerenhed havde de skabt sig et mægtigt rige.
Sig-runen (yderst til venstre) stod for sejr. Fra 1933 blev to af disse runer SS-korpsets officielle emblem. Tyr (2. fra venstre) var opkaldt efter den nordiske krigsgud. Den blev brugt på SS-soldaters gravsten. Hagall (2 fra højre) stod for ubrydelig tro og blev bl.a. brugt under SS-medlemmers bryllupper og på ringe. Leben (yderst til højre) var livsrunen, som blev brugt på uniformer og i bl.a. dødsannoncer.
Krigen forpurrede Himmlers planer
Heinrich Himmlers organisation Ahnenerbe, der stod for at udforske den ariske races antropologiske og kulturelle historie, havde projekter i hele verden, men over halvdelen af dens budget blev brugt til udgravninger af Hedeby, vikingernes største handelsby, som lå i det tidligere Danmark.
Himmler havde også planer om udgravninger på Island, som dog måtte udsættes, da landet blev besat af England i 1940.
SS-korpset havde også sine egne runetegn udviklet på baggrund af de oprindelige nordiske runer.