Fanebærerne marcherer i Nuremberg i 1933 med det nazistiske flag, der var Det Tredje Riges officielle flag fra 1933 til 1945. 

© Shutterstock

Nazisternes vej til magten i Tyskland

De tyske politikere kunne ikke enes om at løse Tysklands enorme problemer efter 1. verdenskrig og børskrakket i Wall Street. Hitler forstod at udnytte vælgernes politikerlede og satte sig i 1933 på magten. Kort efter var demokratiet afskaffet.

23. oktober 2018 af Historie

Hitler tvunget til at skifte stil

20. maj 1928

Ved valget til rigsdagen får nazipartiet NSDAP blot 2,8 pct af stemmerne. Resultatet er elendigt, og partilederen Adolf Hitler beslutter at ændre strategi. De antisemitiske paroler nedtones for ikke at skræmme borgerskabet. I stedet skal stormtropperne (SA) udkæmpe voldsomme gadekampe mod socialdemokrater og kommunister.

Nazistisk triumf

14. september 1930

Børs­krakket i New York året før har ramt Tyskland hårdt. Millioner er blevet arbejdsløse, og ved valget til den tyske rigsdag fænger Hitlers slagord. NSDAP opnår 18,3 pct. af stemmerne.

Hitler bliver nr. 2

10. april 1932

Tyskerne skal vælge præsident. Den siddende præsident Paul von Hindenburg støttes af alle partier – bortset fra nazister og kommunister – og får 53 pct. af stemmerne. Hitler bliver nr. 2 med 36,8 pct.

I Berlin forsøgte plakatbærerne at få overtalt de sidste vælgere i slutspurten til præsidentvalget den 10. april 1932. 

© Wikipedia/Das Bundesarchiv

Regeringens støtte

1. juni 1932

Præsident Hindenburg udnævner den konservative Franz von Papen til rigskansler. Han bliver leder af en konservativ mindretals­regering, der bruger NSDAP som støtteparti.

Fjenderne stækkes

20. juli 1932

På nazisternes opfordring opløser von rigs­kansler Papen delstaten Preussens parlament i Berlin, som er domineret af social­demokrater. Opløsningen er reelt et kup, der især gavner hovedstadens nazister.

NSDAP er størst

31. juli 1932

Ved rigsdagsvalget bliver NSDAP landets største parti med 37,3 pct. Nu forlanger Hitler at blive rigskansler. Han får tilbudt posten som vicekansler, men afslår.

Lov mod vold

9. august 1932

NSDAP får vedtaget et lovforslag om strengere straffe for politisk motiveret vold. Strafferammen går op til livsvarigt fængsel
eller døden. Hitler bruger
senere denne lov i stor stil mod sine modstandere.

Nazister går tilbage

6. november 1932

NSDAP går markant tilbage ved valget til rigsdagen. Ugen efter træder rigskansler von Papen tilbage. Afløseren er general Kurt von Schleicher, der vil danne en samlingsregering med Socialdemokratiet.

Hitler skal tæmmes

30. januar 1933

Den tidligere rigskansler von Papen vil tilbage til magten. Han regner med at kunne tæmme nazisterne og tilbyder Hitler at blive rigskansler med von Papen som vicekansler. Dagen efter kræver Hitler nyvalg.

Rigsdag i brand

27. februar 1933

Den tyske rigsdag i Berlin brænder. Nazisterne hævder, at kommunistpartiet forbereder en revolution. Partiets ledere bliver anholdt og dets aviser lukkes.


Hitler får magten

5. marts 1933

Ved rigsdagsvalget opnår NSDAP ikke absolut flertal – men trods alt 43,9 pct. af stemmerne. Hitler er nu koalitionens stærkeste kraft, og von Papen bliver et redskab i Hitlers hænder.

Tysklands diktator

23. marts 1933

Straks efter valget tager nazisterne fat på at befæste deres magt. Regeringen vedtager bl.a. den såkaldte Bemyndigelseslov, der overdrager den lovgivende magt til rigskansleren i fire år.  

Hitler efterfulgte den gamle Hindenburg som præsident.

© Ullstein Bild

Jøderne bliver fyret

7. april 1933

Nazisterne indfører en lov, der fjerner jøder og politisk mistænkelige personer fra offentlig tjenste. Loven rammer også jødiske advokater og sygekasselæger. 

Ingen fagforeninger

2. maj 1933

Alle uafhængige fagforeninger bliver forbudt. Nu skal alle arbejdere og arbejdsgivere være medlemmer af den nazistiske Deutsche Arbeitsfront (DAF). Måneden efter forbydes alle andre partier end NSDAP.

Hærens støtte

16. maj 1934

Hitler lover at genrejse den tyske hær – til gengæld lover hærens officerer at støtte Hitler som efterfølger for præsident Hindenburg, der er svækket af sygdom.

De Lange Knives Nat

30. juni 1934

Nazisternes stormtropper (SA) har udviklet sig til en selvstændig magtfaktor i NSDAP, der truer Hitler. Hitler lader SA-ledelsen anholde og henrette. Mange hundrede mennesker dør i “De Lange Knives Nat”.

Hitler bliver “fører”

2. august 1934

Den 86-årige præsident Paul von Hindenburg dør. Den Hitler-kontrollerede regering vedtager en grundlovstridig lov, der overdrager præsidentens beføjelser til rigskansleren – herunder den øverste kommando over hæren. Hitler tager titlen “Führer und Reichskanzler”.

Hitler lover job: Løftet om fuld damp på fabrikkerne sikrer Hitler positionen som diktator i en fire-årig periode.

© Bildarchiv Preussischer Kulturbesitz

Nazismen efterlod sig store spor

Nazistaten fik stor betydning for Europa - også efter krigens afslutning. Derfor behandler vi altid temaer om nazisme og 2. verdenskrig i HISTORIE.

Lige nu har vi et rigtig godt tilbud på 9 numre - og så får du en valgfri gave oven i pakken. Se tilbuddet her.

Måske er du interesseret i...

Læs også