De tyske politikere kunne ikke enes om at løse Tysklands enorme problemer efter 1. verdenskrig og børskrakket i Wall Street. Hitler forstod at udnytte vælgernes politikerlede og satte sig i 1933 på magten. Kort efter var demokratiet afskaffet.
20. maj 1928: Hitler tvunget til at skifte stil
Ved valget til rigsdagen får nazipartiet NSDAP blot 2,8 pct af stemmerne. Resultatet er elendigt, og partilederen Adolf Hitler beslutter at ændre strategi. De antisemitiske paroler nedtones for ikke at skræmme borgerskabet. I stedet skal stormtropperne (SA) udkæmpe voldsomme gadekampe mod socialdemokrater og kommunister.
14. september 1930: Nazistisk triumf
Børskrakket i New York året før har ramt Tyskland hårdt. Millioner er blevet arbejdsløse, og ved valget til den tyske rigsdag fænger Hitlers slagord. NSDAP opnår 18,3 pct. af stemmerne.
Børskrakket i New York forplanter sig hurtigt til Tyskland, hvor millioner mister deres arbejde.
10. april 1932: Hitler bliver nr. 2
Tyskerne skal vælge præsident. Den siddende præsident Paul von Hindenburg støttes af alle partier – bortset fra nazister og kommunister – og får 53 pct. af stemmerne. Hitler bliver nr. 2 med 36,8 pct.
Adolf Hitler efterfulgte den gamle Paul von Hindenburg som præsident.
1. juni 1932: Regeringens støtte
Præsident Hindenburg udnævner den konservative Franz von Papen til rigskansler. Han bliver leder af en konservativ mindretalsregering, der bruger NSDAP som støtteparti.
20. juli 1932: Fjenderne stækkes
På nazisternes opfordring opløser von rigskansler Papen delstaten Preussens parlament i Berlin, som er domineret af socialdemokrater. Opløsningen er reelt et kup, der især gavner hovedstadens nazister.
I Berlin forsøgte plakatbærerne at få overtalt de sidste vælgere i slutspurten til præsidentvalget den 10. april 1932.
31. juli 1932: NSDAP er størst
Ved rigsdagsvalget bliver NSDAP landets største parti med 37,3 pct. Nu forlanger Hitler at blive rigskansler. Han får tilbudt posten som vicekansler, men afslår.
Hitler lover job. Løftet om fuld damp på fabrikkerne sikrer Hitler positionen som diktator i en fire-årig periode.
9. august 1932: Lov mod vold
NSDAP får vedtaget et lovforslag om strengere straffe for politisk motiveret vold. Strafferammen går op til livsvarigt fængsel eller døden. Hitler bruger senere denne lov i stor stil mod sine modstandere.
6. november 1932: Nazister går tilbage
NSDAP går markant tilbage ved valget til rigsdagen. Ugen efter træder rigskansler von Papen tilbage. Afløseren er general Kurt von Schleicher, der vil danne en samlingsregering med Socialdemokratiet.
30. januar 1933: Hitler skal tæmmes
Den tidligere rigskansler von Papen vil tilbage til magten. Han regner med at kunne tæmme nazisterne og tilbyder Hitler at blive rigskansler med von Papen som vicekansler. Dagen efter kræver Hitler nyvalg.
27. februar 1933: Rigsdag i brand
Den tyske rigsdag i Berlin brænder. Nazisterne hævder, at kommunistpartiet forbereder en revolution. Partiets ledere bliver anholdt og dets aviser lukkes.
Rigsdagsbygningen i Berlin brændte 27. februar 1933. Kun seks dage efter blev der afholdt rigsdagsvalg.
5. marts 1933: Hitler får magten
Ved rigsdagsvalget opnår NSDAP ikke absolut flertal – men trods alt 43,9 pct. af stemmerne. Hitler er nu koalitionens stærkeste kraft, og von Papen bliver et redskab i Hitlers hænder.
23. marts 1933: Tysklands diktator
Straks efter valget tager nazisterne fat på at befæste deres magt. Regeringen vedtager bl.a. den såkaldte Bemyndigelseslov, der overdrager den lovgivende magt til rigskansleren i fire år.
7. april 1933: Jøderne bliver fyret
Nazisterne indfører en lov, der fjerner jøder og politisk mistænkelige personer fra offentlig tjenste. Loven rammer også jødiske advokater og sygekasselæger.
2. maj 1933: Ingen fagforeninger
Alle uafhængige fagforeninger bliver forbudt. Nu skal alle arbejdere og arbejdsgivere være medlemmer af den nazistiske Deutsche Arbeitsfront (DAF). Måneden efter forbydes alle andre partier end NSDAP.
16. maj 1934: Hærens støtte
Hitler lover at genrejse den tyske hær – til gengæld lover hærens officerer at støtte Hitler som efterfølger for præsident Hindenburg, der er svækket af sygdom.
30. juni 1934: De Lange Knives Nat
Nazisternes stormtropper (SA) har udviklet sig til en selvstændig magtfaktor i NSDAP, der truer Hitler. Hitler lader SA-ledelsen anholde og henrette. Mange hundrede mennesker dør i De Lange Knives Nat.
2. august 1934: Hitler bliver “fører”
Den 86-årige præsident Paul von Hindenburg dør. Den Hitler-kontrollerede regering vedtager en grundlovstridig lov, der overdrager præsidentens beføjelser til rigskansleren – herunder den øverste kommando over hæren. Hitler tager titlen “Führer und Reichskanzler”.