OL i Berlin 1936

OL i Berlin var kynisk propaganda

Hitler brugte OL i Berlin til at male et lyser√łdt billede af Nazityskland. Egentlig br√łd F√łreren sig slet ikke om OL og sportskonkurrencer, men han inds√• efterh√•nden legenes propagandapotentiale. Atleter, publikum og journalister fra hele verden k√łbte historien og rapportede begejstrede hjem.

Hitler brugte OL i Berlin til at male et lyser√łdt billede af Nazityskland. Egentlig br√łd F√łreren sig slet ikke om OL og sportskonkurrencer, men han inds√• efterh√•nden legenes propagandapotentiale. Atleter, publikum og journalister fra hele verden k√łbte historien og rapportede begejstrede hjem.

Bridgeman

‚Äú√Öbningen af De Olympiske Lege har overg√•et alle h√łje forventninger. Alt tegner til, at legene vil opn√• det, som Tysklands herskere √•benlyst har √łnsket, at de skulle; nemlig at give verden et nyt udsigtspunkt, hvorfra de kan betragte Det Tredje Rige‚ÄĚ.

S√• h√łjstemt skrev den amerikanske New York Times-journalist Frederick Birchall om √•bningen af OL i Berlin den 1. august 1936.

Skuet havde overv√¶ldet ham. Under vajende faner marcherede unge sportstr√¶nede m√¶nd og kvinder ind p√• det enorme, nyopf√łrte stadion og forbi Hitler, der fra sin √¶resloge betragtede alskens nationer og hudfarver defilere forbi.

"OL er en opfindelse, som j√łder og frimurere har gjort." Adolf Hitler

Da den sidste af de 3.956 atleter fra i alt 49 nationer var kommet ind på stadion, trådte Hitler frem foran mikrofonen. Væk var hans sædvanlige hårde tonefald og skarpe retorik. Nu talte han dæmpet og formelt.

‚ÄúJeg erkl√¶rer hermed De Olympiske Lege i Berlin for √•bne, den 11. olympiade i vor tid‚ÄĚ, sagde han blot, inden en flok hvide duer blev sluppet l√łs og fl√łj mod den blygr√• himmel.

Som afslutning p√• den formelle √•bning t√¶ndte en l√łber den olympiske ild, og Hitler fik overrakt en olivengren som gave fra Gr√¶kenland, de oprindelige leges hjemland.

Som han stod der mellem fredsduer og olivengrene, kunne ingen se, at diktatoren oprindeligt havde udtrykt sin dybeste foragt for De Olympiske Lege.

Goebbels

Goebbels fik instrukt√łren Leni Riefenstahl til at lave en propagandafilm om legene.

© Scanpix/AGK-Images & Scala/BPK

Goebbels styrede journalisterne

Propagandaminister Joseph Goebbels og hans ministerium fastlagde skrappe regler for, hvad pressen måtte skrive.

Censur var en fast del af hverdagen i Nazityskland. Alt, som talte imod den nazistiske ideologi, var strengt forbudt. B√łger af j√łdiske forfattere blev br√¶ndt, og unge blev arresteret for at lytte til jazzmusik, som udsprang af den sorte kultur i USA.

Under OL i Berlin fortsatte den strenge censur, men denne gang blev begreberne vendt op og ned. For at g√łre et godt indtryk p√• offentligheden fik den tyske presse ordre til at nedtone racismen, b√•de over for j√łder og de sorte, der som medlemmer af det talst√¶rke og vigtige amerikanske hold havde offentlig¬≠hedens s√¶rlige bev√•genhed.

Goebbels udsendte et væld af forordninger og direktiver, alle med det formål at styre nyhedsdækningen og dermed skabe et glansbillede af Nazityskland.

Berlin havde f√•et v√¶rtskabet allerede i 1931, og det fulgte med, da Hitler i januar 1933 overtog magten. Rollen som OL-v√¶rt passede ikke Hitler. Han mente, at legene og idealerne om folkef√¶llesskab og √¶del kappestrid var ‚Äúen opfindelse, som j√łder og frimurere har gjort‚ÄĚ, og som ‚Äúikke p√• nogen m√•de kan opf√łres i et rige, der regeres af nationalsocialister‚ÄĚ.

Sport var ganske vist tilt√¶nkt en stor plads i det nazistiske rige, og omr√•det havde endog f√•et sin egen minister, SA-obersten Hans von Tschammer und Osten. Form√•let var dog alene forberedelse til krig ‚Äď eller som propagandaminister Joseph Goebbels udtrykte det:

‚ÄúAt styrke det tyske folks karakter og indgyde det den kamp- og hold√•nd, som er n√łdvendig i kampen for overlevelse‚ÄĚ.

Skurede Berlin ren

Gradvist kom Hitler dog på andre tanker. Han vidste, at store dele af verden så med skepsis på ham og det nazistiske parti. Ved OL, hvor han ville have hele verdens bevågenhed, kunne han få Tyskland til at fremstå, som det virkelig var.

Eller rettere, som Hitler gerne ville have, at verden skulle opfatte det. Med stor ildhu gik han og hans n√¶rmeste r√•dgivere i gang med at skabe en kulisse, som skulle vise et renskuret, √•bent og fredeligt Tyskland. Allerede f√łr legene gik i gang, var m√•let n√•et, da den amerikanske olympiske komite besigtigede Berlin i efter√•ret 1935.

Selvom man skulle tro, at ens sportslige præstationer og evner burde være nok til at kvalificere én til OL, var virkeligheden en anden i 1936.

Gretel Bergmann fik ikke love til at stille op under OL i Berlin
© Scanpix/AGK-Images & Scala/BPK

Udelukket

J√łdiske Gretel Bergmann var Tysklands bedste h√łjdespringer, men fik ikke lov til at stille op.

OL i Berlin Helene Mayer
© Scanpix/AGK-Images & Scala/BPK

Halvj√łde

Helene Mayers far var j√łde, og hun blev derfor symbol p√• det "nye" Tyskland.

Hitler giver håndtryk under OL i Berlin 1936
© Scanpix/AGK-Images & Scala/BPK

Håndtryk

Hitler hilste p√• alle guldmedaljevinderne, indtil den sorte l√łber Jesse Owens begyndte at sejre.

OL i Berlin Dora Ratjen
© Scanpix/AGK-Images & Scala/BPK

Snyd

Tyske Dora Ratjen stillede op i kvindernes h√łjdespring, selvom hun var en mand.

Hitlers Tyskland var berygtet for j√łdeforf√łlgelser; en ubehagelig kendsgerning, som hverken storsl√•ede autobahn-byggerier eller et imponerende √łkonomisk opsving kunne f√• verden til at glemme.

Den Internationale Olympiske Komite var derfor fra begyndelsen opm√¶rksom p√•, om j√łder og ikke-hvide blev diskrimineret ‚Äď og ikke ikke uden grund. Hitler havde allerede udelukket j√łder fra de tyske sportsklubber og fra offentlige sv√łmmehaller, hvilket fik mange j√łdiske talenter til enten at opgive eller forts√¶tte karrieren i udlandet.

‚ÄúHitler er en af de st√łrste ‚Äď hvis ikke den st√łrste ‚Äď politiske leder i verden, og tyskerne selv er et meget misforst√•et, g√¶stfrit og fuldst√¶ndig fredeligt folk‚ÄĚ. New York Times 16. august 1936

Denne udvikling bekymrede ikke mindst USA, der stillede med det st√łrste olympiske hold.

‚ÄúSelve grundlaget for de moderne olympiske lege vil blive undermineret, hvis de enkelte lande f√•r lov til at begr√¶nse atleternes deltagelse p√• grundlag af klasse, tro eller race‚ÄĚ, fastslog Avery Brundage, pr√¶sident for USA's olympiske komite.

Efter at han i 1934 havde bes√łgt Tyskland, t√¶t fulgt af nazistiske repr√¶sentanter, kunne han dog konkludere, at j√łdiske atleter blev behandlet fuldt ud retf√¶rdigt, og at en boykot var un√łdvendig.

Sport og politik skulle holdes adskilt, og amerikanske atleter afholde sig fra at blande sig i ‚Äúdet aktuelle sk√¶nderi mellem nazister og j√łder‚ÄĚ, mente Avery Brundage.

VIDEO ‚Äď Se Hitler √•bne OL i Berlin:

J√łdisk h√łjdespringer blev udelukket

Nazisterne balancerede h√•rfint mellem at holde masken udadtil og st√¶digt fastholde udst√łdelsen af j√łderne indadtil. For at im√łdekomme den udenlandske kritik, der rungede til det sidste, fors√łgte nazisterne at f√• den j√łdiske h√łjdespringer Gretel Bergmann til at stille op for Tyskland.

Bergmann, som havde slået sig ned i England, blev i 1934 hentet hjem af sin far, der af styret havde fået besked på at få hende til at stille op for Tyskland ved OL.

Myndighederne havde over for faderen ladet forst√•, at familien ellers ville blive straffet, og som Bergmann senere skulle bem√¶rke ‚Äúi datidens Tyskland var en antydning mere end nok‚ÄĚ.

Modvilligt rejste Bergmann tilbage til Tyskland, hvor hun med et spring p√• 1,60 m straks slog den nationale rekord. Dette blev dog nazisterne for meget. De str√łg Bergmanns resultat fra optegnelserne og erkl√¶rede, at hun alligevel ikke var god nok til at deltage i legene.

I stedet for Bergmann stillede Dora Ratjen op i kvindernes h√łjdespring og sluttede p√• en fjerdeplads. F√łrst efter OL kom det frem, at Ratjen i virkeligheden var en mand, og alle ‚Äúhendes‚ÄĚ resultater blev slettet.

‚ÄúFra hver stang vajer et banner. De b√¶rer alene to symboler ‚Äď de fem forbundne ringe, der symboliserer De Olympiske Lege, og nazisternes hagekors. Det organisationstalent, den tyske nation besidder, har aldrig v√¶ret s√• tydeligt‚ÄĚ. Daily Express, 1. august 1936.

Til naziregimets forberedelser h√łrte ogs√• en kosmetisk √¶ndring af holdningen til legenes j√łdiske g√¶ster. Det antisemitiske blad Der St√ľrmer, som s√¶dvanligvis blev kunne l√¶ses i glasmontrer overalt i Berlin, blev midlertidig lukket, og berlinerne formanet om, at g√¶stende j√łder ‚Äúskulle behandles lige s√• h√łfligt som ariere‚ÄĚ.

Ogs√• skiltene med teksten ‚ÄúJ√łder u√łnskede‚ÄĚ eller ‚ÄúJ√łder og hunde ingen adgang‚ÄĚ, som hang i hovedstadens parker og offentlige faciliteter, blev pillet ned og gemt v√¶k til efter OL i Berlin var overst√•et.

For at v√¶re sikre p√•, at det ikke blev en vane med al denne civiliserede h√łflighed, tilf√łjede myndighederne dog, at ‚Äúdet tyske folks grundl√¶ggende holdning til judaisme er uforandret‚ÄĚ.

Badges fra OL i Berlin 1936

I 1935 begyndte Tyskland at producere badges til OL i Berlin og solgte omkring 700.000.

© www.johnnyg.westhost.com & www.sportantiques.co.uk

Imens blev gader og veje forsk√łnnet. Forladte bygninger blev lejet ud til en billig pris, og beboerne fik strenge ordrer om at holde deres forhaver nydelige. P√• samme m√•de blev lokale nazistiske ledere formanet om at s√łrge for, at alle de st√łrre gader forblev rene og p√¶ne.

U√łnskede personer blev ogs√• fjernet: Prostituerede blev arresteret, tiggere fordrevet, og sintier og romaer anbragt i en speciel ‚Äúsig√łjnerlejr‚ÄĚ.

Fanger blev sendt til steder, hvor de ikke var synlige, mens indsatte i kz-lejrene, der p√• dette tidspunkt endnu ikke blev brugt til udryddelse, blev holdt inden d√łre i stedet for at knokle i markerne, som de plejede.

Nazisterne optimerede OL-byen

Ved tidligere OL havde deltagerne boet under kummerlige forhold. I bedste fald kunne de f√• lov at opholde sig i hastigt opf√łrte barakker t√¶t p√• stadion, men de fleste var henvist til billige og uhumske hoteller, milevidt fra stadion.

Los Angeles var v√¶rt for de 10. olympiske lege i 1932 og havde eksperimenteret med tilbyde atleterne indkvartering i en by opf√łrt t√¶t ved stadion. Landsbyen, som indkvarteringen fremover blev kaldt, indeholdt beboelse og servicefaciliteter som fx postkontor, politistation og en lille biograf.

‚ÄúHitler havde en bestemt tid, hvor han ankom til stadion, og en bestemt tid, hvor han gik igen. Tilf√¶ldigvis skulle han g√• lige f√łr sejrsceremonien efter l00-meterl√łbet... Jeg finder det d√•rlig smag at kritisere hovedpersonen i et andet land‚ÄĚ. Jesse Owens-interview efter hjemkomsten til USA, Pittsburgh Gazette 24. august 1936¬†

Nyskabelsen blev rost til skyerne, og fire √•r senere optimerede nazisterne konceptet n√¶r landsbyen Elstal 20 km vest for det olympiske stadion. V√¶rnemagtssoldater under ledelse af kaptajn Wolfgang F√ľrstner flyttede adskillige tons sand og mudder for at udj√¶vne terr√¶net og udryddede samtlige myg i det fugtige omr√•de.

F√ľrstner passede perfekt ind i tyskernes propaganda. Ud over at v√¶re indehaver af jernkorset af f√łrste grad for sin tjeneste under 1. verdenskrig var han ogs√• halvt j√łdisk.

Hitler var opsat p√• at vise, at hans Tyskland ikke d√łmte p√• race, men efter fortjeneste, og valgte bevidst F√ľrstner til at st√• for OL-byen.

Men Hitler form√•ede dog ikke helt at f√łre sit spil for galleriet til ende. I midten af juni, efter at omkring 370.000 personer, herunder pressen, havde beundret landsbyen, blev F√ľrstner degraderet til n√¶stkommanderende p√• projektet.

Det skyldtes angiveligt, at han ikke havde im√łdekommet den slitage, de mange bes√łgende forvoldte p√• byen.

OL i Berlin 1936 stadion

Hver nat fejede reng√łringspersonale arenaen og tilskuerpladserne i lyset af de store projekt√łrer.

© Scanpix/AKG-Images

Stadion skulle imponere vidt og bredt

Da nazisterne kom til magten i 1933, var planl√¶gningen af Berlins Olympiastadion allerede godt i gang. Men Hitler skrottede alle planer for at opf√łre det monumentale Reichssportfeld.

Berlin var udset som v√¶rt for OL i 1916, men 1. verdenskrig kom i vejen, og sportscentret kom aldrig i brug. I 1931 blev Berlin atter valgt som v√¶rt, og den tyske regering mente, at de kunne n√łjes med at ombygge og udvide sportscentret.

Men Hitler var af en anden mening. P√• en inspektionstur til byggepladsen inds√• F√łreren, hvilke muligheder der gemte sig i en verdensbegivenhed som OL. Tyskland ville f√• alles bev√•genhed, og det gav ham en enest√•ende mulighed for at give et nyt syn p√• Tyskland.

Han besluttede sig for at bygge et stadion, som var st√łrre og mere imponerende end noget, verden hidtil havde set. Hitler beordrede byggepladsen flyttet 150 m, s√• stadion kunne ligge parallelt med Unter den Linden, Berlins pr√¶gtige og snorlige hovedstr√łg, og danne en dekorativ, symmetrisk akse.

Resultatet blev det enorme idr√¶tskompleks Reichsportsfeld, som if√łlge Hitler skulle best√• i 1.000 √•r og blev opf√łrt i granit. F√łrst og fremmest skulle det imponere De Olympiske Leges g√¶ster. Men Hitler havde ogs√• mere skumle planer med sit pragtbyggeri, da det kunne bruges til de nazistiske massem√łder og folkeforsamlinger.

Det olympiske stadion i tal

  • Antal arbejdere: 2.064
  • Ansl√•et pris: 27 mio. mark (Ca. 2 mia. nutidskroner)
  • Omr√•dets areal: 1,32 km¬≤

F√ľrstner gjorde gode miner til slet spil indtil tre dage efter OL's slutning. Da han havde f√•et tildelt den olympiske medalje af f√łrste grad og fejret sin efterf√łlger ved en str√•lende banket, sk√łd han sig.

For ikke at s√¶tte deres nyvundne propaganda-sejr over styr p√•stod nazisterne, at F√ľrstner var omkommet i en trafikulykke, og begravede ham derefter med fuld milit√¶r honn√łr p√• Invalidenfriedhof i Berlin sammen med de faldne fra 1. verdenskrig.

Hitler nægtede at give hånd under OL i Berlin

Sportsligt var legene en succes, og de 16 sommerdage i Berlin b√łd p√• bem√¶rkelsesv√¶rdige bedrifter. Blandt de mest mindev√¶rdige var den amerikanske topatlet Jesse Owens'.

Owens, som var f√łdt ind i en familie af fattige landarbejdere i sydstaten Alabama, blev i Tyskland m√łdt af en n√¶rmest hysterisk beundring. F√• tyskere havde i 1936 med egne √łjne set en sort mand, og Jesse Owens' hudfarve og toptr√¶nede, atletiske fremtoning gjorde ham til midtpunkt i ethvert selskab.

Beundringen n√•ede nye h√łjder den 3. august, da amerikaneren vandt guld i 100-meterl√łbet. Owens l√łb, ‚Äús√• det s√• ud, som om de andre deltagere spadserede‚ÄĚ, som en kommentator √•ndel√łst formulerede det. Tilskuerne jublede, men Hitler var ingen steder at se.

I minutterne efter Owens' sejr forlod han hastigt sin plads. Kort tid efter udsendte de nazistiske myndigheder en erklæring om, at Hitler fremover ikke ville trykke de sejrende atleter i hånden, som han ellers havde gjort de foregående dage.

Den britiske avis The Daily Express tr√•dte til og citerede kilder t√¶t p√• Hitler for at sige, at kansleren blot √łnskede at ‚Äúundg√• at give indtryk af diskriminering, da det ville v√¶re en umulighed for ham at v√¶re p√• stadion ofte nok til at hilse p√• alle vindere. S√•ledes var det ikke blot den amerikanske neger Jesse Owens, men ligeledes de tyske vindere i hammerkast, der ikke blev modtaget hos Herr Hitler‚ÄĚ.

P√•standen var ikke sand. Hitler havde ganske vist ikke offentligt lyk√łnsket de tyske hammerkastere, men havde inviteret dem til audiens i sin loge.

Baldur von Schirach, leder af den nazistiske ungdomsorganisation Hitlerjugend, befandt sig tilf√¶ldigvis i logen, da Owens vandt. Han fortalte siden, at sportsminister von Tschammer und Osten fors√łgte at overtale Hitler til at lyk√łnske Owens, men F√łreren var urokkelig:

‚ÄúAmerikanerne burde skamme sig, at de lader negerne vinde deres medaljer for dem. Jeg skal ikke trykke en neger i h√•nden‚ÄĚ, fastslog han.

Frederick W. Rubien, sekret√¶r for den amerikanske olympiske komite, erkl√¶rede ved hjemkomsten fra Tyskland i g√•r, at der 'absolut ingen' diskrimination fandt sted, hverken mod j√łderne eller nogen som helst andre. New York Times, 10.september 1935.

If√łlge den senere rustningsminister Albert Speer udtalte Hitler, at ‚Äúmennesker, hvis forf√¶dre kom fra junglen‚ÄĚ, havde en st√¶rkere fysik og derfor skulle udelukkes fra kommende olympiske lege. Owens var da ogs√• ganske suver√¶n, og guldmedaljerne i 100-meterl√łb, l√¶ngdespring, 200-meterl√łb og 4 x 100-meterl√łb blev f√łrst overg√•et af landsmanden Carl Lewis ved De Olympiske Lege i Los Angeles i 1984.

Tilliden til Tysklands fredelige hensigter var stor i det internationale pressekorps og et vidnesbyrd om Hitlers evner som folkeforf√łrer. Og det til trods for, at OL i Berlin fra f√łrst til sidst var en demonstration af milit√¶re muskler.

Hitler og de andre topnazister sad hver dag i √¶reslogen p√• stadion if√łrt fuld uniform, mens 28.000 medlemmer af Hitlerjugend p√• legenes f√łrste dag var opmarcheret for at f√łlge den olympiske ild gennem Berlin.

Da den amerikanske basketball-spiller Francis Johnson spurgte, hvem de unge marcherende mænd var, fik han at vide, at de var en slags spejdere.

Kamera brugt under OL i Berlin 1936

Billederne fra de enorme tv-kameraer blev transmitteret ud i Berlin.

© Bridgeman

Sportstransmissionen

OL i Berlin var den f√łrste live-transmitterede sportsbegivenhed nogensinde. Kameraerne p√• Reichsportsfeld indfangede disciplinerne, hvorefter de direkte billeder blev transmitteret via en sender i forstaden Witzleben t√¶t p√• stadion.

To specielle kabler forbandt desuden sportspladsen med radiot√•rnet i Berlin. Lyd og billede blev sendt hver for sig, og kommentatoren kunne ikke se de billeder, han kommenterede. Dette f√łrte til fad√¶ser, som da kommentatoren Wulf Bley annoncerede Hitlers ankomst ledsaget af billeder af F√łrerens st√łvlesnuder.

Billedkvaliteten var en anelse grov og uklar, men trods svaghederne flokkedes tv-seerne i de små teater­lignende stuer, som postvæsenet havde opstillet i Berlin og forstaden Potsdam. Historikere anslår, at omkring 160.000 kiggede med på de i alt 72 timers direkte fjernsyn.

Blandt de faste seere var atleterne selv, da de havde fået installeret deres egen tv-skærm i fællesbygningen i OL-byen.

P√• samme m√•de optr√•dte uniformerede SS'ere som kavalerer for kvindelige atleter i den olympiske landsby ‚Äúmed h√¶lklik og det hele‚ÄĚ, som den australske sv√łmmer Pat Norton husker det.

Den 13. august diskede de tyske værter op med en regulær militærparade på det olympiske stadion.

Til pomp√łse toner af Wagner, Hitlers yndlingskomponist, blev stadion m√łrklagt bortset fra fire store projekt√łrer, som oplyste den olympiske fane, de sm√¶ldende naziflag og Hitlers personlige fane, som stod ved hans loge. Herefter trampede soldater fra de tre v√¶rn ind p√• stadion med blafrende fakler i h√¶nderne.

To dage senere rungede fem kanonskud ud over det olympiske stadion. Pointtavlens opremsninger af nationer og tal blev afl√łst af store bogstaver, der forkyndte, at ‚ÄúDET SIDSTE SKUD ER AFFYRET‚ÄĚ.

Hitlers m√•l var n√•et ‚Äď de 16 pr√¶gtige propagandadage havde forf√łrt hele verden.