Nazitoppens hemmelige fredsmission

505 tyske bombefly kastede 800 tons bomber, som forårsagede 2 000 brande og kostede 1 400 mennesker livet.

Præsenterede sig som Alfred Horn

Mens dette inferno fandt sted længere mod syd, landede den tyske pilot i sin faldskærm på en hede nær Eaglesham, cirka ti km syd for Glasgow. Et stykke derfra styrtede hans fly ned. Da landarbejderen David McLean nåede frem til tyskeren, så han, at han havde såret foden ved landingen.

Han hjalp ham på benene og hørte til sin overraskelse, at tyskeren talte et næsten perfekt engelsk: "Mit navn er Alfred Horn. Vær venlig at meddele hertugen af Hamilton, at jeg er ankommet.”

McLean rystede på hovedet. Hertugen af Hamilton var kongens fortrolige og ejer af herresædet Dungavel i nærheden. Hvad i alverden skulle den tyske flyver dog med ham?

Hjemmeværnssoldater og en politikonstabel ankom til McLeans hytte, og kort efter bremsede også en bil fra den nærliggende flybase op ude foran.

Flymajor Graham Donald trådte ind. Donald stirrede på den tilfangetagne tysker og fik sig et chok. Han genkendte ham: det var Rudolf Hess, Adolf Hitlers stedfortræder!

"Rudolf Hess er blevet gal!"

”Rudolf Hess er blevet gal!” I Berghof i Bayern brølede Hitler op og lignede selv en, der var blevet gal af raseri. Om morgenen den 11. maj havde Rudolf Hess’ adjudant, Karlheinz Pintsch, overdraget et brev til Hitler, hvori Hess forklarede, at han var fløjet til Storbritannien – for at mægle om fred.

Hitler sammenkaldte sine nærmeste medarbejdere og lod dem være vidne til et af hans velkendte vredesudbrud.

Hitlers version, om at Hess i en tilstand af sindsforvirring gav sig ud på denne ensomme mission til de britiske øer, har længe været godtaget i historieskrivningen. Men moderne forskning i arkiver har nuanceret dette billede.

Se journalisten Walter Cronkites indslag om missionen:

Hess nedskrev Mein Kampf

Rudolf Hess, født i 1894, deltog i 1. verdenskrig som infanterist, blev såret og meldte sig i stedet til det nye flyvevåben. Men krigen sluttede netop som han var ved at færdiggøre sin pilotuddannelse.

Bitter over at have tabt krigen, søgte han til de højreradikale og det nye nazistparti, som han blev medlem af allerede i 1920. Hess deltog i det mislykkede kupforsøg i 1923 og sad fængslet i Landsberg sammen med partilederen Hitler.

Det var her hans utrolige beundring for Führer blev grundlagt. Blandt andet var det Hess, som nedskrev bogen Mein Kampf efter Hitlers diktat. Da nazisterne tog magten i 1933, udnævnte Hitler ham til sin stedfortræder.

I de følgende år udmærkede Hess sig som den mest loyale af alle Hitlers håndlangere, og den som var Hitlers mest fortrolige. Hvordan kunne sådan et menneske flygte til fjenden midt under en verserende krig?

Churchill nægtede en separatfred

I sommeren 1940, da Frankrig havde kapituleret, ville Hitler gerne afslutte krigen med Storbritannien, så han kunne fokusere på sin store målsætning – invasionen af Sovjetunionen.

Derfor tilbød han en separatfred. Mange på den britiske side var parate til at tage imod tilbuddet. Udenrigsministeren lord Halifax havde været fortaler for en våbenhvile med Tyskland allerede i maj 1940. Men den nye premierminister, Winston Churchill, nægtede at bøje sig.

Rudolf Hess’ medarbejder Albrecht Haushofer var faktisk bekendt med hertugen af Hamilton, som Hess havde spurgt efter. Han havde truffet hertugen flere gange inden krigen, blandt andet som dennes gæst på herresædet Dungavel i 1938.

I september 1940 sendte Haushofer, på opfordring af Hess, via det neutrale Spanien et brev til hertugen af Hamilton. Brevet begyndte med ”Kære Dougo,” indeholdt spørgsmål om Hamiltons familie og sluttede med en forespørgsel, om de to muligvis kunne mødes på neutral grund.

Hemmelige forhandlinger i Schweiz

Brevet blev opsnappet af den britiske efterretningstjeneste, som beholdt det til begyndelsen af 1941, da det blev overdraget til hertugen. Ifølge officiel historieskrivning skete der intet videre, før Hess ramte britisk jord den 10. maj 1941.

Desværre er de vigtigste dokumenter, som omhandler Hess’ flyvning til Skotland, fortsat hemmeligstemplede i Storbritannien. Det man ved, er, at det britiske sendebud Tancred Borenius på opfordring af hans chefer traf den tyske Romambassadør, Ulrich von Hassell, i Schweiz i januar 1941.

Ifølge von Hassells noter fremførte Borenius, at fred kunne opnås hvis Tyskland gav Holland og Belgien deres frihed, samt oprettede ”en slags Polen”. Men han understregede, at ingen stolede på Hitler.

Satte sin lid til Georg 6.

Ifølge nogle oplysninger havde Hess inden flyvningen til Skotland fået opfattelsen af, at han stod under kong Georg 6.s beskyttelse, og at han var på vej til en uofficiel fredskonference med ”Fredsgruppen” – en britisk anti-Churchill-gruppe som ville slutte fred med Tyskland.

De tre forfattere til den kontroversielle bog Dobbeltspil – Mørklægningen af Rudolf Hess-affæren drager følgende konklusion: ”En delegation fra Fredsgruppen ventede på Hess i Dungavel – som på dette tidspunkt var delvist ejet af Røde Kors og altså var neutralt territorium, det ideelle sted til en fredskonference. Velkomstkomitéen inkluderede repræsentanter for den polske eksilregering.”

Historikeren John Harris har udtalt, at selvom konklusionen er en smule vovet, så bygger bogen på et gedigent forskningsmateriale.

John Harris selv anser det for muligt, at hertugen af Hamilton blot var en mellemmand for Hess – den han egentlig søgte var ingen ringere end kong Georg 6. Hertugen af Hamilton var nemlig en af få personer, som havde direkte kontakt med den britiske konge.

Håndskrevet forslag fra Hess

Det er velkendt, at den britiske kongefamilie ikke brød sig om Churchill, og at flere, blandt dem Georg 6. selv, var varme tilhængere af en fredelig sameksistens med Hitlers Tyskland.

Dette var dog før krigen. Hvordan kongens holdninger ændrede sig under krigen ved vi ikke – men Hess lader til at have været overbevist om, at han havde Georg 6. på sin side. En anden mærkværdig omstændighed er, at samme aften som Hess ankom til Skotland, fik han besøg af den polske konsul Roman Battaglia, som havde en to timer lang samtale i enrum med Hess.

Da Hess landede i faldskærm, havde han intet på sig, der kunne være et fredsdokument. Men dette kan muligvis være blevet leveret den 20. maj 1941, da den tyske pilot Heinrich Schmitt på et tophemmelig opgave landede med sit fly på den britiske flybase Lincoln.

Til en ventende britisk officer overdrog Schmitt en forseglet pakke, som så ud til at indeholde dokumenter, og han kunne derefter returnere til sin flybase i det besatte Danmark. Senere dukkede dokumentet med Rudolf Hess’ fredsforslag op i Storbritannien.

Hvad vidste Adolf Hitler?

Dette tyder på at Hess i virkeligheden begav sig af sted efter aftale med Hitler. Det virker sikkert, at Hitler i det mindste var indforstået med, hvad Hess gjorde. Lige inden afrejsen holdt Hess og Hitler et langt møde bag lukkede døre.

Ifølge den officielle tyske version fik Hitler først kendskab til Hess’ flyvning dagen efter, den 11. maj. Men allerede kl. 22 den 10. maj ringede luftvåbenchefen Göring til eskadrillechefen Galland og beordrede ham at sende jagere op for at skyde Hess, "som er fløjet mod England," ned.

En umulig ordre, da mange fly af samme typpe da var på togt mod England. Enten handlede Göring uden Hitlers vidende, eller også kendte Hitler til Hess' flyvning før den blev ’officiel.’

I de senere år er det blevet hævdet, at der fandt tophemmelige kontakter sted mellem Tyskland og britiske repræsentanter som – det var i hvert fald tyskernes opfattelse – havde tilknytning til det britiske kongehus og den såkaldte ”Fredsgruppe.”

Ifølge én teori var alt dette en sindrig britisk konspiration for at narre Hess til Storbritannien, og få Hitler til at tro, at fredsforhandlinger var i gang, for at vinde tid.

Ville kongen vælte Churchill?

Ifølge den anden teori, der gennemgås her, var det altså en britisk anti-Churchill-gruppe med kongehuset i spidsen, som konspirerede for at gøre sig fri af Churchill og slutte fred med tyskerne.

Faktum er, at den 7. maj 1941, tre dage inden Hess’ ankomst, var Churchill mål for et forsøg på at fælde ham ved et mistillidsvotum i det britiske parlament.

Hugh Dalton, ministeren for økonomisk krigsføring, noterede fem dage senere, at flere repræsentanter i Overhuset åbent udtalte, at Storbritannien burde søge fred med Tyskland.

Den 14. maj, da det kom ud, at Rudolf Hess var i Storbritannien, skrev parlamentsmedlem Richard Rapier Stokes til Lloyd Georg – som ledte parlamentsoprøret mod Churchill – at man ikke måtte miste den mulighed, som Hess’ ankomst bød på.

Havnede i Spandaufængslet

Hvad sagde Rudolf Hess selv? Ikke meget. Han blev fængslet af briterne – enten som en del af den britiske plan, eller fordi Churchill havde afsløret ”Fredsgruppen.”

Efter krigen sad han i størstedelen af sit liv fængslet i Spandaufængslet i Berlin. I al denne tid blev alle hans besøg overvåget, også familiebesøg, og Hess havde strengt forbud mod – og blev aktivt hindret i – at nævne noget som helst om sin flyvning til Skotland.

Gorbatjov overvejede at frigive Rudolf Hess

Under hans sidste besøg i fængslet i marts 1987 mødte sønnen Wolf Hess sin far meget oplivet, og han antydede at han måske snart ville blive sat fri.

I alle årene havde vestmagterne hævdet, at Rudolf Hess fortsat sad i fængsel på krav fra russerne. Derfor var det lidt af en sensation, da medieoplysninger i april 1987 hævdede, at den nye sovjetiske ledelse under Mikhail Gorbatjov var indstillet på at sætte Hess fri.

Men sådan skulle det ikke ende. Den 17. august 1987 meddelte Spandaufængslet i Berlin nemlig at, Rudolf Hess havde taget sit eget liv.