Den tyske våbenindustris livline
Seks millioner tons svensk jernmalm blev hvert år udskibet fra Narviks isfrie havn. Modtageren var Tysklands våbenindustri, som var helt afhængig af malmen.
Om sommeren sejlede svenskerne selv over tre millioner tons til Tyskland, men når Den Botniske Bugt frøs til is, måtte malmen læsses på godsvogne og køres med tog til norske Narvik.
Tysklands årlige forbrug af jernmalm var 22 millioner tons, og landet producerede selv ca. halvdelen, men den tyske malm var af ringere kvalitet og skulle blandes med svensk malm, før den kunne anvendes i våbenindustrien.
Havets rigdomme flød mod syd
“Danmark dækker hovedparten af de tyske storbyers efterspørgsel efter fisk”, hævdede Tysklands højest rangerende officer i Danmark, rigsbefuldmægtiget Werner Best.
Men Best pralede blot.
Selv om dansk eksport af fisk nåede op på 90-100.000 tons om året, blev den overgået af Norge, som i gennemsnit eksporterede 260.000 tons fisk om året til Det Tredje Rige.
Eksporten fra Danmark og Norge dækkede tilsammen 60 procent af Tysklands behov, og fiskeindustriens kølehuse blev derfor udsat for sabotage af den danske modstandsbevægelse.
Danskerne betalte tyskernes bøffer
Før krigen solgte Danmark store mængder kød og bacon til England, men da krigen brød ud, stoppede den eksport brat.
Nu skulle Tyskland i stedet aftage dansk svine- og oksekød, og Det Tredje Rige betalte rundhåndet for varerne.
Hvad landmændene ikke vidste, var, at tyskerne købte for lånte penge, som de fik fra den danske nationalbank.
Danskerne betalte dermed selv for de bøffer og baconstrimler, som havnede på tyskernes middagsborde.
Hitler ville bygge med norske sten
Hitler drømte om at bygge en ny hovedstad i granit og marmor. Og norsk granit spillede en vigtig rolle i den plan.
Berlin skulle omdøbes til Germania – en storby spækket med gigantiske bygninger, der om tusind år ville fremstå som smukke ruiner – på samme måde som Romerrigets viadukter og triumfbuer.
Føreren støttede begejstret tanken om Ruinenwert, altså værdien af at besidde smukke ruiner, der vidnede om nazismens storhed.
Norsk granit blev indkøbt for millioner af reichsmark, og imponerende søjler hugget til i Oslofjorden.
Meget lidt nåede dog at blive leveret, før krigen var slut.