I næsten 80 år bar den franske jernbanearbejder Edmond Réveil på en hemmelighed. Et minde så grufuldt, at end ikke hans nærmeste familie kendte til det.
Men under et møde i en forening for krigsveteraner tog Réveil bladet fra munden og fortalte om hændelsen, som så længe har tynget ham.
I dagene efter D-Dag, den 6. juni 1944, deltog den 18-årige Réveil som modstandsmand i en opstand mod den tyske besættelsesmagt i byen Tulle, hvor mellem 50-60 tyske soldater blev taget til fange.
Som hævn hængte tyskerne 99 fanger og dagen efter dræbte SS-kampvognsdivisionen Das Reich 643 mennesker i nabobyen Oradour-sur-Glane.
Men på det tidspunkt var modstandsfolkene allerede på vej væk. Réveils var blandt den lille gruppe modstandsfolk, som havde fået til opgave at føre de tyske fanger østpå.
Men modstandsfolkene manglede både mad og mandskab til at bevogte de tyske soldater.
Ruinerne af byen Oradour-sur Glane står som mindesmærke tilbage, som tyskerne efterlod dem i 1944.
Da de den 12. juni ankom til byen Meymac, indløb ordren fra den allierede kommando i Saint-Fréjoux. Fangerne skulle dræbes.
Allierede gav ordren
Réveil deltog ikke selv i henrettelserne i skoven ved Meymac. Men har siden været tynget af erindringen om den skæbnesvangre juni-dag.
“Vi fik dem til at grave deres egne grave. De blev dræbt, og vi hældte læsket kalk over dem. Jeg kan huske, at der lugtede af blod. Vi talte aldrig om det igen”, beretter han.
“Vi skammede os. Vi vidste, at man ikke må dræbe krigsfanger”, udtalte han til den franske avis La Vie Corrézienne.
Den nu 98-årige Réveil er den sidste overlevende fra modstandsgruppen og dermed den eneste, som har kendskab til gravenes beliggenhed.
Afsløringen betyder, at den tyske kommission for krigsgrave (VDK) endelig kan lokalisere gravene og de efterladte finde fred.
“Verden skal vide, hvad der er sket her. Det er en historisk sandhed”, fortæller Réveil.