AOC Archaeology
Bunker England 2. verdenskrig

Skovfolk finder tophemmelig bunker

I forbindelse med rydningen af et skovareal har skotske arkæologer fundet en underjordisk bunker fra 2. verdenskrig. Den blev bygget til Churchills “hemmelige hær”.

Et af Winston Churchills hemmeligste krigsprojekter er uventet dukket op i Skotland.

I en skov nær byen Moffat har landmålere fundet en underjordisk bunker, der blev bygget under 2. verdenskrig til Churchills såkaldte hemmelige hær.

“Disse bunkere er sjældent blevet fundet, da deres placering blev holdt skjult – de fleste blev siden fyldt op eller deres placering glemt”, siger arkæolog Matt Ritchie til BBC.

Bunker Churchill 2. verdenskrig

Bunkeren, hvis vægge og loft var af buede metalplader, var tom, da den blev fundet. I sin tid har den haft mindst syv senge, et bord, et komfur og mad til godt fem uger. Derudover var her oplagret store mængder våben og eksplosiver til soldaternes sabotage-aktioner.

© AOC Archaeology

Tropper skulle skabe kaos

Omkring 500 lignende bunkere blev bygget rundt omkring i Storbritannien under krigen.

Her skulle små enheder fra landets hjemmehær ligge i skjul, hvis det lykkedes tyskerne at invadere landet.

Tropperne var trænet i sabotage-aktioner og udvalgt pga. deres indgående kendskab til lokalområdet. Deres opgave var derfor at skjule sig i deres bunkere og skabe kaos bag fjendens linjer.

Havde forsyninger til fem uger

Ifølge arkæologerne ligger den nyfundne bunker ca. 1.5 meter under jorden og måler syv meter i længden. Gulvet er beton, mens vægge og loft består af kurvede metalplader.

Bunker England 2. verdenskrig

En 3D laserscanning viser bl.a. de to sprængvægge i hver ende af bunkeren. De skulle beskytte soldaterne, hvis fjenden kastede håndgranater ned gennem en af de to indgange.

© AOC Archaeology

I hver ende en udgang med sprængvægge til beskyttelse mod fx håndgranater. I alt har bunkeren haft plads til syv mand med våben og forsyninger til fem uger.

Arkæologerne har hverken fundet våben eller andet i bunkeren, hvis nøjagtige placering indtil videre vil blive holdt hemmelig af hensyn til bunkerens historiske værdi.