Blitzkrieg tvang Europa i knæ

I starten af 2. verdenskrig udvikler tyskerne en ny militærtaktik, der får navnet blitzkrieg. Blitzkrieg har fire angrebsfaser, der gør Tyskland uovervindelige i krigens første år. Se blitzkriegens fire faser illustreret her.

I starten af 2. verdenskrig udvikler tyskerne en ny militærtaktik, der får navnet blitzkrieg. Blitzkrieg har fire angrebsfaser, der gør Tyskland uovervindelige i krigens første år. Se blitzkriegens fire faser illustreret her.

BPK

Blitzkrieg, også kaldet lynkrig, skulle vise sig at være den tyske værnemagts bedste våben under 2. verdenskrig.

I stedet for at blive fanget i en stillestående krig, satsede tyskerne alt på at komme hurtigt frem til fjendes linjer. Med denne strategi vandt de hurtige sejre i starten af verdenskrigen.

Det vigtigste element for blitzkrieg er fart. Man skal overrumple modstanderen, og tvinge sig gennem deres linjer på kort tid. Lykkes dette ikke, mister man sin fordel.

Som tyskerne gjorde på Østfronten.

Portræt af den tyske general Heinz Guderian, der opfandt blitzkrig

Guderian revolutionerede al moderne krigsførelse med sin nye mobile blitzkrig.

© BPK

Prøjsisk officer opfandt blitzkrigen

Den tyske general Heinz Guderian skabte blitzkrigen for at undgå en gentagelse af blodbadene på 1. verdenskrigs fastlåste fronter.

Den prøjsiske officer og aristokrat Heinz Guderian oplevede på egen hånd Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Som soldat i generalstaben så han tyskernes mange forgæves forsøg på at trænge igennem de allierede skyttegravsanlæg i Nordfrankrig.

Erfaringerne fra krigen fik Heinz Guderian til – som en af de få – at forstå, hvordan hurtige køretøjer og fly kunne ændre krig radikalt.

Han indså, at kampvogne skulle samles i store grupper, der kunne gennembryde fjendens hidtil ugennemtrængelige forsvarslinjer og sikre militære lynsejre.

Guderian beskrev sine teorier i bogen “Achtung Panzer”, som Hitler studerede intensivt. Føreren var begejstret for Guderians ideer og udnævnte den prøjsiske officer til general kort efter sin magtovertagelse i 1933.

Guderians teorier om blitzkrig viste sig skræmmende effektive på slagmarkerne i Polen i 1939 og året efter i Frankrig, hvor begge lande blev slået på mindre end syv uger.

Fase 1 i Blitzkrieg: Blødgør fjenden

  • Artillerikanoner indleder et kraftigt bombardement af det svageste punkt i fjendens stilling
  • Styrtbombefly nedkæmper fjendtlige kampvogne og forsvarsværker

Den 12. maj 1940 sværmer Stuka-bombefly over de franske skyttegrave nær byen Sedan. Tysklands angreb på Frankrig er i fuld gang.

Luften genlyder af eksplosioner og hylende sirener fra de små styrtbombere, der kaster sig ud i næsten lodrette dyk og kort efter slipper deres 250 kg tunge bomber.

Uvidende er de franske soldater ved Sedan blevet ofre for historiens hidtil største luftangreb – og tyskernes nye blitzkrig.

Lyden fra Stuka'ernes sirene skærer gennem marv og ben på soldaterne på jorden. Desperate kryber de længere ned i deres skyttegrave.

Stuka fly i luften
© Scanpix/Corbis

Styrtbombeflyet

Det tyske Ju87 Stuka havde en sirene spændt fast under næsetippen. Når flyet dykkede, satte sirenen i et frygtindgydende hyl.

  • Rolle: Skulle angribe vigtige mål på jorden. Uegnet til luftkrig.
  • Hastighed: Stuka'en kunne maks. flyve 408 km/t.
  • Bevæbning: 1 stk. 250-kg bombe samt 4 x 50-kg bomber
  • Aktionsradius: Mellem 800-1165 km alt efter type

Med ét bliver de skrigende Stuka'er overdøvet af den infernalske larm fra hundreder af tyske artillerikanoner, der kl. 15.30 indleder et altødelæggende bombardement af resterne af de franske skyttegrave.

De eksploderende granater flår pigtråden i stykker og lægger bunkerne i ruiner. Sammen sønderbomber fly og kanoner i den næste halve time de franske forsvarslinjer.

Klokken 16.00 dør kanontordenen ud lige så pludseligt, som den begyndte.

Første taktiske fase i tyskernes krigsførelse er vel overstået, og de tyske spejdertropper leder nu efter det svageste punkt i de svækkede franske stillinger.

Fase 1 i blitzkrieg illustreret:

Fase 2 i blitzkrieg: Slå hul i fjendens linje

  • Store kampvognsgrupper trænger gennem det svageste punkt i fjendens forsvar
  • Soldater i hurtige bæltekøretøjer beskytter kampvognene mod angreb fra siden

Den 14. maj 1940 buldrer general Heinz Guderians 2. panserdivision gennem den franske pigtråd på Sedanfronten.

Dagen før har ingeniørsoldater i mandskabsvogne udpeget det punkt i den franske forsvarslinje, hvor de tonstunge kampvogne nu maser sig igennem.

Kampvogne og soldater kommer farende under tyskernes blitzkrig i Polen, 1939

Specialtrænet infanteri i mandskabsvogne stormer en polsk stilling under felttoget i 1939. Det foregående bombardement har sat store dele af landsbyen i brand.

© Ullstein Bild

De roterende larvefødder på de 200 angribende kampvogne hvirvler jorden op og får de franske skyttegrave til at ryste.

Udmattede efter det intensive kanonbombardement og demoraliserede af Stuka'ernes skrigende sirener flygter de franske soldater i panik.

Frankrigs hærledelse forsøger desperat at tilkalde forstærkninger for at lukke det vidtåbne hul i forsvarslinjen. Men tusinder af flygtende soldater skaber kaos på landevejene, og franskmændenes tunge kampvogne kører fast i trafikpropper.

Mens de tyske kampvogne ruller stålfast gennem det kilometerbrede hul, etablerer tyske fodsoldater forsvarsstillinger med morterer og antikampvognskanoner.

Kampvognen Panzer II blev benyttet af tyskerne i deres lynkrig
© BPK

Kampvognen

I begyndelsen af 2. verdenskrig dannede den 15 t tunge kampvogn Panzer II rygraden i de sejrrige tyske panserdivisioner.

  • Rolle: Skulle gennemtrænge fjendens linje hurtigt og effektivt
  • Bevæbning: To 20-mm kanoner og et 7,92-mm maskingevær
  • Hastighed: De 140 hk gav en tophastighed på 40 km/t.
  • Panser: Kampvognen havde et panser på 14,5 mm

For franskmændene er alle manøvrer nu forgæves.

Tyskerne har gennemtrængt de massive forsvarsværker ved Sedan, og kampvogne og soldater myldrer ud på den anden side af fronten ind i det franske sommerlandskab.

Fase 2 i blitzkrieg illustreret:

Fase 3 i Blitzkrieg: Angrib dybt

  • Kampvogne fortsætter ind i fjendens territorium og sætter al kommunikation ud af spil
  • De mobile tropper spreder sig i en vifte, der afspærrer forsyninger og omringer fjenden

Efter gennembruddet i Sedan ruller Heinz Guderians tre tyske panserdivisioner lynhurtigt dybt ind bag den franske frontlinje.

Franske forstærkninger i march mod fronten viser sig som nemme ofre for de tyske kampvogne og spejderenheder. Og i luften jagter Stuka'erne franske kampvogne, som de nådesløst bomber én efter én.

Fodfolk får motoriseret infanteri til brug under blitzkrigens fremrykning
© Ullstein

Det kørende infanteri

Som noget nyt havde panserdivisionernes fodfolk egne køretøjer. Derfor kunne de hurtigt flyttes til afgørende steder på slagmarken.

  • Rolle: Skulle sikre kampvognene mod modangreb
  • Bevæbning: Maskingeværer, morterer, antikampvognsskyts
  • Hastighed: Transporterede tropperne med op til 100 km/t.
  • Specielt udstyr: Køretøjer med antiluftskytskanoner og kanoner

Først 20 km bag frontlinjen beordrer Guderian sine kampvogne mod vest – ind bag den stærkt befæstede Maginotlinje, der strækker sig langs hele den fransk-tyske grænse.

Den tyske manøvre omringer de franske soldater i den “uindtagelige” fæstning. De er nu isolerede uden mulighed for hjælp.

Samtidig stormer resten af de tyske divisioner mod Den Engelske Kanal, som de når på ti dage.

Tyske soldater angriber til fods efter bombardement

Tyske tropper angriber en fransk stilling i juni 1940. Soldaterne får hjælp af et bombardement fra kraftige kanoner.

© BPK

350.000 allierede soldater i Nordvestfrankrig og Belgien bliver dermed afskåret fra hovedstyrken, uden mulighed for at få proviant og ammunition.

De er fanget i en såkaldt lomme ved den franske havneby Dunkerque og må flygte til England i alt fra krigsfartøjer til fiskerbåde.

Frankrigs hær er på nippet til at give op, men for at nedkæmpe de omringede styrker sender tyskerne deres hjælpetropper i aktion.

Blitzkrieg-panserdivision-tebrek-floden

Kampvogne fra 3. panserdivision i kamp nær Tebrekfloden i det sydlige Sovjet. I begyndelsen af felttoget omringede tyskerne flere hundrede tusinde russere i vellykkede dybe angreb.

© BPK

Panserdivisioner knuste fjenderne

Hitler samlede sine mest moderne våben i store panserdivisioner. De slagkraftige hærenheder dannede rygraden i den tyske hær.

For at sikre succes for sin blitzkrig udviklede Hitler en af 2. verdenskrigs mest effektive krigsmaskiner: panserdivisionen.

Tidligere havde de tyske fodtropper, kanoner og kampvogne været fordelt i forskellige regimenter. Nu blev de samlet til et altødelæggende våben.

Divisionernes mobilitet og evne til at udnytte de forskellige enheders styrker var hovedårsagen til tyskernes sejre i krigens første år.

Panserdivisionen bestod oftest af 16.000 mand og 3000 køretøjer – heraf omkring 200 kampvogne, der samlet i store grupper let kunne nedkæmpe fjendernes spredte klynger af kampvogne.

Ud over panseret var de sejrrige divisioner udrustet med selvkørende kanoner og soldater i køretøjer, der beskyttede kampvognene.

Endelig fuldendte mobile forsyningstropper med brændstof og ammunition tyskernes nye krigsmaskine, som i begyndelsen af 2. verdenskrig knuste al modstand.

Fase 3 i blitzkrieg illustreret:

Fase 4 i Blitzkrieg: Nedkæmp fjenden

  • Fjendens styrker isoleres i “lommer” uden forsyninger og kontakt til omverdenen
  • Styrkerne nedkæmpes med specialtrænet infanteri, styrtbombere og kanoner

I slutningen af maj 1940 kæmper de omringede franske soldater i fæstningsanlæggene ved Sedan og i Maginotlinjen for deres liv.

Under hårde kampe i betonkomplekserne kæmper de tyske specialenheder sig fra bunker til bunker med flammekastere og granater.

Foto af en infanteri soldat
© BPK

Infanteriet

Hovedparten af den tyske hær bestod under 2. verdenskrig stadig af infanteri, der marcherede og kæmpede til fods.

  • Rolle: Skulle nedkæmpe styrker i de omringede lommer
  • Bevæbning: Geværer, morterer, håndgranater og maskinpistoler
  • Hastighed: Infanteriet kæmpede og marcherede ofte til fods
  • Specielt udstyr: Grupper med flammekastere

Udsigten til at dø i en håbløs kamp får de franske soldater til at overgive sig i tusindvis. Herefter ligger vejen mod Paris åben, og få uger senere – 25. juni – overgiver Frankrig sig.

På kun seks uger har de tyske panserdivisoner besejret en af Europas stormagter og sikret Tyskland hævn for det bitre nederlag under 1. verdenskrig.

Frankrigsfelttoget bliver ikke kun tyskernes første, men også deres største blitzkrigssejr.

Allerede året efter – under invasionen af Sovjetunionen – møder blitzkrigen sin begrænsning, da russerne begynder at kæmpe forbitret om hver eneste lomme.

Tysk opklaringsenhed under blitzkrig-angreb i Sovjetunionen i 1941

En tysk opklaringsenhed fra 8. SS-kavaleri­divison under offensiven i Sovjetunionen i 1941. Spejderne opsporer fjendens forsynings­tropper og nedkæmper dem hurtigt og effektivt.

© BPK

De hårde kampe forsinker fodfolkets fremrykning og isolerer tyskernes panserdivisioner flere hundrede km foran resten af hæren.

Manglen på benzin, ammunition og hjælpetropper bremser effektivt fremrykningen kun 20 km fra Moskva i december 1941.

Fase 4 i blitzkrieg illustreret:

De allierede kopierede Blitzkrieg

Tysklands triumfer i 2. verdenskrig fik de allierede til at kopiere blitzkrieg. Fra 1942 nedkæmpede de Hitler med hans egne midler.

Da tyske tropper marcherede ind i Paris i juni 1940, var omverdenen rystet. På mindre end seks uger havde Hitlers panserdivisioner nedkæmpet en af Europas største magter.

Frankrigs nederlag fik den russiske, amerikanske og engelske hærledelse til at ændre strukturen i deres hære.

Fremover koncentrerede de allierede også deres kampvogne i store grupper. Og fra foråret 1942 brugte de ivrigt blitzkrigens fire faser til at bekæmpe den tidligere uovervindelige tyske hær.

Tyske soldater benytter sig af flammekastere mod Maginotlinjen i 1940

Tyske soldater i kamp om en befæstning i Maginotlinjen i Frankrig. Under kampene om det svært befæstede forsvarsværk i juni 1940 ryddede flammekasterenheder bunkerne.

© Ullstein

Ikke mindst i slaget om Stalingrad, hvor russerne i november 1942 omringede hele den tyske 6. armé og indespærrede dens 300.000 soldater.

Selv i dag hersker Heinz Guderians banebrydende teorier.

De to golfkrige mod Irak er blevet et skoleeksempel på blitzkrigens overlegenhed. Her brugte koalitionen et kraftigt luftbombardement over flere uger efterfulgt af et hurtigt panserangreb, der knuste Saddam Husseins svækkede hær.