Blitzkrieg tvang Europa i knæ
Fase 1 i Blitzkrieg: Blødgør fjenden
Artillerikanoner indleder et kraftigt bombardement af det svageste punkt i fjendens stilling
Styrtbombefly nedkæmper fjendtlige kampvogne og forsvarsværker
Den 12. maj 1940 sværmer Stuka-bombefly over de franske skyttegrave nær byen Sedan. Tysklands angreb på Frankrig er i fuld gang. Luften genlyder af eksplosioner og hylende sirener fra de små styrtbombere, der kaster sig ud i næsten lodrette dyk og kort efter slipper deres 250 kg tunge bomber. Uvidende er de franske soldater ved Sedan blevet ofre for historiens hidtil største luftangreb – og tyskernes nye blitzkrig.
Lyden fra Stuka'ernes sirene skærer gennem marv og ben på soldaterne på jorden. Desperate kryber de længere ned i deres skyttegrave. Med ét bliver de skrigende Stuka'er overdøvet af den infernalske larm fra hundreder af tyske artillerikanoner, der kl. 15.30 indleder et altødelæggende bombardement af resterne af de franske skyttegrave.
De eksploderende granater flår pigtråden i stykker og lægger bunkerne i ruiner. Sammen sønderbomber fly og kanoner i den næste halve time de franske forsvarslinjer. Klokken 16.00 dør kanontordenen ud lige så pludseligt, som den begyndte. Første taktiske fase i tyskernes krigsførelse er vel overstået, og de tyske spejdertropper leder nu efter det svageste punkt i de svækkede franske stillinger.
Fase 1 i blitzkrieg illustreret:
Illustration: Claus Lunau
Fase 2 i blitzkrieg: Slå hul i fjendens linje
Store kampvognsgrupper trænger gennem det svageste punkt i fjendens forsvar
Soldater i hurtige bæltekøretøjer beskytter kampvognene mod angreb fra siden
Den 14. maj 1940 buldrer general Heinz Guderians 2. panserdivision gennem den franske pigtråd på Sedanfronten. Dagen før har ingeniørsoldater i mandskabsvogne udpeget det punkt i den franske forsvarslinje, hvor de tonstunge kampvogne nu maser sig igennem.
De roterende larvefødder på de 200 angribende kampvogne hvirvler jorden op og får de franske skyttegrave til at ryste. Udmattede efter det intensive kanonbombardement og demoraliserede af Stuka'ernes skrigende sirener flygter de franske soldater i panik.
Frankrigs hærledelse forsøger desperat at tilkalde forstærkninger for at lukke det vidtåbne hul i forsvarslinjen. Men tusinder af flygtende soldater skaber kaos på landevejene, og franskmændenes tunge kampvogne kører fast i trafikpropper.
Mens de tyske kampvogne ruller stålfast gennem det kilometerbrede hul, etablerer tyske fodsoldater forsvarsstillinger med morterer og antikampvognskanoner.
For franskmændene er alle manøvrer nu forgæves. Tyskerne har gennemtrængt de massive forsvarsværker ved Sedan, og kampvogne og soldater myldrer ud på den anden side af fronten ind i det franske sommerlandskab.
Fase 2 i blitzkrieg illustreret:
Illustration: Claus Lunau
Fase 3 i Blitzkrieg: Angrib dybt
Kampvogne fortsætter ind i fjendens territorium og sætter al kommunikation ud af spil
De mobile tropper spreder sig i en vifte, der afspærrer forsyninger og omringer fjenden
Efter gennembruddet i Sedan ruller Heinz Guderians tre tyske panserdivisioner lynhurtigt dybt ind bag den franske frontlinje. Franske forstærkninger i march mod fronten viser sig som nemme ofre for de de tyske kampvogne og spejderenheder. Og i luften jagter Stuka'erne franske kampvogne, som de nådesløst bomber en efter en.
Først 20 km bag frontlinjen beordrer Guderian sine kampvogne mod vest – ind bag den stærkt befæstede Maginotlinje, der strækker sig langs hele den fransk-tyske grænse. Den tyske manøvre omringer de franske soldater i den “uindtagelige” fæstning. De er nu isolerede uden mulighed for hjælp. Samtidig stormer resten af de tyske divisioner mod Den Engelske Kanal, som de når på ti dage.
350.000 allierede soldater i Nordvestfrankrig og Belgien bliver dermed afskåret fra hovedstyrken uden mulighed for at få proviant og ammunition. De er fanget i en såkaldt lomme ved den franske havneby Dunkerque og må flygte til England i alt fra krigsfartøjer til fiskerbåde.
Frankrigs hær er på nippet til at give op, men for at nedkæmpe de omringede styrker sender tyskerne deres hjælpetropper i aktion.
Fase 3 i blitzkrieg illustreret:
Illustration: Claus Lunau
Fase 4 i Blitzkrieg: Nedkæmp fjenden
Fjendens styrker isoleres i “lommer” uden forsyninger og kontakt til omverdenen
Styrkerne nedkæmpes med specialtrænet infanteri, styrtbombere og kanoner
I slutningen af maj 1940 kæmper de omringede franske soldater i fæstningsanlæggene ved Sedan og i Maginotlinjen for deres liv. Under hårde kampe i betonkomplekserne kæmper de tyske specialenheder sig fra bunker til bunker med flammekastere og granater.
Udsigten til at dø i en håbløs kamp får de franske soldater til at overgive sig i tusindvis. Herefter ligger vejen mod Paris åben, og få uger senere – 25. juni – overgiver Frankrig sig.
På kun seks uger har de tyske panserdivisoner besejret en af Europas stormagter og sikret Tyskland hævn for det bitre nederlag under 1. verdenskrig. Frankrigsfelttoget bliver ikke kun tyskernes første, men også deres største blitzkrigssejr.
Allerede året efter – under invasionen af Sovjetunionen – møder blitzkrigen sin begrænsning, da russerne begynder at kæmpe forbitret om hver eneste lomme. De hårde kampe forsinker fodfolkets fremrykning og isolerer tyskernes panserdivisioner flere hundrede km foran resten af hæren.
Manglen på benzin, ammunition og hjælpetropper bremser effektivt fremrykningen kun 20 km fra Moskva i december 1941.
Fase 4 i blitzkrieg illustreret:
Illustration: Claus Lunau
Prøjsisk officer opfandt blitzkrig
Den prøjsiske officer og aristokrat Heinz Guderian oplevede på egen hånd Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Som soldat i generalstaben så han tyskernes mange forgæves forsøg på at trænge igennem de allierede skyttegravsanlæg i Nordfrankrig.
Erfaringerne fra krigen fik Heinz Guderian til – som en af de få – at forstå, hvordan hurtige køretøjer og fly kunne ændre krig radikalt. Han indså, at kampvogne skulle samles i store grupper, der kunne gennembryde fjendens hidtil ugennemtrængelige forsvarslinjer og sikre militære lynsejre.
Guderian beskrev sine teorier i bogen “Achtung Panzer”, som Hitler studerede intensivt. Føreren var begejstret for Guderians ideer og udnævnte den prøjsiske officer til general kort efter sin magtovertagelse i 1933.
Guderians teorier om blitzkrig viste sig skræmmende effektive på slagmarkerne i Polen i 1939 og året efter i Frankrig, hvor begge lande blev slået på mindre end syv uger.
De allierede kopierede Blitzkrieg
Tysklands triumfer i 2. verdenskrig fik de allierede til at kopiere blitzkrieg. Fra 1942 nedkæmpede de Hitler med hans egne midler.
Da tyske tropper marcherede ind i Paris i juni 1940, var omverdenen rystet. På mindre end seks uger havde Hitlers panserdivisioner nedkæmpet en af Europas største magter. Frankrigs nederlag fik den russiske, amerikanske og engelske hærledelse til at ændre strukturen i deres hære.
Fremover koncentrerede de allierede også deres kampvogne i store grupper. Og fra foråret 1942 brugte de ivrigt blitzkrigens fire faser til at bekæmpe den tidligere uovervindelige tyske hær.
Ikke mindst i slaget om Stalingrad, hvor russerne i november 1942 omringede hele den tyske sjette arme og indespærrede dens 300.000 soldater.
Selv i dag hersker Heinz Guderians banebrydende teorier. De to golfkrige mod Irak er blevet et skoleeksempel på blitzkrigens overlegenhed. Her brugte koalitionen et kraftigt luftbombardement over flere uger efterfulgt af et hurtigt panserangreb, der knuste Saddam Husseins svækkede hær.
Læs vores store tema om 2. verdenskrig, hvor vi går i dybden med alle krigens aspekter
