“Maginot-linjen var komplet ubrugelig”

Den stort anlagte Maginot-linje var Frankrigs håb, men da tyskerne angreb gennem Belgien blev forsvarsværket med ét ubrugeligt. Var linjen en fiasko?

Den stort anlagte Maginot-linje var Frankrigs håb, men da tyskerne angreb gennem Belgien blev forsvarsværket med ét ubrugeligt. Var linjen en fiasko?

Ullstein Bild Dtl./Getty Images

Efter 1. verdenskrig stod Frankrig over for et problem: Landets ledere vidste, at de i en fremtidig krig mod tyskerne ville være håbløst i undertal. I 1919 var der omtrent 39 mio. franskmænd mod ca. 60 mio. tyskere, og den tyske befolkningstilvækst var tillige­med større end den franske.

Løsningen blev at bygge en forsvarslinje, som kunne holde de tyske horder tilbage. Hovedparten af Maginotlinjen blev anlagt i årene 1930-1935, og projektet, der oprindeligt var blevet bevilget 3 mia. franc, endte med at koste 5-7 mia. franc.

Frankrigs bolværk mod Hitler blev opkaldt efter landets krigsminister, André Maginot.

© Colaimages/Imageselect

Linjen skærmede Frankrigs direkte grænse til Tyskland, men den gik ikke hele vejen ud til Atlanterhavskysten. Hvis krigen kom, var det planen, at den franske hær med det samme skulle rykke frem gennem det allierede Belgien og indtage forsvarspositioner langs floden Meuse og Albertkanalen.

Strategien gav kun mening, så længe Frankrig og Belgien holdt sammen. Men allerede tre år inden krigsudbruddet revnede alliancen, og franskmændene havde dermed skabt et svagt punkt i deres forsvarslinje, som Hitlers generaler kunne udnytte.

© Shutterstock

  • Maginotlinjen lukkede østgrænsen og forhindrede et tysk overraskelsesangreb over Rhinen. Hitler var tvunget til at angribe fra nord gennem Belgien – præcis som den franske hærledelse forventede.

  • Frankrig havde ryggen fri under invasionen, fordi Maginotlinjen lukkede grænsen mod øst. Dermed kunne franskmændene koncentrere deres bedste divisioner i nord, sådan som forsvarsplanen havde forudset.

  • Maginotlinjen holdt! Først da Frankrig kapitulerede, kravlede soldaterne ud af bunkerne. Dermed havde forsvarsværket bevist sit værd under invasionen.

© Shutterstock

  • Frankrig skulle hellere have købt kampvogne og fly for de 5-7 mia. franc, som Maginotlinjen kom til at koste – så havde landet haft en bedre chance i Hitlers blitzkrieg, mener mange historikere.

  • Tilliden til naboen var fatal. Da belgierne i 1936 erklærede sig neutrale, svigtede de forsvars­alliancen med Frankrig. På det tidspunkt kunne franskmændene ikke nå at udbygge Maginotlinjen.

  • Frankrig undervurderede tyskerne. De franske generaler mente, at de tyske panserdivisioner umuligt kunne forcere Ardennernes 700 m høje, skovklædte bakker og bjerge. De tog fejl.

KONKLUSION: Franskmændene dummede sig inden 2. verdenskrig

Langs den fransk-tyske grænse viste Maginotlinjen sig at være 100 pct. effektiv, men til ingen verdens nytte. Frankrigs forsvarsstrategi begyndte at smuldre i 1936, da Hitler besatte Rhinlandet. Her valgte Frankrig og Storbritannien at acceptere.

Belgierne blev så fortvivlede over, at deres allierede intet gjorde for at bremse Hitler, at de rev deres alliance med Frankrig i stykker og erklærede sig neutrale. Ifølge historikeren Alistair Horne havde belgiernes beslutning fatale konsekvenser:

“I tilfælde af en krig kunne Fran­k­rig nu ikke sende styrker ind i Belgien, før Hitler havde invaderet. Med et pennestrøg var Frankrigs Maginot­linje-strategi ødelagt”.

Da Hitler invaderede, stormede de franske styrker ind i Belgien, hvor de nåede Dilje-floden. Her blev de omgået af tyskerne, der drev deres panserkorps gennem Ardennerne.

MYTEKNUSERNES DOM: Maginotlinjen var en fiasko.

© HISTORIE

Lyt også til MYTEKNUSERNE som podcast på vores site eller i din foretrukne app – hvor vi tager favntag med de største skrøner fra historien.