Den 1. september 1939 rykkede nazisterne ind over grænsen til Polen, og 2. verdenskrig var i gang. Et af de første steder tyskerne mødte modstand, var nær landsbyen Krojanty.
Her indledte en eskadron af ulaner – polske kavalerister – en blodig kamp mod den tyske krigsmaskine. Mere end 20 heste døde.
Dagen efter inviterede nazisterne to italienske journalister ud på slagmarken og fortalte dem, at de døde heste var resultatet af et hovedløst angreb på de tyske kampvogne.
Bagefter skrev journalisterne en levende beretning om polakkernes fortvivlede mod, da de med lanser og sabler gik løs på kampvognene.
Historien gik verden rundt, og den blev brugt flittigt i tysk propaganda for at understrege, hvor primitive polakkerne var.
Efter krigen optrådte episoden i mange historiebøger, bl.a. det højt respekterede værk “Det Tredje Riges storhed og fald” fra 1960 af journalisten William L. Shirer:
“Ryttere imod kampvogne! Kavaleriets lange lanse overfor kampvognenes lange løb. Polakkernes angreb var modigt og dumdristigt, men de havde ikke en chance over for tyskerne”.
FOR OG IMOD: Erindring over for forskning
- Tysk general kunne huske det Heinz Guderian, som kommanderede den nordlige del af de tyske invasionstropper, beskrev kavaleristernes nytteløse angreb i sine erindringer fra 1952.
- Kavaleristerne blev skudt af armerede køretøjer Slaget ved Krojanty begyndte med et overraskelsesangreb fra de polske ulaners side. Det tyske infanteri (fodfolkene) blev jaget på flugt, men herefter kørte tyske panservogne frem og fik angiveligt ram på over 20 kavalerister.
- Nævnes i mange bøger Myten har eksisteret siden 1939. Så sent som i 2014 optræder den i den danske historiker Søren Mørchs bog “Den store krig”.
- Der var ingen tyske kampvogne til stede Senere historikeres gennemgang af kilderne har vist, at tyskerne ikke havde tanks under slaget ved Krojanty, kun panservogne med maskingeværer.
- Det polske kavaleri angreb ikke hovedløst Da ulanerne blev fanget ude i det åbne terræn, gik de ikke til angreb på tyskernes panservogne, i stedet skyndte de sig væk.
- Ulanerne havde mere end sabler og lanser De polske ryttere var udstyret med en 7,9-mm-panserværnsriffel, som kunne gennembore de let pansrede tyske køretøjer. Imod panservognene havde polakkerne altså mere effektive våben end sabler.
De polske ulaner var bevæbnet med panserværnsrifler, som var en reel trussel mod let pansrede kampvogne.
KONKLUSION: Nazistisk propaganda har trukket lange spor
De beredne ulaner havde rødder tilbage til 1700-tallet og var en del af den stolte polske kavaleri-tradition.
Myten om, hvordan dette symbol på gammeldags krigsførelse gjorde håbløs modstand mod tyskernes kampvogne, var så god en historie, at den er blevet genfortalt lige siden. Men historieforskningen har vist, at den ikke er baseret på fakta.
Det polske rytterangreb med sabel og lanse er en myte skabt af tyskernes propaganda. I virkeligheden var polakkerne langtfra uduelige. I de 36 dage, det tog nazisterne at erobre Polen, blev de mødt af i alt 16 kavaleriangreb, hvoraf størstedelen var en succes.
Ved byen Mokra lykkedes det endda polakkerne at ødelægge 50 tyske tanks, mange af dem igennem ulanernes angreb. De red om bag en kampvogn, steg ned fra deres heste og beskød dens svage bagside med panserværnsrifler.