I nogle få timer er jeg kommet her til jer – sådan indleder Adolf Hitler sin tale til de næsten 2 000 tilhængere, der er forsamlede i ølhallen Bürgerbräukeller
i München for at fejre årsdagen for det tyske nationalsocialistiske partis kupforsøg, der fandt sted i 1923. Klokken er 20.10 den 8. november 1939. Diktatoren ved ikke, at hans liv er i fare.
Han har valgt at deltage i festdagen i München, selvom 2. verdenskrig lige er brudt ud. Men i Berlin venter krigsråd om Frankrigs erobring, og den tiltagende tåge truer med at lukke Münchens flyveplads. Hitler vælger derfor at tage et tidligt nattog tilbage til hovedstaden. Han afkorter sin tale og forlader ølhallen allerede 21.07, næsten en time tidligere, end han plejer.
Otte personer blev dræbt
13 minutter senere eksploderer stensøjlen bag Hitlers nu tomme talerstol. En tribune og dele af ølhallens tag styrter sammen i en sky af røg og støv, og talerstolen bliver pulveriseret. En kraftig trykbølge knuser vinduer og døre, og møblementet tættest på søjlen forvandles til kaffegrus. De fleste af tilhørerne har nået at forlade lokalet, men otte personer dør, og 62 kvæstes. Først tror man, det er et luftangreb, men snart går rigsalarmen om attentatet ud.
Samme aften lagde grænsepolitiet i byen Konstanz mærke til en mand, der sneg sig rundt ved den schweiziske grænse. Da de forhørte ham, viste han sig at være en tømrer ved navn Georg Elser. Manden hævdede, at han blot ledte efter en bekendt i hjemstavnsforeningen, men da politiet undersøgte hans ejendele, fandt de en udløser, medlemsmærket til et kommunistisk kampforbund og et postkort af Bürgerbräukeller. Måske havde Elser tænkt sig at vise genstandene til de schweiziske myndigheder for at få politisk asyl, men her, på den forkerte side af grænsen, beseglede tingene hans skæbne. Han blev sendt til forhør i München og tilstod efter fem brutale dage, at han stod bag attentatet.
Bomben var placeret i søjlen bag Hitler. Næsten hele nazipartiets ledelse var med til mødet, men gik samtidig med Hitler.
Georg Elser blev født i 1903 og voksede op under enkle forhold i den sydtyske by Königsbronn. Den alkoholiserede fars tyran-ni mod familien dannede grundlag for sønnens modvilje mod al undertrykkelse. Elser var god til matematik og dygtig med sine hænder og uddannede sig til tømrer. I fritiden var han aktiv
i hjemstavnsforeningen og i en musikforening. Politisk sympatiserede Elser med kommunisterne.
Tog afstand fra nazismen
Allerede fra starten tog Elser afstand fra nazis-men, undgik nazipartiets arrangementer og nægtede at heile. Han ge-nnemskuede den nazi-stiske propaganda om folkeligt fællesskab og kunne se, at arbejderne fik det værre og blev undertrykt. Med bekymring så han, hvordan Tyskland oprustede til en ny krig, og efter besættelsen af Tjekkoslovakiet i 1938 tog han den resolutte beslutning, at Hitler skulle standses. Georg Elsers personlige omstændigheder spillede også ind: Han var ulykkeligt forelsket i en gift kvinde, havde brudt med sine forældre og fik sværere og sværere ved at forsørge sig selv. Han havde ikke længere så meget at miste.
Stjal materialet til bomben
Da først beslutningen var truffet, gik Elser omhyggeligt og metodisk til værks. Han stjal materialer til bomben fra forskellige arbejdsgivere, og i november 1938 deltog han i nazisternes årlige fejring af ølstuekuppet for at undersøge Bürgerbräukeller. Helt alene konstruerede han en kompliceret, tidsindstillet bombe. I august 1939 rejste han til München med en kuffert, der indeholdt bomben, yderligere 50 kg sprængstoffer, sprængkapsler, ledninger og et batteri.
HVORDAN BLEV KRIM EN DEL AF UKRAINE?
Elser blev stamgæst på Bürgerbräukeller og skjulte sig i lokalet efter lukketid. I over 30 nætter arbejdede han i lyset fra en lommelampe med at udhule søjlen bag Hitlers talerstol. For at forhindre, at der skulle komme mistænkelige lyde, mens han arbejdede, måtte han synkronisere sit arbejde med andre former for støj, fx når sporvognen kørte forbi. Det tunge arbejde gav ham store blå mærker og vabler på knæene. Hans arbejde blev en kamp mod tiden for at nå det, inden Hitler skulle holde sin tale.
Den 1. september angreb Nazityskland Polen. 2. verdenskrig var nu en kendsgerning, og Elser blev endnu mere overbevist om at han måtte gøre alt for at standse blodsudgydelserne.
Georg Elser besluttede, at Hitler skulle standses, og konstruerede en kompliceret bombe.
Rejste mod Schweiz
Natten til den 3. november satte han sprængladningen fast i søjlen, og tre nætter senere installerede han udløsningsmekanismen og indstillede den. Så forlod han München og begav sig mod Schweiz. Han havde undersøgt grænsen allerede året inden, hvor det var relativt let at komme over, men efter krigsudbruddet var sikkerheden blevet skærpet, og overgangen var spærret.
Da Hitler læste Elsers tilståelse, nægtede han at tro på, at denne havde arbejdet alene. Bomben blev betragtet som alt for kompliceret til, at en simpel håndværker skulle kunne konstruere den på egen hånd. Desuden var Elser en almindelig, hæderlig tysk arbejder og tilhørte ikke de "degenererede typer", der ifølge nazisternes verdensanskuelse var de eneste, som var utilfredse med regimet. Nazi-ledelsen sammenstykkede en kompliceret konspirationsteori, hvor Elser var et redskab for Hitlers fjender, tyske kommunister og britiske agenter.
Dagen efter Elsers bombeattentat kidnappede naziagenter to britiske agenter ved den hollandske grænse, og disse blev udpeget som medsammensvorne. Tyske aviser skrev: "Der Führers skytsengel – Chamberlains hede forhåbninger sunket i grus". Den folkelige støtte til krigen og til Hitler voksede markant. Selv Hitlers modstandere nægtede at tro, at Elser havde handlet alene, men troede, at han var en naziprovokatør, der havde iscenesat attentatforsøget for at retfærdiggøre den bølge af hævnaktioner og mord på dissidenter, som regimet nu iværksatte.
Elser blev stædigt ved med at påstå, at han havde arbejdet alene, selvom SS-chefen Heinrich Himmler personligt forestod en mishandling af ham. Til sidst blev han isoleret i koncentrationslejren Sachsenhausen uden for Berlin. Nazisterne havde planer om at bruge ham som vidne i en skueproces mod briterne efter krigen, men da nederlaget blev uundgåeligt, havde man ikke brug for ham længere. Den 9. april 1945 blev Elser henrettet med et nakkeskud af en SS-mand i Dachau, og hans lig blev brændt.
Havde talt sandt
Længe blev Elsers minde tilsværtet af rygterne om, at han skulle have været naziagent. Først i 1960'erne, da hans forhørsprotokol blev fundet og undersøgt omhyggeligt, blev det fastslået, at han hele tiden havde talt sandt. Han havde handlet på egen hånd for at stoppe krigen. I dag findes der mindesmærker over Georg Elser i Berlin, i München og i hans hjemby Königsbronn.
Mindesmærke over Georg Elser i München. Det viser de manglende minutter.