SOE-agenter i luften

SOE: Churchills hemmelige hær

Den britiske spionorganisation SOE var et sammenrend af amatører, eventyrere og toptrænede elitesoldater. Ikke alle aktioner var lige vellykkede, men Churchills agent-korps skabte ravage verden over og var en kæp i hjulet på Hitlers krigsmaskine.

Den britiske spionorganisation SOE var et sammenrend af amatører, eventyrere og toptrænede elitesoldater. Ikke alle aktioner var lige vellykkede, men Churchills agent-korps skabte ravage verden over og var en kæp i hjulet på Hitlers krigsmaskine.

Getty Images & BPK & Scanpix/Corvbis & IWM

London 1940: Krigen i Europa er brudt ud, og den britiske premierminister Winston Churchill beslutter sammen med ministeren for krigsøkonomi, Hugh Dalton, at etablere en enhed, der kan udføre skjulte aktioner.

Enheden får navnet SOE (Special Operations Executive). Følg SOE's operationer bag fjendens linjer her.

Attentatet på Reinhard Heydrich

Den 27. maj 1942 sad Reinhard Heydrich på bagsædet af sin mørkegrønne Mercedes-Benz cabriolet. Den 37-årige SS-Obergruppenführer var en af Adolf Hitlers mest ambitiøse og skånselsløse mænd.

Han havde planlagt den praktiske udførelse af nazisternes jødeudryddelse, og andre topnazister kaldte ham for “Bødlen” eller “det blonde udyr,” fordi han stod bag utallige massehenrettelser.

Mercedes'ens chauffør, Johannes Klein, havde slået taget på cabrioleten ned og kørte roligt, mens Heydrich sad på bagsædet og læste i nogle dokumenter.

Det var formiddag, og forårssolen skinnede. Heydrich var på vej fra sin villa i udkanten af Prag til sit kontor i Hradcany-paladset, som lå på et bakkedrag over storbyen.

SOE-agenter træner lokale i våbenbrug

En af SOE's vigtigste opgaver var at træne lokale modstandsfolk i våbenbrug. Her demonstreres en Stengun i Frankrig.

© Getty Images

I et sving trådte en mand med ét ud på vejen. Klein blev irriteret og sagtnede farten.

Pludselig trak fodgængeren en maskinpistol. Men der faldt ingen skud. Manden fumlede febrilsk med sikringen.

Klein bremsede hårdt, greb sin pistol og stod ud af bilen.

Heydrich rejste sig samtidig fra bagsædet, trak sin pistol og sigtede mod fodgængeren, der stadig ikke kunne få sit våben til at virke og i al hast tog flugten.

Så dukkede en anden mand op på den anden side af Mercedes'en.

Han kastede en håndgranat mod bilen, men den ramte bilens side og trillede lidt væk.

Heydrich så manden ud af øjenkrogen og svingede sig rundt for at tage sigte.

I det samme eksploderede håndgranaten på asfalten med et brag, et lysglimt og en søjle af røg.

Heydrich virkede uberørt.

Han råbte til Klein, som løb efter manden med maskinpistolen.

Heydrich sprang ud af bilen for at jage manden, der havde kastet håndgranaten, og som nu også var på flugt.

Men da Heydrich satte sine fødder på jorden, vaklede han, greb sig til hoften og faldt så bagover.

De to attentatmænd slap væk, mens Heydrich blev kørt på hospitalet.

Han døde en uge senere. Granatsplinter havde inficeret den unge nazileders blod, og Adolf Hitler satte en hidtil uset menneskejagt ind på attentatmændene.

Sabotage – attentater – spionage

I begyndelsen af 2. verdenskrig var USA og Sovjetunionen endnu ikke trådt ind i krigen, og briterne stod nærmest alene mod Tyskland, som havde besat store dele af Europa.

Derfor gav Winston Churchill ordre til at “sætte Europa i flammer”.

Midlet var undergrundshære, og organisationen Special Operations Executive (SOE) blev oprettet til formålet.

Den hemmelige hær uddannede agenter til at udføre sabotage, attentater og spionage og til at organisere modstandsbevægelser i de tyskbesatte lande.

De to mænd, der dræbte Heydrich, var tjekker uddannet af SOE.

Organisation havde dermed slået til langt bag fjendens linjer i det tyskbesatte Europa, men i begyndelsen opererede SOE hovedsageligt i lande tæt på Storbritannien, der let kunne nås med fly.

Efterhånden som SOE voksede, blev aktionsområdet udvidet til fjernere lande – sågar Asien, hvor SOE-agenter udførte aktioner mod japanerne i bl.a. Kina, Burma og Malaysia.

SOE-agent i Navarones kanoner

SOE-agent og filmstjerne Anthony Quayle

Anthony Quayle kunne bruge sine egne erfaringer i filmroller som sabotør.

© Scanpix/Corbis

Filmstjerne var hemmelig agent

De fleste SOE-agenter levede før og efter krigen et anonymt liv. Nogle få havde karrierer som racerkørere, forfattere eller filmhelte.

Når skuespilleren Anthony Quayle optrådte som agent i film som “Navarones Kanoner”, “Operation Crossbow” og “21 timer i München”, blev han rost til skyerne af anmelderne.

Og til forskel fra de fleste kunne han trække på sine personlige erfaringer i den type roller. Quayle var nemlig aktiv SOE-agent under krigen.

Allerede før krigen optrådte Quayle på teatrene i London, og under krigen blev han officer i hæren og siden rekrutteret til SOE.

Som skuespiller havde han let ved at lade, som om han var alt andet end en britisk sabotør og spion.

Quayle opererede i en periode i Albanien, hvor han var forbindelsesofficer mellem SOE og lokale partisangrupper.

Det var en særdeles vanskelig opgave, for de albanske grupper var delt op i en højre- og en venstreorienteret fraktion.

De to grupper kæmpede ofte mere mod hinanden end mod de tyske besættelsestropper.

Også den franske racerkører og Le Mans-vinder Robert Benoist var SOE-agent og opererede i Frankrig.

Skuespilleren sir Laurence Olivier gjorde også tjeneste i SOE, ligesom bl.a. den ansete forfatter Noël Coward og William Grover, der også var racerkører.

Både Benoist og Grover blev dræbt i kz-lejre.

I alt modtog ca. én million frihedskæmpere verden over støtte fra de omtrent 10.000 agenter i SOE.

For at forberede dem bedst muligt til operationerne modtog agenterne træning i natlige faldskærmsudspring, håndtering af sprængstoffer, knivdrab og i at skyde sig fri, hvis de blev trængt op i en krog af tyskerne.

Og træningen var yderst effektiv.

Flere gange lykkedes det Churchills agenter at slippe ud af tysk fangeskab, som fx da den franskfødte racerkører og SOE-agent Robert Benoist i 1943 blev passet op på et fortov i Paris af tre tyskere klædt i civil.

SOE-agent og racerkører Robert Benoist

Robert Benoist (cirkel) havde en stor motorsportskarriere før krigen. I 1937 vandt han bl.a. det franske 24-timers løb i Le Mans sammen med Jean-Pierre Wimille (th. for Benoist).

© Scanpix/Corbis

Tyskerne overmandede Benoist og tvang ham ind på bagsædet af en bil. Her sad han mellem to tyskere, men han bemærkede, at den ene dør ikke var lukket ordentligt.

I et skarpt sving gav han tyskeren ved døren et skub, så de begge væltede ud og rullede rundt på brostenene. Benoist var hurtigt på benene og forsvandt i Paris’ gader.

Ved en anden lejlighed, hvor Benoist befandt sig i en etagebygning omringet af tyskere, lykedes det agenten at kravle ud af et loftsvindue og undslippe ved at springe fra det ene hustag til det andet.

Kvindelige SOE-agenter

Også den kvindelige SOE-radiooperatør Noor Inayat Khan undslap ved flere lejligheder på et hængende hår. Khan skød sig fx fri, da tyske agenter ville arrestere hende på vej ud af en skole.

Ved hovedudgangen lå tre-fire tyskere parate i et baghold. Men Khan trak resolut sin pistol og afgav ild så effektivt, at tyskerne sprang for deres liv og søgte dækning.

Imens slap Khan uset bort.

Noor Inayat Khan var en af blot ca. 40 kvinder, som blev trænet af SOE og sendt på missioner i det besatte Europa.

SOE-radiooperatør Noor Inayat Khan

Noor Inayat Khan talte flydende fransk og blev radiooperatør i Paris.

© Imperial War Museum

En tredjedel af dem blev dræbt i tjenesten, og Khans held varede heller ikke evigt.

Hun blev angivet af en stikker, fanget og sendt til den tyske kz-lejr Buchenwald.

Her blev hun klassificeret som en yderst farlig fange, der altid skulle være i håndjern.

Fangevogterne tævede og torterede hende, men hun nægtede at give tyskerne oplysninger.

I 1944 blev hun henrettet ved nakkeskud.

SOE-agenternes nøglefunktioner

Engelske SOE-agenter i Sydfrankrig i 1944.

SOE-agenter i Sydfrankrig i 1944.

© Wikimedia Commons

Khans job som radiooperatør var en af SOE-agenternes to nøglefunktioner.

Den anden var som organisator, og her var den vigtigste kvalifikation, at agenten kunne tale sproget i det land, han skulle operere i.

Organisatorernes rolle var at oprette lokale modstandsgrupper eller tage kontakt til grupper, som allerede fandtes.

Grupperne skulle først og fremmest forsynes med våben og sprængstoffer og derefter trænes i sabotage, guerillataktik og våbenbrug.

Forsyningerne blev nedkastet fra fly i cylinderformede containere udstyret med faldskærm, og typisk fandt nedkastningerne sted på øde marker om natten.

Tid og sted for en nedkastning blev aftalt vha. en radiooperatør, som fra et skjulested hos lokale sympatisører sendte kodede beskeder til SOE's kommandocentral i London.

Gestapo var under hele krigen i hælene på agenter og frihedskæmpere.

Adskillige undergrundsnetværk blev infiltreret af tyskerne vha. stikkere og dobbeltagenter, som enten blev presset med trusler eller lokket af store pengesummer til at arbejde for tyskerne.

Ofte lod tyskerne SOE-agenter og modstandsfolk fortsætte deres arbejde i månedsvis for dermed at kunne overvåge og optrevle modstandsgrupper.

Agenter brød ind i nazi-fængsel

Men trods tyskernes intense jagt lykkedes det agenter og frihedskæmpere at sætte tog, transformerstationer og fabrikker ud af spillet og forsyne hundredvis af modstandsgrupper med våben.

Ud over den umiddelbare effekt betød aktionerne, at tyskerne måtte bruge titusindvis af soldater til patruljering og som vagtmandskab for at sikre produktion og transport i de besatte lande – soldater, der ellers kunne være sendt til fronten.

En af SOE's mest risikable aktioner fandt sted i Polen i januar 1943.

Polske SOE-agenter angreb sammen med frihedskæmpere Pinsk-fængslet for at befri modstandsfolk i tysk fangenskab.

Anført af en agent med dæknavnet Ponury kørte en lastbil op til fængslets hovedport, og fire agenter forklædt som SS-soldater beordrede portvagterne at lukke dem ind.

Tidslinje over mordet på Reinhard Heydrich

Operation Anthropoid

Nedskudt bil
© BPK

27. maj 1942

De to tjekkiske SOE-agenter Gabcik og Kubis angriber Heydrichs Mercedes. Aktionen slår imidlertid alvorligt fejl, og nazi-lederen overlever.

Foto af chef for det tyske sikkerhedspoliti Reinhard Heydrich
© BPK

4. juni 1942

Først flere dage senere dør Heydrich af en infektion i de sår, han pådrog sig under tjekkernes angreb.

Nazisterne hævner attentatet mod Heydrich
© BPK

10. juni 1942

Som hævn for drabet på den højtstående nazist myrder SS alle mænd i landsbyen Lidice. Kvinder og børn sendes i kz-lejr, og byen brændes ned.

Da de var inde, blev vagterne skudt. Gruppen fortsatte og brød gennem endnu en port, tiltvang sig adgang til fængselsinspektørens kontor, skød ham, stjal hans nøgler og låste 40 fængselsceller op.

Det voldsomme angreb kom fuldstændig bag på de tyske fængselsvagter, og alle fanger, agenter og frihedskæmpere slap bort.

Polsk partisan under 2. verdenskrig

Polsk partisan.

© Wikimedia Commons

“Det var et skoleeksempel på, hvordan en lille veltrænet kommandogruppe udstyret med moderne våben (fuldautomatiske maskinpistoler) kunne overrumple fjenden”, skriver spion-historikeren M.R.D. Foot om aktionen. Han var selv aktivt medlem af den franske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig.

Aktionen mod Pinsk-fængslet var ganske vist vellykket, men strategisk set var andre opgaver langt vigtigere – fx sabotage mod lokomotiver.

Alene i Polen blev omkring 5000 lokomotiver saboteret, enten med sprængstof, ved at fjerne vigtige dele fra lokomotiverne eller ved at hælde skidt i smøreolien. Sabotagen forsinkede den tyske hærs forsyninger til østfronten i Sovjetunionen, hvor de hårdeste kampe i Europa fandt sted.

I andre tilfælde indvilligede “ofrene” i at blive saboteret.

Fx satte sabotører den franske personbil- og lastvognsfabrik Peugeot ud af spillet i månedsvis med simple midler.

Det britiske luftvåben havde bombet Peugeot-fabrikken i Montbéliard i juli 1943, fordi tyskerne havde tvunget fabrikken til at producere motorer og larvefødder til kampvogne.

Luftbombardementet kostede 160 civile livet, men gjorde ikke den store skade på produktionsanlæget.

Den britiske SOE-agent Harry Ree kontaktede fabriksejeren Rudolph Peugeot, som hellere så, at vitale maskiner i fabrikken blev saboteret, end at hele fabriksanlægget igen blev mål for bombefly.

Peugeot havde 60.000 ansatte, der ville stå uden arbejde, hvis fabrikken blev totalt ødelagt.

Ree iførte sig kedeldragt, og sammen med Peugeots chefelektriker inspicerede han fabrikken.

Chefelektrikeren udpegede de vigtigste maskiner, og om natten den 5. november sneg Ree og et hold modstandsfolk sig ind på anlægget.

De maskiner, chefelektrikeren havde udpeget, blev forsynet med små, tidsindstillede sprængladninger, der detonerede, da sabotørerne igen var i sikker afstand.

Aktionen var en succes.

SOE-agenter aflytter fjenden
© Getty Images & BPK & Scanpix/Corvbis & IWM

Fabrikken var sat ud af spillet i seks måneder, men mindre heldige operationer gav SOE et dårligt ry blandt britiske generaler og efterretningstjenester som Special Intelligence Service (SIS), der spottende kaldte SOE for “ministeriet for usportslig krigsførelse”.

SIS mente, at eksplosioner og spektakulære aktioner tiltrak for meget opmærksomhed, og foretrak i stedet traditionelle metoder, hvor spioner indsamlede deres oplysninger i det skjulte.

SOE's fremgangsmåde var imidlertid højt værdsat i de besatte lande.

I perioden 1940-45 gennemførte organisationen utallige våbennedkastninger, og alene i Danmark modtog modstandsbevægelsen mere end 1000 tons udstyr fra briterne.

Omkring 57 SOE-agenter opererede i Danmark, og de var en stor hjælp i modstandskampen.

James Bond-forfatter lod sig inspirere af SOE

I James Bond-film skal den britiske spion altid forbi en afdeling, som kaldes for Q-section. Det er en forsknings- og udviklings-afdeling for specialvåben, hvor Bond udstyres med et udvalg af avanceret agentgrej.

Virkelighedens Q-section var SOE's “Station IX” – forsknings- og udviklingsafdelingen, hvor eksperter opfandt blandt andet en bombe camoufleret som en kuglepen, en knallert, der kunne foldes sammen, og en pistol, der lignede en pibe.

Film-agentens kærlighed til specialudstyr er ikke grebet ud af den blå luft. Bond-forfatteren Ian Fleming blev inspireret af SOE's hemmelige værksted for specialvåben, Station IX.

SOE-agenters udstyr
© Mills Grenade Collectors

En manual instruerede SOE-agenter i, hvordan man bedst kunne sabotere en jernbane.

Bomber og detonatorer blev forklædt
© Mills Grenade Collectors

Detonatorer og andet blev gemt i diskrete beholdere.

Skuespiller Desmond Llewelyn, der spillede Q i James Bond
© Wikipedia

Q fra James Bond-filmene er inspireret af SOE's Station IX, der lavede agent-udstyr.

Guide Lamp Liberator-pistol
© Gothia Arms Historical Society

Guide Lamp Liberator-pistolen var lille nok til at skjule under jakken.

SOE-agent med Welbike
© Imperial War Museum

Welbike var en sammenklappelig knallert, der gjorde SOE-agenterne mobile.

SOE-agent i enmandsubåd
© Imperial War Museum

Enmands-ubåden Welman kunne bringe agenter uset frem til fjendens kyst.

Forfatteren til James Bond-bøgerne, Ian Fleming, var selv involveret i efterretningsarbejde under krigen, og han hentede inspiration til flere af sine James Bond-karakterer fra SOE's aktioner.

SOE's specialudstyr var simpelt og kompakt.

Den såkaldte Welrod var fx en pistol beregnet til snigmord. Den havde indbygget lyddæmper og kunne skjules i et ærme.

Hitler hævner Heydrich

Attentatet på Reinhard Heydrich var en af SOE's største succeser, men aktionen fik fatale konsekvenser. Tusindvis af SS-tropper gennemsøgte Prag for at finde de to agenter bag angrebet, Josef Gabcik og Jan Kubis, og enhver, der stillede sig i vejen, blev skudt.

Sammen med andre modstandsfolk havde Gabcik og Kubis søgt tilflugt i krypten under Cyrila a Metodeje-kirken. Men da tyskerne udlovede en dusør på en million rigsmark, afslørede en modstandsmand deres skjulested.

Adolf Hitler står i cabriolet
© Shutterstock

SOE-chefer droppede mord på Adolf Hitler

SOE havde en overgang en seriøs plan om et attentat mod Adolf Hitler. Men den blev skrinlagt, efterhånden som krigen skred frem.

Det skyldtes, at SOE’s topchefer vurderede, at Hitler begik så mange militære bommerter, at han rent faktisk gavnede de allieredes sag mere, end han skadede den.

Derfor var det bedre blot at lade ham blive ved magten.

Den 17. juni gik 700 SS-soldater til angreb på kirken. I seks timer holdt modstandsfolkene stand, men da tyskerne oversvømmede kælderen med vand, sprængte tjekkerne sig selv i luften. De ville hellere dø end falde i tyskernes hænder.

På det tidspunkt havde SS allerede taget en grusom hævn. Den 10. juni blev landsbyen Lidice uden for Prag omringet. SS myrdede samtlige 173 mænd i byen og sendte kvinder og børn i kz-lejr. En anden landsby blev også jævnet med jorden, og samlet set blev 5000 tjekker dræbt som hævn for attentatet på Heydrich. Kun ni overlevede massakren i Lidice.

Prisen for de aktioner, Churchills hemmelige hær gennemførte, var ofte repressalier mod civile, men det fik ikke agenterne til at ryste på hånden.

“Vi, der deltog i undergrundsarbejdet, vidste, at det nyttede. Nogle gange og nogle steder udførte modstandsfolk nærmest utrolige aktioner. Der fandtes også svindlere, stikkere og forbrydere iblandt os, men de var en minoritet. De fleste af os var ærlige mennesker, og vi vidste udmærket, at vi handlede uden for lov og ret”, fortæller historikeren M.R.D. Foot om sin tid som modstandsmand.