Mellem 1939 og 1945 mistede godt 100.000 allierede tropper livet under kampe i luftrummet over Europa. 24-årige Alan Magee fra New Jersey kunne let være blevet en af dem, hvis ikke amerikaneren havde været så usandsynlig heldig.
Den 3. januar 1943 befandt han sig ombord på en B-17 Flyvende Fæstning med kurs mod Saint-Nazaire i Frankrig. Her skulle amerikanerne bombe et tysk våbendepot. Magee var skytte og sad sammenkrøbet i sin plexiglaskuppel under flyets bug, da B-17’eren pludselig blev ramt af antiluftskyts.
I hast kantede han sig ud af kuplen og kom op i flyets skrog, som var indhyllet i flammer. Den unge skytte ville tage faldskærm på, men opdagede nu, at granatsplinter havde flået den i stykker.
Da endnu en granat ramte flyet, mistede Magee bevidstheden. I 6.700 meters højde gik flyet i spind – med Magee og to-tre tons bomber ombord. Gennem et hul i skroget må den bevidstløse skytte være blevet slynget ud. Den friske luft vækkede ham, og Magee indså til sin rædsel, at han befandt sig i frit fald.
“Kære Gud, lad mig ikke dø”, bad han, inden han atter besvimede.
Glastag afbødede faldet
Få øjeblikke senere genlød Saint-Nazaire af et kæmpe brag, da glastaget på byens banegård splintredes. Tililende opdagede en ung soldat, der hang oppe i tagspærene. Til deres overraskelse var han stadig i live.
Fra sin udsatte post under B-17’erens bug skulle Magee forsvare flyet mod tyske jagerfly, der angreb nedefra.
Magee blev hastet til en tysk garnisonslæge, der tog sig af ham. Amerikanerens højre arm var næsten skilt fra kroppen, han havde indre blødninger, var blevet ramt af 28 granatsplinter og havde brækket adskillige knogler.
Saint-Nazaires banegård modtog tyske godstog med ammunition under krigen. Derfor blev bygningen med det frelsende glastag senere sønderbombet.
Med hjælp fra den tyske læge overlevede amerikaneren, som tilbragte resten af krigen i fangenskab. Alan Magee døde først som 84-årig i 2003.