Laura Kreider/US ARMY

Soldater leverer kage tilbage med 77 års forsinkelse

Under 2. verdenskrig stjal amerikanske tropper en italiensk piges fødselsdagskage. Nu prøver regimentet at gøre skaden god igen.

I 1945 måtte Meri Mion og hendes forældre søge tilflugt i kælderen, fordi amerikanske tropper kom i kamp den tyske besættelsesmagt uden for deres hus i Vicenza i det nordlige Italien.

Da familien om morgenen vendte tilbage til deres køkken, havde amerikanerne spist den dengang 13-årige Meris fødselskage, som var blevet sat til at køle af ved et åbent vindue.

I en avisartiklen, som blev trykt i 2020 udtalte Mion:

”Siden da har jeg hvert år på min fødselsdag tænkt på den nat. Jeg vil stadig gerne spise den kage, men jeg er alligevel glad for, at det hele fik så lykkelig en ende”.

Siden verdenskrigens rasen i Italien har USA haft soldater stationeret i Vicenza, og da de læste interviewet, besluttede garnisonen at råde bod på landsmændenes udåd ved en passende lejlighed.

Fødselaren, Meri Mion, var 13 år, da allierede tropper befriede Italien, som tyskerne havde besat efter Mussolinis fald.

© Laura Kreider/US ARMY

Fødselsdagsbarn tilgiver de amerikanske soldater

Den kom for nylig, da Meri Mion fyldte 90 år. De amerikanske soldater gav hende en undskyldning og gav Mion en fødselsdagslagkage i erstatning.

Under overrækkelsesceremonien udtalte fødselaren, at hun forlængst havde tilgivet de amerikanske soldater, der for 77 år siden stjal hendes kage. Hun takkede i samme omgang for den nye kage:

“Jeg vil spise kagen med hele min familie og huske på denne vidunderlige dag, som jeg aldrig vil glemme”.