Ubåd går i skjul på bunden
Da dagslyset bryder frem, vælger Hardegen at lægge U-123 på bunden af havnen. Næste nat forsøger han igen. Denne gang er ubåden tæt på at løbe på grund, da Hardegen tror, at havnelysene er et skib.
Heller ikke i andet forsøg er der tilgængeligt bytte i selve havnen. Men på vejen ud får kaptajnen øje på det britiske tankskib Coimbra og sænker det med en enkelt torpedo. Herefter sætter han kursen sydover langs kysten, hvor endnu fire fragtskibe bliver ofre for U-123.
Alle torpedoer er brugt, og samtidig fungerer den ene dieselmotor ikke ordentligt. Reinhard Hardegen beslutter at sætte kursen hjem mod basen i den franske atlanterhavsby Lorient.
Norsk hvalskib forfølger ubåd
Hele togtet er forløbet stort set uden modstand. Bortset fra et enkelt luftangreb den 16. januar har U-123 opereret uantastet helt tæt på USA's hjerte. Den manglende reaktion skyldes, at det amerikanske forsvar i starten af krigen er fuldstændig uforberedt på fjendtlige angreb så tæt på egne kyster.
Den 20. januar er freden dog forbi. Herdegen opdager pludselig en flydende norsk hvalfabrik, skibet Kosmos II, ganske tæt på. Kaptajnen på Kosmos II, Einar Gleditsch, beslutter at påsejle U-123, og sætter fuld kraft fremad. Reinhard Hardegen kan ikke nå at dykke og må tage flugten på overfladen. På grund af sin beskadigede motor er ubåden kun en smule hurtigere end hvalskibet og først efter en times forfølgelse er afstanden blevet stor nok til, at U-123 kan komme i sikkerhed under overfladen.
U-123 undslipper og når tilbage til basen i Frankrig. Senere i krigen gennemfører Reinhard Hardegen flere succesrige togter, og kaptajnen ender højt på listen over ubådsesser med flest sænkede skibe. Han overlever krigen og fylder 100 år i god form i 2013.