Udbrudsforsøg i stilhed
Udbrudsforsøget havde sit udgangspunkt fra Radiohuset i Masurenallee, hvor Grossdeutscher Rundfunk holdt til. I løbet af 1. maj samledes tusinder af mennesker her – mange af dem kom langvejs fra: Resterne af en panserdivision kæmpede hele vejen fra Flak-bunkeren ved Zoologisk Have i byens centrum og ud til Radiohuset.
På samme tid undslap flere hundrede via u-banetunnellerne. Den flere km lange march skulle foregå i absolut stilhed, for Den Røde Hær havde besat gaderne over dem.
Ved Radiohuset samlede sig et virvar af kampvogne, lastbiler og bybusser, der skulle forsøge at bryde igennem en dødbringende russisk kugleregn og nå levende over broen fra bydelen Charlottenburg til Spandau – og ca. 120 km mod vest til de britiske linjer.
Elegante fruer og højtstående nazister
De flygtende var en broget samling af værnemagtssoldater og medlemmer af SS, elegante fruer i pels, mødre med barnevogn og højtstående nazister, fx Ernst Himmler lillebror til SS-lederen Heinrich Himmler. Ernst havde en ledende teknisk stilling i Radiohuset og døde formentlig på broen, hvor lastbiler eksploderede og hundreder af døde lå spredt på kørebanen. Hans lig blev aldrig fundet.
Om aftenen den 3. maj måtte 5.000 soldater og civile fra udbrudsforsøget overgive sig til russerne i landsbyen Tremmen, 30 km fra Charlottenbrücke. De havde opbrugt al ammunition og sprængt deres sidste kampvogn.
Hans Müncheberg nåede 10 km længere mod vest, før han var tvunget til at overgive sig den 9. maj. Det fortælles, at kun en håndfuld tyske soldater nåede hele vejen til de britiske linjer, hvor de overgav sig.