20.000 børn omkom i britiske dødslejre
Som svar på boernes guerillataktikker gik briterne over til den brændte jords taktik og internerede civile i koncentrationslejre.
Briterne brændte boernes gårde og slagtede deres husdyr, så de ikke kunne hjælpe guerillaerne.
“En mur af barnelig vil rejse sig mellem brite og boer i Sydafrika”. Så hårdt dømte Storbritanniens senere premierminister David Lloyd George briternes brug af koncentrationslejre under boerkrigen. Lejrene, der bestod af telte eller hytter, skulle forhindre boernes kvinder og børn i at hjælpe guerillatropperne.
De i alt 45 interneringslejre var imidlertid overfyldte og manglede selv de mest basale sanitære faciliteter. I krigens sidste år sad mere end 100.000 kvinder og børn interneret. Som direkte konsekvens af briternes ligegyldighed over for de umenneskelige forhold i lejrene hærgede mæslinger, skarlagensfeber og tyfus med tusinder af omkomne til følge. De elendige forhold gik hårdest ud over børnene; historikere mener, at ca. 20.000 børn under 16 år døde i lejrene.
“Folk døde som rotter. Vogne kørte ned gennem rækkerne af telte for at hente ligene. Der var begravelser hver dag”, erindrede Hester Uys, der blev interneret i Bloemfontein-lejren i Oranje Fristaten i en alder af kun otte år.
I alt ca. 26.000 kvinder og børn døde i lejrene – svarende til omkring en tiendedel af den samlede befolkning i de to boerrepublikker, Transvaal og Oranje Fristaten. Da beretninger om de forfærdende forhold i lejrene kom frem i offentligheden, vakte det harme i England, og den britiske hær blev tvunget til at forbedre boerfangernes vilkår.
Briterne internerede også omkring 100.000 sorte krigsfanger. Disse fangers skæbne interesserede imidlertid ikke mange, selv om dødsraten var mindst lige så stor som i boerlejrene.
Bloemfontein-lejren var med sine ca. 8000 beboere en af briternes største lejre.
Tusinder af børn omkom i de britiske koncentrationslejre som følge af sult og sygdom.