1. LUFTHERREDØMME
Frem til 1956 blev der produceret mere end 7.800 eksemplarer af det amerikanske jetfly F-86 Sabre. Flyet fik sin ilddåb mod det sovjetiske MiG-15.
Nøglen til sejre var gemt i skyerne
Succes på slagmarken afhang helt frem til 1950 af hærenes størrelse, men med udviklingen af det jetdrevne jagerfly ændrede styrkeforholdet sig afgørende.
De hurtige kampfly indtog for første gang en hovedrolle i Koreakrigen, konflikten mellem det sovjet-støttede Nordkorea og det amerikansk-støttede Sydkorea. I de første træfninger blev USA's luftvåben alvorlig trængt af Nordkoreas lynhurtige, sovjet-producerede MiG-15-jagere.
Herredømmet i luften havde allerede været essentielt under 2. verdenskrig, men MiG-jagerne var så hurtige, at amerikanerne havde svært ved at ramme dem både fra luften og fra jorden.
Først da USA sendte en flåde af slagkraftige og hurtigt-dykkende F-86 Sabre-jagere, vendte krigen. Jagerne sikrede kontrollen over Sydkoreas luftrum ved at fordrive MiG-flyene og gjorde det samtidig muligt at beskytte egne styrker.
2. INFRARØDE MISSILER
Flere lande begyndte hurtigt at kopiere USA’s luft-til-luft-missiler. Her bliver et canadisk Sparrow II-missil testet.
Missiler gav jageren rækkevidde
Jetjagerens høje hastighed betød, at traditionel bevæbning som maskinkanon og raketter var sværere at ramme med. I stedet blev en ny type våben udviklet – det varmesøgende missil. I 1956 var USA’s AIM-9 Sidewinder-missil klar som det første i verden.
Missilet kom i aktion i 1958 over Taiwanstrædet. Her dominerede Folkerepublikken Kinas jagere luften – indtil Taiwan begyndte at skyde dem ned med de amerikanske missiler.
Avancerede luft-til-luft-missiler, der automatisk styrer mod fjendens jetmotor, ændrede spillereglerne for en luftduel. Piloten skulle blot affyre missilet, så gjorde den varmesøgende teknologi resten.
Missilerne blev brugt flittigt under Vietnamkrigen. Det gjaldt især de nye luft-til-jord-missiler, som kom i brug fra 1959. Med dem kunne piloten ramme mål på jorden flere km væk med stor præcision.
3. RADAR
Radaranlæg til militær brug blev primært udviklet som et middel til at opdage angribende jagerfly.
Smarte tricks narrede fjenden
Det var ikke kun jetjagerne, der blev udrustet med de varmesøgende missiler – missilerne var også effektive, når de blev afskudt mod jagerflyene fra jorden, især kombineret med radarstyret antiluftskyts.
Flytabene steg voldsomt i begyndelsen af Vietnamkrigen, og det næste udviklingstrin var derfor at forstyrre radaren. En af de første metoder var at sprede metalstrimler i luftrummet. En anden metode var jamming, som bestod i at lamme fjendens radar med elektromagnetiske støjsignaler.
Modtrækkene virkede. Hvor amerikanerne i 1967 tabte 62 fly over Nordvietnam til jord-til-luft missiler, var tallet faldet til syv fly i 1971.
Snart blev metoder til at forstyrre fjendens radar og missiler en fast del af stort set alle kampfly, og elektronisk krigsførelse indgår stadig som en vigtig del af luftforsvaret.
4. PRÆCISIONSBOMBNING
“Dragens Kæbe” kaldte nordvietnameserne Thanh Hoa-broen, som blev genopbygget efter krigen.
Laserstyring gav præcision
Under 2. verdenskrig spillede bombeflyene en vigtig rolle, men træfsikkerheden var ringe.
Problemerne fortsatte under Vietnamkrigen, hvor broer og fabrikker blev tæppebombet med et skuffende resultat. Fx gennemførte amerikanerne på syv år 781 angreb mod den strategisk vigtige Thanh Hoa-bro – uden at ødelægge den.
Først den 27. april 1972 lykkedes det for en eskadrille jagere forsynet med nyudviklede laserstyrede bomber. Undersøgelser viser, at hver anden laserstyrede bombe i gennemsnit ramte målet i Vietnam, mens 19 ud af 20 konventionelle bomber var forbiere.
Succesen viste, at store bombefly ikke altid er nødvendige. Med laserstyrede bomber kan en jetjager også ødelægge vigtig infrastruktur.
5. MORAL
“Spøgelset fra Kyiv” er hyldet med billeder og malerier som dette af den ukrainske kunstner Andriy Dankovych.
Jagere gav mod og styrke
Jetjageren udgør for både ven og fjende et stærkt symbol på kamp- og handlekraft.
Allerede den første amerikansk-producerede P-80 Shooting Star forbedrede under Koreakrigen moralen markant blandt soldaterne på landjorden.
Soldaterne ønskede, at flyet hele tiden “skulle hænge over deres hoveder for at svække fjendens moral og styrke deres egen”, skriver militærhistorikeren John Schlight i bogen “Help from Above”.
Jagernes dristige manøvrer har siden gjort både piloter og maskiner til genstand for heltefortællinger.
Blandt de mytiske piloter er den nordvietnamesiske oberst Tomb, som angiveligt skød 13 amerikanske fly ned og heltepiloten “Spøgelset fra Kiev”. “Spøgelset” gjorde det efter sigende af med seks russiske fly den 24. februar 2022 under Ruslands invasion af Ukraine.
