Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kinesiske marinesoldater

Flygtninge fra Kina skabte en ny nation

Da kommunisterne i 1949 vandt borgerkrigen i Kina, flygtede to mio. kinesere til Taiwan. Øen skulle bruges som base for nye angreb mod fastlandet. I dag er konflikten kørt fast, fordi begge parter hævder at være det “rigtige” Kina.

ALL OVER PRESS

Den 10. december 1949 ventede general Chiang Kai-shek modløs og rystet på en flyveplads i udkanten af Chengdu i det østlige Kina. Efter 22 års borgerkrig mod kommunisterne stod nederlaget skrevet i øjnene på ham.

Kun Chengdu var som den eneste by på det kinesiske fastland ikke faldet i kommunisternes hænder. Men det var kun et spørgsmål om tid, vidste generalen og lederen af nationalistpartiet Kuomintang.

Han havde for længst tømt nationalbanken for store dele af Kinas guldreserver og flyttet dem til Taiwan, 100 km fra det kinesiske fastland.

To mio. kinesere var allerede flygtet til øen – heriblandt landets økonomiske, intellektuelle og sociale elite. Snart ville han også selv følge efter.

Kinesiske flygtninge i Taiwan

To mio. kinesere flygtede til Taiwan efter kommunisternes sejr i borgerkrigen.

© ALL OVER PRESS

Taiwan er den sidste base

Chiang Kai-shek og Kuomintang-partiet havde intet ønske om at grundlægge en ny nation. For dem var øen Taiwan blot det eneste sted i Kina, som kommunisterne ikke havde kontrol over.

Øen var en base, hvorfra de kunne kæmpe videre mod kommunisterne, indtil hele landet atter var samlet.

Så i stedet for en ny grundlov fik Taiwan blot militær undtagelsestilstand. Forordningen havde den relativt uskyldige titel “midlertidige tiltag under perioden med kommunisternes oprør”, men den kom til at vare helt frem til 1987. Chiang Kai-shek og Kuomintang fastholdt nemlig, at hele riget retteligt hørte under Republikken Kina.

Denne “ét Kina”-politik var kommunisterne i Beijing rørende enige i – blot med den forskel, at de så Taiwan som en ubrydelig del af Folkets Republik.

Taiwan var en del af Kina

  • 1600-tallet:

    Hollandske handelsfolk koloniserer øen, som de giver navnet Taiwan efter en af de lokale stammer.

  • 1662:

    Den kinesiske flåde besejrer de hollandske soldater på Taiwan og annekterer senere øen.

  • 1895:

    Japan besejrer Kinas Qingdynasti. Som en del af fredsaftalen må Kina afgive Taiwan. Japanerne farer hårdt frem mod øens befolkning, men indfører også tvungen skolegang og udvikler øens infrastruktur.

  • 1945:

    Japan taber 2. verdenskrig og afgiver alle sine erobrede territorier. Taiwan overgives til Kina, som er plaget af borgerkrig mellem Chiang Kai-sheks nationalistparti og kommunisterne.

  • 1949:

    Chiang Kai-shek indser, at borgerkrigen mod kommunisterne er tabt. To mio. flygter til Taiwan.

  • 1950:

    Koreakrigen bryder ud. USA frygter, at landene i Asien vil falde som dominobrikker til kommunismen, og giver sin fulde støtte til Taiwan.

  • 1958:

    Kina forsøger at erobre Taiwans små øer nær fastlandet. Krisen slutter, da USA bakker Taiwan op. Det er den sidste militære konfrontation mellem fastlandet og Taiwan.

  • 1971:

    Kina bliver medlem af FN, som Taiwan samtidig må forlade.

  • 1979:

    USA anerkender Kina og afbryder samtidig de diplomatiske forbindelser med Taiwan – ligesom størstedelen af den vestlige verden allerede har gjort.

  • 1987:

    Den militære undtagelsestilstand i Taiwan ophæves efter 38 år, hvor alle andre partier end nationalistpartiet Kuomintang har været forbudt.

Fra Taiwan indledte nationalisterne adskillige sporadiske angreb mod fastlandet. De blokerede alle havne, forsøgte at stoppe samtlige udenlandske skibe på vej til Kina og støttede 12.000 soldater, der var flygtet til Burma og førte en guerillakrig mod kommunisterne.

Det lykkedes også at knuse et kinesisk angreb på den lille ø Jinmen, der udgør en fremskudt forpost blot få kilometer fra Fastlandskina.

Men sejren ændrede ikke på, at Taiwans fremtidsudsigter så meget dystre ud. Der ville komme flere og større angreb, og USA havde umiddelbart ingen lyst til at støtte landet i tilfælde af en invasion fra fastlandet.

Det kinesiske flag
© Shutterstock

Konflikten i dag: Kina

I 2005 vedtog Kina en lov, der formelt understreger, hvad kommunisterne altid har sagt: En uafhængighedserklæring i Taiwan vil betyde, at Kina indleder et militært angreb på øen.

Alternativet til krig er ifølge Kina en genforening under parolen “et land – to systemer”. Det forslag vil indebære, at Taiwan får fuld selvbestemmelse i alle indre anliggender i en meget lang overgangsperiode.

Dermed vil Taiwan kun være underlagt centralregeringen i Beijing i udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål.

Taiwans held var Korea-krigen. Efter det kommunistiske Nordkoreas angreb på Sydkorea i 1950 begyndte den amerikanske regering at frygte, at USA's indflydelse i Sydøstasien ville svækkes markant.

Derfor blev Taiwan støttet både politisk og med våben, da Kina to gange i løbet af 1950’erne forsøgte at erobre Taiwans små øer tæt på fastlandet.

Efter 1950’erne blev krigen mere symbolsk – kineserne erklærede fx en “lige-dags våbenhvile”, hvor de kun affyrede granater mod Jinmen på ulige dage, og med tiden blev krudtet i granaterne endda udskiftet med propagandaskrifter.

Chiang Kai-shek

Chiang Kai-shek flygtede sammen med to mil. kinesere til Taiwan, da det stod klart, at hans parti ville tabe borgerkrigen mod kommunisterne.

© All over press

Taiwan savner opbakning

Eftersom Beijing i folkerepublikkens første årtier stod uden for verdenssamfundet, blev Kina repræsenteret af Taiwan i FN.

Men da det kommunistiske kinesiske fastland kom ind i den internationale varme i løbet af 1970’erne, røg Taiwan samtidig ud i kulden.

Det absolutte lavpunkt kom, da USA’s åbning til Kina betød, at Washington afbrød de diplomatiske forbindelser til øen – i hvert fald officielt.

Det taiwanesiske flag
© Shutterstock

Konflikten i dag: Taiwan

Forholdet til Kina er altid det dominerende tema i valgkampene i Taiwan, og partierne har måttet justere deres politik i en mere forsonlig retning. Men hermed ikke sagt, at befolkningen vil genforenes med Kina – tværtimod: Politikerne skal blot undlade provokationer.

Indbyggernes holdning har umuliggjort en løsning. På den ene side kan Taiwan ikke erklæres selvstændigt, da det vil betyde kinesisk invasion. På den anden kan Kina ikke presse Taiwan til genforening pga. indbyggernes modvilje.

I 2016 valgte Taiwan sin første kvindelige præsident, Tsai Ing-wen. Hun er fortaler for Taiwans suverænitet over for Kina, og blev i 2020 genvalgt med et rekordhøjt antal stemmer.

Det blev set som et tydeligt tegn om, at Taiwaneserne ikke har i sinde at overgive sig til Kina foreløbigt.

En meningsmåling fra marts 2021 viser, at kun fem procent af Taiwaneserne støtter Kinas “et land – to systemer”-model, og dermed er langt størstedelen af befolkningen imod forslaget.

USA udviser fortsat sympati for Taiwan og har hidtil støttet landet militært, hver gang Kina truer med invasion. Men supermagten fører bevidst en uklar og tvetydig politik i Taiwan-spørgsmålet. Formålet er ikke at genere nogen af de to parter.

Mange i Taiwan frygter, at USA i tilfælde af en invasion kan finde på at opgive landet pga. Kinas stadig større militære og økonomiske styrke.

En frygt, der er helt reel, eftersom Taiwan formelt stadig er i krig med fastlandet. Parterne har nemlig aldrig underskrevet en fredsaftale.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul