Blandt de frivillige er den canadiske finskytte "Wali", der tidligere har været udsendt til Afghanistan og kæmpet som frivillig mod Islamisk Stat i Irak.
Frivillig i krig 2022: Soldater søger mod Ukraine
Hjælpen er strømmet til Ukraine, siden landet blev invaderet af Rusland den 24. februar. Og det drejer sig ikke kun om tæpper til flygtningene og våben til tropperne.
Mere end 20.000 frivillige er nemlig rejst til Ukraine for at kæmpe i den nyoprettede "Ukrainske Fremmedlegion". De fleste kommer fra Europa, men også nordamerikanere og endda japanere skulle være repræsenteret i legionen. I modsætning til de frivillige i Den Spanske Borgerkrig har størstedelen af de frivillige tidligere militærerfaring.
Også russerne gør brug af udlandskæmpere. Over 40.000 syrere skulle angiveligt have meldt sig som lejesoldater i Ukraine, hvor de vil blive tilbudt en løn mellem 600-3.000 dollars om måneden for deres krigsindsats.
Dyk ned i det berømte fortilfælde for krigs-frivillige i Spanien, hvor både Ernest Hemingway og George Orwell kæmpede i slutningen af 1930'erne:
Ernest Hemingway ville før eller siden rejse til Spanien og rapportere fra borgerkrigen. Det var oplagt for enhver, som kendte blot en smule til den sportsglade, storvildtsjagende, whiskydrikkende forfatter.
Under 1. verdenskrig havde han været ambulancefører for Røde Kors. Ved den italienske front blev han hårdt såret af en østrig-ungarsk mortergranat, men formåede selv i den tilstand at redde en såret italiensk soldat i sikkerhed.
I 1920'erne slog Hemingway sig ned i Paris, hvorfra han aflagde hyppige besøg i Spanien. Han var dybt betaget af tyrefægtning, som han i artikler og romaner beskrev som et fænomen af “samme brutale skønhed som krig”.
Spanien og krig var med andre ord velkendte størrelser for Hemingway. Spørgsmålet var blot, om han åbent ville vælge side i konflikten.
Plakater fra Den Spanske Borgerkrig forsøgte at skabe opbakning til anarkisternes og socialisternes væbnede kamp.
Hemingways tysk-amerikanske svigerforældre støttede helt utilsløret den fascistiske general Franco, som i juli 1936 havde indledt et væbnet oprør mod den siddende, demokratisk valgte regering.
I begyndelsen mente Hemingway selv, at USA skulle lade være med at involvere sig i Europas krige, hvilket han gav udtryk for i flere artikler.
Hans affære med den venstreorienterede krigskorrespondent og senere forfatter Martha Gellhorn var formentlig det, som fik ham på andre tanker.
Tidligt i 1937 rejste parret til Spanien, hvorfra de sendte krigsreportager hjem til USA.
Journalister havde ikke adgang til fronten, men Hemingway trodsede gang på gang forbuddet og var ofte lige så tæt på krigen som de kæmpende soldater.
VIDEO – Hør Hemmingway speake sin pro-republikanske film "Den Spanske Jord" fra 1937:
Ved flere lejligheder satte han sit eget og nogle gange andres liv på spil ved fx at tømme et maskingevær mod fascisternes stillinger, for at fremprovokere en skudveksling, eller spankulere sorgløs rundt i ingenmandsland.
Kritikere beskyldte ham for at være en useriøs eventyrer, som opsøgte fare, når han havde tid og lyst, alene for at pleje sit ry som hårdkogt forfatter.
I modsætning til de fleste andre udlændinge havde Hemingway midlerne til at gøre sig det behageligt i de krigshærgede omgivelser, og han forlod flere gange Spanien for at rejse hjem til Key West i Florida.
Men ifølge Martha Gellhorn, som kendte Hemingway bedre end de fleste, tog kritikerne fejl:
“Der kan siges meget dårligt om Hemingway”, skrev hun mange år efter hans død, “men der kan ikke sættes en finger på hans beundring for de frivillige soldater og hans ærlige bekymring for Spaniens skæbne”.
På dødsgangen i Francos fængsel
Ernest Hemingway var langtfra den eneste forfatter, som bekymrede sig om Spanien, men de fleste andre havde endnu deres berømmelse til gode.
Den ungarske journalist og forfatter Arthur Koestler blev arresteret af fascisterne og dømt til døden i begyndelsen af 1937.
Han sad isolationsfængslet fra februar til juni, mens han ventede på at blive henrettet, men i sidste øjeblik blev han udvekslet med en tilfangetaget hustru til en af Francos mest skattede kamppiloter.
Koestler beskrev indgående sin uhyggelige oplevelse i bogen “Dialog med døden”.
Den franske forfatter André Malraux var ikke uddannet pilot, men blev ikke desto mindre udnævnt til eskadrillechef i den spanske republiks miserable luftvåben.
I begyndelsen af krigen forsynede Frankrig landet med forældede Potez 540-fly, men de kunne ikke kunne stille meget op over for de fremragende tyske kampfly, Franco havde til rådighed.
André Malraux rejste i flere måneder rundt i USA for at samle penge ind til tidssvarende krigsmateriel, og resten af tiden prøvede han at få det bedste ud af den smule, han havde at gøre godt med.
VIDEO – Se borgerkrigen rase i Spanien:
I lighed med Hemingway blev Malraux beskyldt for at være en glamourøs eventyrer, men mange af de soldater, som kæmpede side om side med ham, roste ham for hans mod og kammeratskab.
I 1938 udkom André Malraux’ bog “Håbet”, som i romanform beskrev hans oplevelser under borgerkrigen.
En anden fransk forfatter, Antoine de Saint-Exupéry, deltog kortvarigt i borgerkrigen i 1937.
Han var endnu ikke slået bredt igennem, men få år senere skrev han den filosofiske børnebogsklassiker “Den lille prins”, som står på millioner af boghylder verden over.
Brite var for høj til skyttegraven
Eric Blair var en bleg, tynd englænder på over 190 cm. Han havde lært lidt elementær våbenbrug på den fornemme kostskole Eton og desuden arbejdet som politimand i Burma.
Han var derfor en ren veteran i forhold til de fleste andre spaniensfrivillige, som aldrig før havde haft et gevær i hænderne.
I 1936 skrev Blair et glødende essay om de sociale forhold blandt Englands fattigste, og i december samme år drog han til Spanien for at slås mod fascismen.
Ved en ren tilfældighed blev Blair ikke soldat i de internationale brigader, men derimod i en milits opstillet af det trotskistiske kommunistparti POUM i Catalonien.
Med blodet væltende ud af munden blev han båret væk fra fronten og transporteret mere end 200 km ad hullede bjergveje.
Takket være sin våbenerfaring steg han hurtigt i graderne, men måtte samtidig holde lav profil under de talrige konflikter mellem forskellige socialistiske fraktioner, som havde en fælles fjende, men langtfra var enige.
Også i en anden og mere bogstavelig forstand burde Blair holde lav profil. Skyttegravenes dybde var udmålt efter spansk og ikke engelsk normalhøjde.
Blair var gentagne gange blevet advaret om, at hans høje, ranglede skikkelse var et oplagt mål for snigskytter. Alligevel gik det galt om morgenen den 20. maj 1937.
Blair blev ramt i halsen af en fjendtlig geværkugle, da han uforsigtigt stod og lænede sig op ad skyttegravens bagvæg.
George Orwell var pseudonymet for den engelske forfatter Eric Arthur Blair. Den berømte forfatter til bøger som '1984' og 'Animal Farm' døde allerede som 46-årig af Tuberkolose.
Med blodet væltende ud af munden blev han båret væk fra fronten og transporteret mere end 200 km ad hullede bjergveje. Blair overlevede kun med nød og næppe og talte resten af livet med en lettere raspende stemme.
Mens Eric Blair lå på hospitalet, udbrød væbnede kampe imellem Spaniens sovjettro kommunistparti, PCE, og det trotskistiske POUM, som blev beskyldt for at huse fjendtlige agenter.
Som befalingsmand i det tabende POUM måtte Blair holde sig skjult i adskillige dage, inden det til sidst lykkedes ham at flygte over grænsen til Frankrig og videre hjem til England.
Ernest Hemingway indtager på trods af sin store litterære indflydelse kun en andenplads blandt Den Spanske Borgerkrigs forfattere, målt på salg af bøger.
Hans indtryk fra Spanien blev i 1940 til romanen “Hvem ringer klokkerne for?”, som regnes for en af hans bedste. Men ingen andre forfattere fra det 20. århundrede kan mønstre et samlet salgstal for to bøger, som overgår romanerne “Kammerat Napoleon” og “1984”.
Begge bøger blev skrevet af den høje, blege englænder Eric Blair – vel at mærke under pseudonymet George Orwell. Blair skrev også om borgerkrigen i sin bog “Hyldest til Catalonien”.
Gertrude Stein var en berømt amerikansk forfatter, som bosatte sig i Paris. Her hold hun saloner for tidens kreative elite, hvor navne som Pablo Picasso, F. Scott Fitzgerald og Ernest Hemingway deltog.
147 forfattere tog stilling til borgerkrigen
I 1937 sendte den engelske forfatter Nancy Cunard et kort spørgeskema til 200 europæiske kolleger.
“Er du for eller imod den legitime spanske regering? Er du for eller imod Franco og fascismen?” lød hendes spørgsmål.
Af de 147 forfattere, som svarede, støttede 126 den spanske regering, mens 16 ikke havde valgt side. Fem forfattere erklærede deres støtte til Franco, heriblandt Evelyn Waugh, som skrev overklasseromanen “Gensyn med Brideshead”.
Blandt de øvrige, verdenskendte kunstnere, som offentligt støttede Franco, var den spanske maler Salvador Dalí og de amerikanske forfattere Ezra Pound og Gertrude Stein.
Sidstnævnte var en politisk sjældenhed: Hun var lesbisk feminist og halvt jøde – og beundrer af Franco og Hitler.