En brutal britisk politistyrke, der i 1919-1921 bekæmpede oprørere i Irland, fik øgenavnet “Black and Tans”.
Irland var under britisk herredømme, men undergrundshæren IRA havde grebet til våben for at vinde selvstændighed. Politiet blev så overbebyrdet, at styret i London valgte at hyre arbejdsløse ekssoldater fra 1. verdenskrig som hjælpebetjente.
Uniformernes farver gav navnet Black and Tans
Frivillige strømmede til, og mangel på uniformer blev løst ved at trække på militære overskudslagre.
Da de nye betjente ankom til Irland, var de derfor iklædt en blanding af irsk politis mørkegrønt, britisk politis mørkeblåt og hærens kaki.
7.000 britiske krigsveteraner meldte sig frivilligt til at bekæmpe IRA i Irland.
Alle britiske styrker blev kaldt Black and Tans af irerne
Hånlige irere fandt hurtigt på at kalde de frivillige for “Black and Tans” – sorte og gulbrune.
I kampen mod IRA lod de dårligt trænede betjente ofte deres vrede over oprørernes angreb gå ud over den civile irske befolkning. Landsbyer blev brændt, præster dræbt og lokale bestjålet.
Nogle overgreb blev begået af andre britiske styrker, men irerne omtalte dem alle som Black and Tans.
Helt galt gik det, da en paramilitær britisk gruppe blev angrebet i byen Cork i december 1920. Som respons blev byens centrum brændt ned til grunden og lokale brandmænd endda forhindret i at komme frem.
Efter at de irske oprørstyrker og briterne nåede frem til en våbenhvile i 1921, blev Black and Tans opløst.