Historiens blodigste borgerkrig fandt sted i 1851-64, hvor Taipingoprøret kostede omkring 20 mio. kinesere livet.
Bag opstanden stod Hong Xiuquan – en religiøs fanatiker, som var konverteret til kristendommen og anså sig selv for at være Jesu lillebror.
Hong mente, Gud havde sat ham til at befri Kina for al djævelskab – heriblandt det regerende Qingdynasti.
I 1800-tallets Kina, som var plaget af en perlerække af naturkatastrofer, hungersnød og økonomisk nedgang, vandt Hongs ord genklang.
I det sydlige Kina samlede han en militant sekt, som iværksatte først en guerillakrig og dernæst egentlige slag mod Qing-kejserens styrker.
Her foregik Taipingoprøret:
I midten af 1800-tallet strakte Qingdynastiet sig over alle de grønne og lyserøde områder, mens de orange var vasalstater. Taipingoprøret (skraveret med hvid) foregik i østlige provinser som Jiangxi, Zhejiang og Hunan.
I august 1851 havde oprørerne vundet så meget land i de sydlige provinser, at de grundlagde deres egen stat med navnet Den store freds himmelske rige.
Herfra begyndte Hongs fanatiske og slagkraftige tropper at bevæge sig nordpå, mens de trak et blodigt spor af hundredtusinder af døde efter sig.
Oprørsleder dør af at spise planter
I anden halvdel af 1850’erne mistede oprørshæren, som nu talte omkring 1 mio. mand, momentum efter intern splid blandt hærførerne.
Samtidig allierede Qing-kejseren sig med bl.a. briterne, og oprørerne blev slået tilbage og deres hovedstad, Nanjing, belejret i 1864.
Hungersnød fulgte i byen, hvilket fik Hong til at opfordre sine tilhængere til at spise “helligt” ukrudt.
Planterne gjorde sektlederen syg, og han døde samme år.