Den Amerikanske Borgerkrig

Den Amerikanske Borgerkrig: Tidslinje

I 1861 splittes USA i en af historiens mest brutale borgerkrige. Uenighed om slaveriet får den unge nations sønner til at vende sig mod hinanden, og nye våben gør krigen ­til et hidtil uset blodbad. Hundredtusinder har mistet livet, da syden omsider giver op i 1865.

I 1861 splittes USA i en af historiens mest brutale borgerkrige. Uenighed om slaveriet får den unge nations sønner til at vende sig mod hinanden, og nye våben gør krigen ­til et hidtil uset blodbad. Hundredtusinder har mistet livet, da syden omsider giver op i 1865.

Currier & Ives./Library Of Congress

Her er tidslinjen, der giver et hurtigt overblik over de vigtigste datoer i Den Amerikanske Borgerkrig.

Find også ud af, hvilke stater der kæmpede på henholdsvis nordstaternes og sydstaternes side, og se vores portrætter af de personer, der gjorde den største forskel under Den Amerikanske Borgerkrig

Hvilke stater kæmpede mod hinanden?

TIDSLINJE over Den Amerikanske Borgerkrig

1861

9. februar 1861

Amerikas Konfødererede Stater (CSA) grundlægges, og Jefferson Davis bliver præsident.

Jefferson Davis havde tidligere gjort tjeneste som både officer, krigsminister og senator i USA.

4. marts 1861: Lincoln bliver præsident

I Washington bliver Abraham Lincoln fra det republikanske parti indsat som USA's 16. præsident.

Abraham Lincoln
© Shutterstock

Abraham Lincoln var en succesfuld advokat med ordet i sin magt. Kort tid efter han var blevet USA's 16. præsident, brød borgerkrigen ud.

12. april 1861: Slaget ved Fort Sumter

Sydstatstropper angriber nordstatshærens Fort Sumterud for South Carolinas kyst. Borgerkrigen bryder ud.

Klokken 04.30 om morgenen 12. april begyndte beskydningen af Fort Sumter.

15. april 1861

Lincoln indkalder 75.000 soldater og tilbyder Robert E. Lee jobbet som chef for nordstatshæren. Lee takker nej.

17. april 1861

Virginia tilslutter sig sydstaterne. I løbet af kort tid følger Arkansas, Tennessee og North Carolina.

19. april 1861

Lincoln beordrer en blokade mod Sydens havne. Det forhindrer sydstaterne i at modtage forsyninger under hele krigen.

Lincolns blokade af sydstaternes havne

For at forhindre sydens import og eksport beordrede præsident Lincoln en blokade af sydstaternes havne i 1861.

© Jonas Sjowall Haxø

Blokaden forhindrede også sydstaternes eksportmuligheder. Lincolns blokade blev en vigtig økonomisk faktor i Den Amerikanske Borgerkrigs forløb.

20. april 1861: Robert E. Lee bliver øverste general

Robert E. Lee indgiver sin afskedsbegæring til nordstatshæren og bliver øverste general for konføderationens hær og flåde.

21. juli 1861: Første slag ved Bull Run

Sydstaterne vinder en afgørende sejr ved Bull Run i Virginia. Lincoln erkender, at krigen bliver langvarig.

1. november 1861: George B. McClellan bliver øverste militærchef

Lincoln udpeger den relativt uerfarne George B. McClellan til nordstaternes øverste militærchef.

8. november 1861

US Navy tilbageholder to embedsmænd fra sydstaterne på vej til møde i England. Briterne truer med krig.

Abraham Lincoln ville ikke risikere at ende i en krig med briterne. Fangerne blev derfor løsladt efter 2 uger.

SE OGSÅ: Tidslinje over 2. verdenskrig

1862

31. januar 1862

Nordstaternes præsident Abraham Lincoln befaler alle land- og flådestyrker at angribe Syden.

6. februar 1862: Slaget ved Fort Henry

Nordstatsgeneralen Ulysses S. Grant indtager det vigtige Fort Henry og 10 dage senere også Fort Donelson.

Både der angriber Fort Henry i 1862

Fort Henry bliver angrebet af nordstatslige kanonbåde d. 6. februar 1862.

© Naval History and Heritage Command

Fort Henry var bygget til at stoppe trafikken på Tennessee Floden. Nordstaternes overtagelse af fortet åbnede muligheden for at fragte våben og proviant via floden.

8. marts 1862

Sydstatsflådens jernskib Virginia sænker to af fjendens træskibe. Med ét er krigsskibe af træ forældede.

11. marts 1862

Præsident Lincoln fritager McClellan fra den øverste hærledelse og overtager selv hans job.

6. april 1862

Sydstatshæren overrasker Grants tropper ved Shiloh. Efter to dages kamp er 23.000 mand tabt. Flere end i alle USA's tidligere krige.

Slaget ved Shiloh 1862

Slaget ved Shiloh blev slaget med de højeste dødsfald indtil videre i Den Amerikanske Borgerkrig. På billedet ses de to hære stormende mod hinanden.

© Ehrgott, Forbriger & Co./Library Of Congress

Nordstaternes medier kritiserer efterfølgende general Grant for at være blevet taget på sengen af modstanderne.

24. april 1862

17 skibe fra nordstatsflåden erobrer sydstaternes største og vigtigste havn, New Orleans.

De store jernkabler, som beskyttede byen mod angreb fra vandet, blev forceret af nordstaternes skibe.

31. maj 1862: Slaget ved Seven Pines

I slaget ved Seven Pines er sydstatsgeneralen Joseph E. Johnston tæt på at knuse sin fjende, men han bliver selv alvorligt såret.

Tabstallet ved Slagets ved Seven Pines var 11.000 (faldne, sårede og tilfangetagne). Dette er svimlende tal, men tabstallene var alligevel moderate i forhold til nogle af de slag, der senere skulle komme i Den Amerikanske Borgerkrig.

25. juni 1862

Nordstatsgeneralen McClellan pressede sine tropper frem mod Sydens hovedstad, Richmond, men måtte trække sig tilbage.

11. juli 1862: Henry W. Halleck bliver øverste militærchef

Efter fire måneder som øverste militærchef overdrager Lincoln ansvaret til Henry W. Halleck.

29. august 1862: Andet slag ved Bull Run

75.000 nordstatssoldater bliver slået af 55.000 soldater fra syd i det andet slag ved Bull Run.

4. september 1862

Med en hær på 50.000 mand indleder General Robert E. Lee en offensiv mod nordstaterne.

17. september 1862: Slaget ved Antietam

Lee møder nordstatshæren ved Antietam. Dagen bliver den blodigste i USA's historie. Tabstallet er omkring 26.000 mand.

Slaget ved Antietam

Nordstatslige tropper under slaget ved Antietam.

© L. Prang & Co./Library Of Congress

22. september 1862: Emancipationserklæringen

Præsident Abraham Lincoln udsteder Emancipationserklæringen, der frigiver alle slaver pr. 1. januar 1863.

Emancipationserklæringen fra 1862

Emancipationserklæringen udstedt af præsident Abraham Lincoln.

© National Printing Co./Library of Congress

Erklæringen blev udstedet d. 22 september. Den sikrede slaverne, der var nået bag Unionens linjer, frihed.

7. november 1862

Lincoln afsætter general McClellan med ordene: “Hvis du ikke vil bruge hæren, vil jeg gerne låne den”.

13. december 1862: Slaget ved Fredericksburg

Nordstatshæren taber slaget ved Fredericksburg. “Vi kunne lige så godt have forsøgt at indtage helvede”, kommenterer en soldat.

Slaget ved Fredericksburg 1862

Slaget ved Fredericksburg 1862 bliver husket af soldaterne som en nedslagtning af soldaterne fra nordstatshæren.

© Currier & Ives./Library Of Congress

1863

1. januar 1863

Præsident Lincoln erklærer, at alle slaver – i nord og syd – er frie, og indkalder sorte til militærtjeneste.

3. marts 1863

Nordstaterne indfører værnepligt for alle mænd mellem 20 og 45 år. For 300 dollars kan de, der har råd, slippe for den.

1. maj 1863: Slaget ved Chancellorsville

General Lees tropper slår en nordstatshær, der ellers er i stort overtal, i slaget ved Chancellorsville i Virginia.

LÆS OGSÅ: Pearl Harbor: Døden kom fra himlen

Slaget ved Chancellorsville
© Library Of Congress

Slaget ved Chancellorsville er senere blev kendt som sydstatsgeneral Robert E. Lee's perfekte slag blandt de mange, han udmærkede sig i under Den Amerikanske Borgerkrig.

10. maj 1863

Den fremtrædende sydstatsgeneral Stonewall Jackson dør. “Jeg har mistet min højre arm”, erklærer general Lee.

28. juni 1863

Lincoln udpeger George G. Meade til chef for Unionens største hær, Army of the Potomac. Meade er femte mand i jobbet på under et år.

1. juli 1863: Slaget ved Gettysburg

Krigslykken vender for Syden, der taber slaget ved Gettysburg.

Maleri af slaget ved Gettysburg

Slaget ved Gettysburg var et af de blodigste slag i Den amerikansken Borgerkrig med ca. 50.000 døde, sårede og savnede.

© Library of Congress

4. juli 1863

Sydstatssoldaterne i Vicksburg, overgiver sig til general Grant. Dermed er sydstaternes tropper delt i to.

13. juli 1863

Demonstrationer mod værnepligten i New York udvikler sig til et voldsorgie mod tilfældige sorte indbyggere.

19. september 1863: Slaget ved Chickamauga

Sydstatsgeneralen Braxton Bragg slår William Rosencrans' unionshær i slaget ved Chickamauga i Tennessee.

19. november 1863: Gettysburgtalen

Lincoln holder den to minutter lange Gettysburg-tale. Han taler for en fortsat ­regering af folket, ved folket og for folket.

1864

9. marts 1864

Præsident Abraham Lincoln udpeger ­general Ulysses S. Grant til øverste chef for ­nordstaternes samlede hære.

3. juni 1864: Slaget ved Cold Harbor

En taktisk brøler koster 7.000 unions­soldater livet i et blodigt slag ved Cold Harbor, Virginia.

Slaget ved Cold Harbor

Slaget ved Cold Harbor.

© Kurz & Allison./Library Of Congress

Nordstatsgeneral Ulysses S. Grant var ivrig for at vinde krigen, derfor kommanderede han i sin blodrus et frontal angreb. Angrebet mislykkedes, og gav general Robert E. Lee hans sidste store sejr i Den Amerikanske Borgerkrig.

2. september 1864

Unionsgeneralen P.H. Sheridan indtager ­storbyen Atlanta i sydstaten Georgia, hvor han plyndrer og brænder alt af værdi.

8. november 1864

Lincoln bliver genvalgt som præsident for USA foran det demokratiske partis ­kandidat, George B. McClellan.

21. december 1864

General Sheridans tropper når byen ­Savannah efter en 400 km lang march fra Atlanta. Alt lægges øde undervejs.

1865

31. januar 1865

Kongressen i USA vedtager en tilføjelse til forfatningen, der skal afskaffe slaveriet i alle amerikanske stater.

3. februar 1865

Sydstaternes vicepræsident Alexander Stephens mødes med Lincoln for at forhandle fred. Mødet slutter uden resultat.

4. marts 1865

Lincoln indsættes som USA's præsident for endnu fire år. Ved ceremonien taler han for en “retfærdig og varig fred”.

25. marts 1865

General Lee indleder sin sidste offensiv med et angreb mod general Grants tropper ved Petersburg i Virginia, men må trække sig.

2. april 1865

General Grant går til modangreb. ­Sydstatstropperne presses ud af både ­Petersburg og hovedstaden Richmond.

9. april 1865: Krigen slutter i Appomattox Court House i Virginia

General Lee overgiver sin hær til general Grant i Appomattox Court House i ­Virginia. Krigen er formelt slut.

General Robert E. Lee og general Grant afslutter Den Amerikanske Borgerkrig

General Robert E. Lee og General Grant giver hånd på borgerkrigens afslutning.

© Thomas Nast/Wikimedia Commons

14. april 1865: Booth skyder Lincoln

Under en teaterforestilling bliver præsident Abraham Lincoln skudt og dræbt af ­sydstatsmanden John Wilkes Booth.

John Wilkes Booth skyder præsident Lincoln

Sydstatsmanden John Wilkes Booth ville have borgerkrigen i USA til at blusse­ op igen. Derfor myrdede han præsident­ Lincoln i en teaterloge.

© Corbis

6. december

Den 13. tilføjelse til USA's forfatning stadfæstes i kongressen. Dermed er slaveriet officielt ophævet.

SE OGSÅ: Tidslinje for 1. verdenskrig

Hvad blev parterne i Den Amerikanske Borgerkrig kaldt?

Nordstaterne

  • The Union
  • The North
  • Yankees

Sydstaterne

  • The South
  • The Confederates States of America
  • Confederacy
  • Rebels

De vigtigste aktører under Den Amerikanske Borgerkrig

Abraham Lincoln (1809-1865)

Abraham Lincoln
© Library of Congress

Som søn af en tømrer, der hverken kunne læse eller skrive, havde Abraham Lincoln lang vej til Det Hvide Hus.

Han var imidlertid særdeles godt begavet, og stort set uden formel uddannelse blev han medlem af den lovgivende forsamling i del­staten Illinois og en efterspurgt advokat.

Lincoln vandt en række spektakulære sager, og hans evne til at argumentere skaffede ham præsidentposten i 1860.

Livet igennem led han af depressioner, men han imødegik dem med humor og var kendt som en vittig mand.

Jefferson Davis (1808-1889)

Præsident for konføderationen under Den Amerikanske Borgerkrig

Jefferson Davis, præsident for konføderationen
© Currier & Ives./ Library of Congress

Jefferson Davis var præsident for konføderationen under Den Amerikanske Borgerkrig. Efter krigen sad Davis i fængsel i to år sigtet for landsforræderi, men blev dog aldrig dømt eller sat for en domstol.

Under den Mexicansk-Amerikanske Krig blev Davis en national helt på grund af sin dybe forståelse for strategi og sin sejr ved Slaget ved Buena Vista (1847). Efter hans hjemkomst indtrådte Davis i senatet, hvor han hurtigt fik ansvaret for militære affærer.

I 1851 forsøger Davis at blive guvernør, men taber valget. I 1853 bliver Davis udnævnt til krigsminister, hvor han styrker hæren og kystforsvaret. Davis forlader posten i 1857 og vender tilbage til senatet, hvor han sidder indtil 1861.

Den 19. februar bliver Jefferson Davis udpeget som præsident for Amerikas Konfødererede Stater (CSA).

General Ulysses S. Grant (1822-1885)

Nordstaternes førende general

General Ulysses S. Grant

Den mest fremtrædende nordstatsgeneral under Den Amerikanske Borgerkrig. Ulysses S. Grant blev senere valgt til den 18. præsident i USA. Et embede han bestred fra 1869 til 1877.

© Library of Congress

Under den amerikansk-mexicanske krig i 1846-49 udviste Ulysses Grant stort mod. Efter den krigen så en stor militær karriere ud til at være i vente for ham. Men sladder om et alkoholproblem satte en bremser for det. Rygtet forfulgte Grant, men under borgerkrigen blev der brug for hans militærtaktiske evner.

Lincoln udnævnte i 1864 Grant til øverstbefalende for nordstatshæren. Grants offensive stil gjorde ham til en folkehelt. Den status udnyttede generalen til at sikre sig posten som USA's præsident i 1869-77, hvor han arbejdede hårdt for at samle den splittede nation igen.

General Robert E. Lee (1807-1870)

General for konføderationen

General Robert E. Lee

Sydstaternes mest toneangivende og sejrrige general under Den Amerikanske Borgerkrig.

© Detroit Publishing Co/Library of Congress

Robert E. Lee var en del af Virginias aristokrati. Ved Den amerikanske Borgerkrigs udbrud havde Lincoln udset sig den erfarne soldat som øverste chef for nordstatshæren. Men Lee takkede nej.

Han var principielt slaverimodstander, men valgte at følge sin hjemstat Virginia, da staten brød med USA.

Lee førte en offensiv strategi som sydstatsgeneral. Den førte til store sejre, men kostede mange soldater livet.

Tabstallene i borgerkrigen år for år

De blodige slag under Den Amerikanske Borgerkrig tyndede ud i antallet af våbenføre mænd. Ud af en befolkning på 21 mio. i nord og 9 mio. i syd - heraf 4 mio. slaver - kostede krigen over 1,3 mio. soldater livet eller førligheden.

Døde, sårede og savnede soldater

1861

NORDSTATERNE: 51.188

SYDSTATERNE: 33.767

1862

NORDSTATERNE: 216.109

SYDSTATERNE: 178.059

1863

NORDSTATERNE: 165.334

SYDSTATERNE: 177.021

1864

NORDSTATERNE: 225.360

SYDSTATERNE: 169.360

1865

NORDSTATERNE: 44.009

SYDSTATERNE: 62.793