Her er tidslinjen, der giver et hurtigt overblik over de vigtigste datoer i Den Amerikanske Borgerkrig.
Find også ud af, hvilke stater der kæmpede på henholdsvis nordstaternes og sydstaternes side, og se vores portrætter af de personer, der gjorde den største forskel under Den Amerikanske Borgerkrig
Hvilke stater kæmpede mod hinanden?
Fire former for delstater og områder
Nordstaterne og sydstaterne har de fleste hørt om, når det drejer sig om Den Amerikanske Borgerkrig. Billedet af de amerikanske delstaters tilhørsforhold er dog mere kompliceret end som så.
Nordstaterne
Maine, New York, New Hampshire, Vermont, Massachusetts, Connecticut, Rhode Island, Pennsylvania, New Jersey, Ohio, Indiana, Illinois, Kansas, Michigan, Wisconsin, Minnesota, Iowa, California, Nevada, and Oregon
Sydstaterne
Texas, Arkansas, Louisiana, Tennessee, Mississippi, Alabama, Georgia, Florida, South Carolina, North Carolina and Virginia
Grænsestaterne
Delaware, West Virginia, Kentucky and Missouri
I grænsestaterne var slaveri stadig tilladt, men de fire stater valgte alligevel at forblive i "The Union".
Endnu ikke stater
En række områder i Nordamerika var endnu ikke blevet til stater under Den Amerikanske Borgerkrig.
TIDSLINJE over Den Amerikanske Borgerkrig
1861
9. februar 1861
Amerikas Konfødererede Stater (CSA) grundlægges, og Jefferson Davis bliver præsident.
Jefferson Davis havde tidligere gjort tjeneste som både officer, krigsminister og senator i USA.
4. marts 1861: Lincoln bliver præsident
I Washington bliver Abraham Lincoln fra det republikanske parti indsat som USA's 16. præsident.
Abraham Lincoln var en succesfuld advokat med ordet i sin magt. Kort tid efter han var blevet USA's 16. præsident, brød borgerkrigen ud.
12. april 1861: Slaget ved Fort Sumter
Sydstatstropper angriber nordstatshærens Fort Sumterud for South Carolinas kyst. Borgerkrigen bryder ud.
Klokken 04.30 om morgenen 12. april begyndte beskydningen af Fort Sumter.
15. april 1861
Lincoln indkalder 75.000 soldater og tilbyder Robert E. Lee jobbet som chef for nordstatshæren. Lee takker nej.
17. april 1861
Virginia tilslutter sig sydstaterne. I løbet af kort tid følger Arkansas, Tennessee og North Carolina.
19. april 1861
Lincoln beordrer en blokade mod Sydens havne. Det forhindrer sydstaterne i at modtage forsyninger under hele krigen.
For at forhindre sydens import og eksport beordrede præsident Lincoln en blokade af sydstaternes havne i 1861.
Blokaden forhindrede også sydstaternes eksportmuligheder. Lincolns blokade blev en vigtig økonomisk faktor i Den Amerikanske Borgerkrigs forløb.
20. april 1861: Robert E. Lee bliver øverste general
Robert E. Lee indgiver sin afskedsbegæring til nordstatshæren og bliver øverste general for konføderationens hær og flåde.
21. juli 1861: Første slag ved Bull Run
Sydstaterne vinder en afgørende sejr ved Bull Run i Virginia. Lincoln erkender, at krigen bliver langvarig.
1. november 1861: George B. McClellan bliver øverste militærchef
Lincoln udpeger den relativt uerfarne George B. McClellan til nordstaternes øverste militærchef.
8. november 1861
US Navy tilbageholder to embedsmænd fra sydstaterne på vej til møde i England. Briterne truer med krig.
Abraham Lincoln ville ikke risikere at ende i en krig med briterne. Fangerne blev derfor løsladt efter 2 uger.
SE OGSÅ: Tidslinje over 2. verdenskrig
1862
31. januar 1862
Nordstaternes præsident Abraham Lincoln befaler alle land- og flådestyrker at angribe Syden.
6. februar 1862: Slaget ved Fort Henry
Nordstatsgeneralen Ulysses S. Grant indtager det vigtige Fort Henry og 10 dage senere også Fort Donelson.
Fort Henry bliver angrebet af nordstatslige kanonbåde d. 6. februar 1862.
Fort Henry var bygget til at stoppe trafikken på Tennessee Floden. Nordstaternes overtagelse af fortet åbnede muligheden for at fragte våben og proviant via floden.
8. marts 1862
Sydstatsflådens jernskib Virginia sænker to af fjendens træskibe. Med ét er krigsskibe af træ forældede.
11. marts 1862
Præsident Lincoln fritager McClellan fra den øverste hærledelse og overtager selv hans job.
6. april 1862
Sydstatshæren overrasker Grants tropper ved Shiloh. Efter to dages kamp er 23.000 mand tabt. Flere end i alle USA's tidligere krige.
Slaget ved Shiloh blev slaget med de højeste dødsfald indtil videre i Den Amerikanske Borgerkrig. På billedet ses de to hære stormende mod hinanden.
Nordstaternes medier kritiserer efterfølgende general Grant for at være blevet taget på sengen af modstanderne.
24. april 1862
17 skibe fra nordstatsflåden erobrer sydstaternes største og vigtigste havn, New Orleans.
De store jernkabler, som beskyttede byen mod angreb fra vandet, blev forceret af nordstaternes skibe.
31. maj 1862: Slaget ved Seven Pines
I slaget ved Seven Pines er sydstatsgeneralen Joseph E. Johnston tæt på at knuse sin fjende, men han bliver selv alvorligt såret.
Tabstallet ved Slagets ved Seven Pines var 11.000 (faldne, sårede og tilfangetagne). Dette er svimlende tal, men tabstallene var alligevel moderate i forhold til nogle af de slag, der senere skulle komme i Den Amerikanske Borgerkrig.
25. juni 1862
Nordstatsgeneralen McClellan pressede sine tropper frem mod Sydens hovedstad, Richmond, men måtte trække sig tilbage.
11. juli 1862: Henry W. Halleck bliver øverste militærchef
Efter fire måneder som øverste militærchef overdrager Lincoln ansvaret til Henry W. Halleck.
29. august 1862: Andet slag ved Bull Run
75.000 nordstatssoldater bliver slået af 55.000 soldater fra syd i det andet slag ved Bull Run.
4. september 1862
Med en hær på 50.000 mand indleder General Robert E. Lee en offensiv mod nordstaterne.
17. september 1862: Slaget ved Antietam
Lee møder nordstatshæren ved Antietam. Dagen bliver den blodigste i USA's historie. Tabstallet er omkring 26.000 mand.
Nordstatslige tropper under slaget ved Antietam.
22. september 1862: Emancipationserklæringen
Præsident Abraham Lincoln udsteder Emancipationserklæringen, der frigiver alle slaver pr. 1. januar 1863.
Emancipationserklæringen udstedt af præsident Abraham Lincoln.
Erklæringen blev udstedet d. 22 september. Den sikrede slaverne, der var nået bag Unionens linjer, frihed.
7. november 1862
Lincoln afsætter general McClellan med ordene: “Hvis du ikke vil bruge hæren, vil jeg gerne låne den”.
13. december 1862: Slaget ved Fredericksburg
Nordstatshæren taber slaget ved Fredericksburg. “Vi kunne lige så godt have forsøgt at indtage helvede”, kommenterer en soldat.
Slaget ved Fredericksburg 1862 bliver husket af soldaterne som en nedslagtning af soldaterne fra nordstatshæren.
1863
1. januar 1863
Præsident Lincoln erklærer, at alle slaver – i nord og syd – er frie, og indkalder sorte til militærtjeneste.
3. marts 1863
Nordstaterne indfører værnepligt for alle mænd mellem 20 og 45 år. For 300 dollars kan de, der har råd, slippe for den.
1. maj 1863: Slaget ved Chancellorsville
General Lees tropper slår en nordstatshær, der ellers er i stort overtal, i slaget ved Chancellorsville i Virginia.
LÆS OGSÅ: Pearl Harbor: Døden kom fra himlen
Slaget ved Chancellorsville er senere blev kendt som sydstatsgeneral Robert E. Lee's perfekte slag blandt de mange, han udmærkede sig i under Den Amerikanske Borgerkrig.
10. maj 1863
Den fremtrædende sydstatsgeneral Stonewall Jackson dør. “Jeg har mistet min højre arm”, erklærer general Lee.
28. juni 1863
Lincoln udpeger George G. Meade til chef for Unionens største hær, Army of the Potomac. Meade er femte mand i jobbet på under et år.
1. juli 1863: Slaget ved Gettysburg
Krigslykken vender for Syden, der taber slaget ved Gettysburg.
Slaget ved Gettysburg var et af de blodigste slag i Den amerikansken Borgerkrig med ca. 50.000 døde, sårede og savnede.
4. juli 1863
Sydstatssoldaterne i Vicksburg, overgiver sig til general Grant. Dermed er sydstaternes tropper delt i to.
13. juli 1863
Demonstrationer mod værnepligten i New York udvikler sig til et voldsorgie mod tilfældige sorte indbyggere.
19. september 1863: Slaget ved Chickamauga
Sydstatsgeneralen Braxton Bragg slår William Rosencrans' unionshær i slaget ved Chickamauga i Tennessee.
19. november 1863: Gettysburgtalen
Lincoln holder den to minutter lange Gettysburg-tale. Han taler for en fortsat regering af folket, ved folket og for folket.
1864
9. marts 1864
Præsident Abraham Lincoln udpeger general Ulysses S. Grant til øverste chef for nordstaternes samlede hære.
3. juni 1864: Slaget ved Cold Harbor
En taktisk brøler koster 7.000 unionssoldater livet i et blodigt slag ved Cold Harbor, Virginia.
Slaget ved Cold Harbor.
Nordstatsgeneral Ulysses S. Grant var ivrig for at vinde krigen, derfor kommanderede han i sin blodrus et frontal angreb. Angrebet mislykkedes, og gav general Robert E. Lee hans sidste store sejr i Den Amerikanske Borgerkrig.
2. september 1864
Unionsgeneralen P.H. Sheridan indtager storbyen Atlanta i sydstaten Georgia, hvor han plyndrer og brænder alt af værdi.
8. november 1864
Lincoln bliver genvalgt som præsident for USA foran det demokratiske partis kandidat, George B. McClellan.
21. december 1864
General Sheridans tropper når byen Savannah efter en 400 km lang march fra Atlanta. Alt lægges øde undervejs.
1865
31. januar 1865
Kongressen i USA vedtager en tilføjelse til forfatningen, der skal afskaffe slaveriet i alle amerikanske stater.
3. februar 1865
Sydstaternes vicepræsident Alexander Stephens mødes med Lincoln for at forhandle fred. Mødet slutter uden resultat.
4. marts 1865
Lincoln indsættes som USA's præsident for endnu fire år. Ved ceremonien taler han for en “retfærdig og varig fred”.
25. marts 1865
General Lee indleder sin sidste offensiv med et angreb mod general Grants tropper ved Petersburg i Virginia, men må trække sig.
2. april 1865
General Grant går til modangreb. Sydstatstropperne presses ud af både Petersburg og hovedstaden Richmond.
9. april 1865: Krigen slutter i Appomattox Court House i Virginia
General Lee overgiver sin hær til general Grant i Appomattox Court House i Virginia. Krigen er formelt slut.
General Robert E. Lee og General Grant giver hånd på borgerkrigens afslutning.
14. april 1865: Booth skyder Lincoln
Under en teaterforestilling bliver præsident Abraham Lincoln skudt og dræbt af sydstatsmanden John Wilkes Booth.
Sydstatsmanden John Wilkes Booth ville have borgerkrigen i USA til at blusse op igen. Derfor myrdede han præsident Lincoln i en teaterloge.
6. december
Den 13. tilføjelse til USA's forfatning stadfæstes i kongressen. Dermed er slaveriet officielt ophævet.
SE OGSÅ: Tidslinje for 1. verdenskrig
Hvad blev parterne i Den Amerikanske Borgerkrig kaldt?
De vigtigste aktører under Den Amerikanske Borgerkrig
Abraham Lincoln (1809-1865)
Som søn af en tømrer, der hverken kunne læse eller skrive, havde Abraham Lincoln lang vej til Det Hvide Hus.
Han var imidlertid særdeles godt begavet, og stort set uden formel uddannelse blev han medlem af den lovgivende forsamling i delstaten Illinois og en efterspurgt advokat.
Lincoln vandt en række spektakulære sager, og hans evne til at argumentere skaffede ham præsidentposten i 1860.
Livet igennem led han af depressioner, men han imødegik dem med humor og var kendt som en vittig mand.
Jefferson Davis (1808-1889)
Præsident for konføderationen under Den Amerikanske Borgerkrig
Jefferson Davis var præsident for konføderationen under Den Amerikanske Borgerkrig. Efter krigen sad Davis i fængsel i to år sigtet for landsforræderi, men blev dog aldrig dømt eller sat for en domstol.
Under den Mexicansk-Amerikanske Krig blev Davis en national helt på grund af sin dybe forståelse for strategi og sin sejr ved Slaget ved Buena Vista (1847). Efter hans hjemkomst indtrådte Davis i senatet, hvor han hurtigt fik ansvaret for militære affærer.
I 1851 forsøger Davis at blive guvernør, men taber valget. I 1853 bliver Davis udnævnt til krigsminister, hvor han styrker hæren og kystforsvaret. Davis forlader posten i 1857 og vender tilbage til senatet, hvor han sidder indtil 1861.
Den 19. februar bliver Jefferson Davis udpeget som præsident for Amerikas Konfødererede Stater (CSA).
General Ulysses S. Grant (1822-1885)
Nordstaternes førende general
Den mest fremtrædende nordstatsgeneral under Den Amerikanske Borgerkrig. Ulysses S. Grant blev senere valgt til den 18. præsident i USA. Et embede han bestred fra 1869 til 1877.
Under den amerikansk-mexicanske krig i 1846-49 udviste Ulysses Grant stort mod. Efter den krigen så en stor militær karriere ud til at være i vente for ham. Men sladder om et alkoholproblem satte en bremser for det. Rygtet forfulgte Grant, men under borgerkrigen blev der brug for hans militærtaktiske evner.
Lincoln udnævnte i 1864 Grant til øverstbefalende for nordstatshæren. Grants offensive stil gjorde ham til en folkehelt. Den status udnyttede generalen til at sikre sig posten som USA's præsident i 1869-77, hvor han arbejdede hårdt for at samle den splittede nation igen.
General Robert E. Lee (1807-1870)
General for konføderationen
Sydstaternes mest toneangivende og sejrrige general under Den Amerikanske Borgerkrig.
Robert E. Lee var en del af Virginias aristokrati. Ved Den amerikanske Borgerkrigs udbrud havde Lincoln udset sig den erfarne soldat som øverste chef for nordstatshæren. Men Lee takkede nej.
Han var principielt slaverimodstander, men valgte at følge sin hjemstat Virginia, da staten brød med USA.
Lee førte en offensiv strategi som sydstatsgeneral. Den førte til store sejre, men kostede mange soldater livet.
Tabstallene i borgerkrigen år for år
De blodige slag under Den Amerikanske Borgerkrig tyndede ud i antallet af våbenføre mænd. Ud af en befolkning på 21 mio. i nord og 9 mio. i syd - heraf 4 mio. slaver - kostede krigen over 1,3 mio. soldater livet eller førligheden.