Bridgeman & Getty Images

Her brød USA's borgerkrig ud

Den 12. april 1861 angreb sydstatstropper den amerikanske hær i Fort Sumter i sydstatsbyen Charleston. Derefter fulgte 34 timers sønderbombning af fortet. Det blev begyndelsen på den amerikanske borgerkrig.

Klokken halv fem om morgenen den 12. april 1861 åbnede sydstatstroppernes kanonbatterier ild mod Fort Sumter i Charlestons havn.

Major Anderson og hans 127 nordstatssoldater kastede sig i dækning, mens murbrokker og splinter fra kanonkugler fløj dem om ørerne.

Angrebet var så voldsomt, at de 127 forsvarere stort set ikke kunne skyde tilbage uden at risikere at blive sprængt i stumper og stykker.

Major Anderson og hans mænd havde sneget sig ind i Fort Sumter i South Carolinas vigtigste havneby, Charleston, den 26. december 1860.

Årsagen var, at South Carolina fem dage tidligere havde meldt sig ud af Amerikas Forenede Stater.

Major Anderson, der var kommandant for Nordstaternes soldater i byen, nægtede at acceptere Sydstaternes efterfølgende krav om, at alle nordstatstropper skulle forlade South Carolina.

Derefter havde han og hans mænd forskanset sig i Fort Sumter.

34 timers bombardement

I de følgende måneder havde sydstatstropperne omringet fortet og slæbt kanoner og morterer i stilling omkring den store fæstning. Og efter måneders forberedelse angreb de omsider.

Før angrebet havde Fort Sumter virket uindtageligt, men 34 timers bombardement reducerede fæstningen til en rygende ruin.

På mirakuløs vis var alle 127 forsvarere stadig i live, da major Anderson dagen efter­ overgav fortet.

Angrebet tvang Nordstaterne til at erklære Sydstaterne krig. Den amerikanske borgerkrig, der skulle komme til at koste 970.000 mennesker livet, var i gang.

Fortet var 50 år undervejs

Fort Sumter, hvor den amerikanske borgerkrig tog sin begyndelse, var et af mange forter, som USA byggede efter krigen mod England i 1812.

Forterne skulle forsvare USA's østkyst mod flådeangreb fra England og Mexico. Det mest ambitiøse og største af byggerierne var Fort Sumter.

Fortet skulle nemlig forsvare Charleston, der var det sydlige USA's vigtigste havneby.

Byggeriet begyndte i 1827, og i løbet af de næste ti år blev 70.000 tons granit og kampesten fragtet med skib til Charleston, hvor de blev dumpet i havneindløbet, hvor en kunstig ø snart voksede frem.

Først i 1840 begyndte byggeriet af selve fortet.

I løbet af de næste tyve år voksede den store femkantede fæstning op i havnen. Da ydermurene var færdige, var hver af de fem sider 60 m lange, 16 m høje og to m tykke.

Fortet var bygget til en garnison på 650 mand og skulle forsvares af 135 kanoner. Flere af kanonstillingerne var dog ikke færdigbygget, da major Anderson og hans mænd besatte fortet i 1860.

Murene blev forstærket

Efter sydstatstroppernes bombardement af Fort Sumter arbejdede 600 slaver i tre år på at restaurere murene. Fra 1863 og frem forsøgte Nordstaterne flere gange at tilbageerobre fæstningen.

To gange blev flådeangreb slået tilbage, og intensivt bombardement fra land fik heller ikke fortet til at overgive sig.

Først da nordstatshæren indtog Charleston i 1865, overgav Fort Sumters garnison sig.

Efter borgerkrigen lå fortet i ruiner. Murene blev genopbygget, men hæren tog ikke fortet i brug. I stedet fungerede det som fyrtårn.

Da krigen mod Spanien brød ud i 1898, restaurerede den amerikanske hær fortet og byggede en stor betonbunker inden for murene.

Efter 1. verdenskrig blev fortet igen forladt, og siden har det fungeret som turistattraktion­.