Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Ubådstragedie: Hunleys iltforsyning­ virkede ikke

Under restaureringen af ubåden Hunley, som sank efter et angreb i 1864, har eksperter­ opdaget, at fartøjets iltforsyning ikke var sat til.

Don Foley/HISTORIE

Et par ubrugte gummislanger har muligvis været med til at dødsdømme besætningen om bord i ubåden H.L. Hunley – verdens første succesfulde krigsubåd.

Det mener et amerikansk forskerhold efter at have fundet de vitale slanger i vraget af ubåden, der blev bjærget fra havets bund i år 2000.

Ifølge arkæolog Michael Scafuri fra Clemson University skulle slangerne forbinde ubådens 1,5 m lange, udvendige snorkelrør med en blæsebælg, som kunne trække frisk luft ind i ubåden.

“Luftcirkulationssystemet er et vigtigt spor, når vi skal forsøge at sammenstykke begivenhedernes gang den nat”
Michael Scafuri, arkæolog

Havde kun to timers luft

Men slangerne blev fundet pakket sammen under fartøjets bænke.

Det betyder, at Hunleys otte mand højst har haft ilt til omkring to timer.

“Luftcirkulationssystemet er et vigtigt spor, når vi skal forsøge at sammenstykke begivenhedernes gang den nat”, forklarer­ Scafuri til HISTORIE.

Hunley blev bygget af sydstaterne under den amerikanske borgerkrig og sænkede i februar 1864 nordstaternes blokadeskib Housatonic ud for Charlestons havn. Herefter forsvandt ubåden sporløst.

Vraget og resterne af besætningen blev bjærget for 20 år siden, og lige siden har forskerne forsøgt at opklare ubådens skæbne.

Otte mand drev ubåden

Hunley havde plads til otte mand, hvoraf de syv drev ubådens skrue rundt med et håndsving. Den ottende mand – kaptajnen – styrede.

Don Foley/HISTORIE

Snorkelrør

To metalrør i ubådens top fungerede som snorkler, hvorfra ubåden kunne få frisk luft. Når de blev rejst lodret op, kunne ubåden ligge i skjul ca. 1,5 m under overfladen og trække luft ind.

Don Foley/HISTORIE

Blæsebælg

Ubådens to snorkler var forbundet med to gummislanger til en blæsebælg, som med håndkraft pumpede frisk luft ind i ubåden. De to slanger var imidlertid ikke tilsluttet.

Don Foley/HISTORIE & Friends of Hunley Inc.

Gamle teorier afvist

En teori har været, at eksplosionen fra den bombe, som ubåden sænkede Housatonic med, slog besætningen bevidstløse.

Men ifølge Scafuri har forsøg siden vist, at eksplosionen hverken kunne skade ubåden eller besætningen.

Efter sænkningen af Housatonic forsøgte Hunley sandsynligvis at gemme sig under overfladen: “De kunne have brugt snorklen efter angrebet, men det gjorde de altså ikke”, siger Scafuri.

En mulighed er derfor, at besætningen fejlberegnede forbruget af ilt og først for sent opdagede fadæsen.

Læs også:

Den Amerikanske borgerkrig

Mennesketand fundet i legendarisk ubåd

2 minutter
Den Amerikanske borgerkrig

Sydstaterne førte guerilla-krig til søs

27 minutter
Våben

Berømt ubåd sænkede sig selv

2 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul