Ubådstragedie: Hunleys iltforsyning­ virkede ikke

Under restaureringen af ubåden Hunley, som sank efter et angreb i 1864, har eksperter­ opdaget, at fartøjets iltforsyning ikke var sat til.

Under restaureringen af ubåden Hunley, som sank efter et angreb i 1864, har eksperter­ opdaget, at fartøjets iltforsyning ikke var sat til.

Don Foley/HISTORIE

Et par ubrugte gummislanger har muligvis været med til at dødsdømme besætningen om bord i ubåden H.L. Hunley – verdens første succesfulde krigsubåd.

Det mener et amerikansk forskerhold efter at have fundet de vitale slanger i vraget af ubåden, der blev bjærget fra havets bund i år 2000.

Ifølge arkæolog Michael Scafuri fra Clemson University skulle slangerne forbinde ubådens 1,5 m lange, udvendige snorkelrør med en blæsebælg, som kunne trække frisk luft ind i ubåden.

“Luftcirkulationssystemet er et vigtigt spor, når vi skal forsøge at sammenstykke begivenhedernes gang den nat” Michael Scafuri, arkæolog

Havde kun to timers luft

Men slangerne blev fundet pakket sammen under fartøjets bænke.

Det betyder, at Hunleys otte mand højst har haft ilt til omkring to timer.

“Luftcirkulationssystemet er et vigtigt spor, når vi skal forsøge at sammenstykke begivenhedernes gang den nat”, forklarer­ Scafuri til HISTORIE.

Hunley blev bygget af sydstaterne under den amerikanske borgerkrig og sænkede i februar 1864 nordstaternes blokadeskib Housatonic ud for Charlestons havn. Herefter forsvandt ubåden sporløst.

Vraget og resterne af besætningen blev bjærget for 20 år siden, og lige siden har forskerne forsøgt at opklare ubådens skæbne.

Gamle teorier afvist

En teori har været, at eksplosionen fra den bombe, som ubåden sænkede Housatonic med, slog besætningen bevidstløse.

Men ifølge Scafuri har forsøg siden vist, at eksplosionen hverken kunne skade ubåden eller besætningen.

Efter sænkningen af Housatonic forsøgte Hunley sandsynligvis at gemme sig under overfladen: “De kunne have brugt snorklen efter angrebet, men det gjorde de altså ikke”, siger Scafuri.

En mulighed er derfor, at besætningen fejlberegnede forbruget af ilt og først for sent opdagede fadæsen.