Den kolde krig

Den kolde krig begyndte efter afslutningen på 2. verdenskrig. Opdelingen af Tyskland og de besatte lande startede et ideologisk opgør mellem USA og Sovjetunionen. De to supermagter var aldrig i direkte konfrontation, hvilket resulterede i navnet “Den kolde krig”. NATO blev oprettet i 1949 af de vesteuropæiske lande samt USA og Canada. Målet var at forhindre et fremtidigt kommunistisk styre i Vesteuropa. Som modsvar skabte Sovjetunionen Warszawapagten, der var en militæralliance blandt flere østlande. Målet var at bevare Sovjetunionen og kommunismens jerngreb om østblokken. Under den kolde krig opstod flere politiske kriser, konfrontationer og stedfortræderkrige på tværs af kloden. Læs mere om opdelingen af Europa, våbenkapløbet, Koreakrigen og enden på den kolde krig.

Tyskland blev opdelt i fire forskellige zoner. En britisk, fransk, amerikansk og sovjetisk. Det blev en ideologisk kamp mellem Vesttyskland og Østtyskland. Den vestlige del opnåede hurtig vækst og øget levestandard takket være de vestlige landes bidrag. Hertil den amerikanske Marshall-plan, som havde til formål at stabilisere det urolige politiske klima i Europa med økonomiske hjælpepakker og samtidig drage fordel af den købestærke population. Den østlige del fik ikke samme succes og tusindvis flygtede til den vestlige del i jagten på et bedre liv. Berlinmuren blev opført i 1961 som en “antifascistisk beskyttelsesmur”, men i virkeligheden var det for at stoppe flugten fra øst til vest. Læs mere om opdelingen og livet i Østtyskland under den kolde krig

Med udviklingen af atombomben havde USA ændret den moderne krigsførelse for altid. Den nye teknologi cementerede deres position som verdens førende militærnation. Den sovjetiske leder Josef Stalin grundlagde derfor sit eget atomprogram. Gennem spionage og store økonomiske omkostninger blev det første sovjetiske atomvåben produceret allerede i 1949. Det blev startskuddet til en massiv oprustning blandt de to supermagter. Etableringen af hemmelige missilbaser ved strategiske placeringer tændte gnisten, som var ved at antænde en mulig atomkrig. Det nåede til et punkt, hvor der var nok ildkraft til at udrydde menneskeheden. Læs mere om våbenkapløbet og den offentlige frygt for en mulig 3. verdenskrig.

Efter afslutningen på 2. verdenskrig blev Korea fri fra Japans besættelse. Landet blev delt midt over med USA i syd og Sovjetunionen i nord. Målet var at forene et samlet Korea i fremtiden. Nordkorea invaderede i 1950 Sydkorea efter flere mindre konflikter omkring grænsen. Med det kommunistiske Sovjetunionen og Kina i ryggen marcherede de nordkoreanske soldater ned gennem den sydlige del. USA gik i samarbejde med FN til modangreb på det kommunistiske angreb. Dette blev den store stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen under Den kolde krig. Med Kinas nye kommunistiske styre ville USA ikke risikere at miste mere af Asien. Korea blev kamppladsen for det ideologiske slag indtil underskrivelsen af en våbenhvile i 1953. Læs mere om det politiske magtspil og de blodige kampe i Koreas vildtvoksende landskab, som kostede 4 millioner mennesker livet.

Grønland ville blive altafgørende for USA, hvis der skulle opstå en krig med Sovjetunionen. I 1951 indgik de en forsvarsaftale med Danmark om etableringen af Thulebasen på Grønland. I 1959 byggede den amerikanske regering også en forskningsstation. Dette var i alt hemmelighed et skalkeskjul for en missilbase med atomvåben. Efter den Cubanske revolution ledet af Fidel Castro blev Cuba en form for kommunistisk styre. Dette skabte stor splid med USA og resulterede i flere sanktioner. Cuba vendte sig mod Sovjetunionen som den store samarbejdspartner. Amerikanske satellitbilleder opdagede affyringsramper på Cuba, hvilket betød at Sovjetunionen havde atommissiler inden for affyrings afstand af USA. Dette blev optakten til det mest kritiske punkt under Den kolde krig. Læs mere om de hemmelige militærbaser, Cubakrisen og frygten for en 3. verdenskrig