Det var en tidlig julimorgen i Vestberlin 1952. Advokaten Walter Linse var lige kommet ud af sit hus, da en mand spurgte, om han havde ild.
I det samme blev han angrebet af flere mænd, som overmandede ham og smed ham ind i en bil. Herefter blev han fragtet til Østberlin og videre til det hemmelige Stasifængsel i bydelen Hohenschönhausen.
Årsagen til kidnapningen af den 49-årige Linse var, at han stod for planlægningen af en stor konference om DDR-regimets brud på menneskerettighederne. Det fik DDR's magthavere til at beordre Linse stoppet.
Et topsikret fængsel
I seks måneder sad Walter Linse varetægtsfængslet i det topsikrede fængsel i Hohenschönhausen. Ingen kendte til fængslets eksistens, og Linse var fuldstændigt afskåret fra omverdenen. Dag og nat blev han forhørt af sikkerhedspolitiet (Stasi).
De eneste mennesker, han havde kontakt med, ud over forhørslederne, var to fanger, han delte celle med. Medfangerne arbejdede imidlertid for Stasi, og alt, hvad de talte om, blev optaget med skjulte mikrofoner.
Intet var overladt til tilfældighederne i fængslet, der forblev en af DDR-regimets bedst bevarede hemmeligheder indtil Berlinmuren faldt i 1989.