DDR-leder praler af Berlinmurens opførelse

De senere år har lært os, at det ikke er muligt for et socialistisk land som DDR at konkurrere med fredelige midler med et imperialistisk land som Vesttyskland, så længe landegrænserne er åbne.

Muligheden opstår først, når det socialistiske system overgår de kapitalistiske lande i indkomst pr. indbygger.

DDR-borgerne glæder sig imidlertid over, at vores modstander nu har fået et slag, der kan mærkes.

Statens autoritet er vokset betydeligt i folkets bevidsthed. Det gælder ikke kun blandt det brede lag af industriarbejdere. Også arbejderne på de kollektive landbrug er mere produktive end før.

Diskussionen i den svage del af befolkningen, særligt blandt dele af de intellektuelle, handler mest om fremtidsperspektiver.

Mange siger, at de nu ikke længere kan besøge deres onkel og tante regelmæssigt.

Men det, de virkelig mener, er, at deres fokus på Vesten er blevet knust, og at de nu ikke ser anden udvej end at orientere sig mod arbejder- og bondestaten DDR og den socialistiske lejr.

Alvorlige konflikter har vi kun haft med unge intellektuelle, som har gjort sig erfaringer med kapitalismen.

Nogle unge, som tidligere arbejdede i vestberlinske fabrikker, er nu ansat på fabrikker her.

Disse unge var stærkt inficeret med vestlig imperialistisk propaganda og gadekultur. Nogle af dem nægtede at arbejde og drev i stedet rundt på må og få.

Vi løste problemet ved at fjerne dem fra gaderne og satte dem i arbejdslejr, så de kunne lære at bestille noget.

De lokalvalg, som foregår netop nu, giver os en stor chance for at uddanne befolkningen og konsolidere den nuværende situation.

Et tegn på den drastiske ændring i arbejderklassens bevidsthed er beslutningen om at øge produktionen til samme løn inden for en given tidsramme.

Dertil kommer, at 50.000 unge mænd har meldt sig som frivillige til Den Nationale Folkehær.

I Vestberlin ligger grænseområderne allerede øde hen. Mange butikker og biografer er lukkede. Og mange medlemmer af borgerskabet er flyttet til Vesttyskland.

Vestberlin er færdig som udstillingsvindue for det kapitalistiske Vesten og vil fremover kun i begrænset omfang blive brugt til undergravende virksomhed.

Vestberlin kan herefter kun udvikle sig gennem normale forbindelser med DDR. Indtil nu har Vestberlin modtaget halvanden million mark om året i subsidier fra USA og regeringen i Bonn.

Dertil kommer, at mange bygninger er opført med penge fra USA og Bonn.

Det fremgår tydeligt, at Vestberlin igennem tiden i høj grad har levet på bekostning af DDR.

Hvor kød før var udsolgt midt på dagen, kan vi efter grænselukningen nu købe kød af den bedste kvalitet, selv om aftenen.

Brød og smør har vi heller ikke længere problemer med at få. Kvinderne er også godt tilfredse. Nu kan de nemlig igen komme til frisøren.

Før var de store saloner i Østberlin konstant fyldt med kvinder fra Vestberlin.

Også internationalt var reaktionen på begivenhederne den 13. august positiv. Borgerne i folkedemokratierne har nu større forståelse for, at kampen imod vesttysk militarisme og for en fredstraktat vedkommer os alle.

Farerne ved vesttysk militarisme er også blevet synligere i de kapitalistiske lande i Vesteuropa. Færre neutrale lande er nu parate til at støtte USA i deres krav som besættelsesmagt i Vesttyskland og Vestberlin.

DDR vil yderligere blive styrket. Men konkurrencen med Vesttyskland vil fortsætte, også selvom grænsen mellem os nu er lukket.

I de kommende år må vi tilbagevinde de tab, som vesttysk aggression har påført os. Vi vil i økonomisk samarbejde med Sovjetunionen opnå de resultater, som er fastlagt i syvårsplanen for 1963.

Vi anser det for vigtigt, at jubilæet for grundlæggelsen af DDR, den 7. oktober, i år bliver fejret i større målestok end tidligere år.

Vi havde tænkt os at invitere dig, kære kammerat Nikita Sergeevich (Nikita Khrusjtjov, red.), men vi har besluttet ikke at stille dig i forlegenhed ved at gøre det på den direkte måde, da du uden tvivl har meget travlt med dine forberedelser til partikongressen.

Vi er meget taknemmelige for, at du sendte os kammerat marskal Konev. Det er en stor hjælp.

Vores samarbejde er af stor værdi.

Med ønsket om et godt helbred forbliver jeg med kommunistiske hilsner din W. Ulbricht

Efterskrift

Trods Ulbrichts spådom øgede Berlinmuren blot Vestberlins betydning som frihedens forpost – med præsident Kennedys “Ich bin ein Berliner”-tale i 1963 som højdepunkt.

Muren, som på brutal vis adskilte familier og naboer, udstillede det kommunistiske systems svaghed og viste sig i 1989 som Jerntæppets svageste punkt.