I oktober 1965 begyndte en nådesløs klapjagt på Indonesiens kommunister. Mellem en hel og en halv million mennesker omkom i løbet af de følgende måneder.
Den indonesiske hær og private militser udførte massakrerne, men hvem der ansporede dem til forbrydelserne midt under den kolde krig, har indtil for nylig været et åbent spørgsmål.
Nu afslører dokumenter fra britiske arkiver, at den engelske efterretningstjeneste stod bag propagandakampagnen, der førte til et af de værste folkedrab siden 2. verdenskrig.
Briterne fik fremstillet pamfletter og stod bag radioprogrammer, der gav kommunisterne skylden for en lang række forbrydelser.
Briternes pamfletter hævdede, at kommunister stod bag den såkaldte 30. september-bevægelse, der i oktober 1965 forsøgte at afsætte Sukarno. I virkeligheden stod utilfredse karriereofficerer bag det mislykkede kupforsøg.
Førte til 31 års diktatur
Indonesions daværende præsident, Sukarno, havde ført landet til selvstændighed i 1945. Men han støttede det kommunistiske Kina, og derfor ønskede såvel briterne som amerikanerne at rydde ham af vejen.
Briternes propagandakampagne skulle sikre folkets opbakning til et militærkup mod Sukarno.
Kampagnen førte til mord og overgreb mod hundredtusinder af uskyldige kommunister og kinesere, der boede i Indonesien.
“Vi må indse, at for størstedelens vedkommende har de kun dem selv at takke”, understregede briterne i deres pamfletter.
Propagandaen virkede i sidste ende. I 1966 trådte præsident Sukarno tilbage og blev erstattet af den vestligt orienterede general Suharto, der diktatorisk regerede Indonesien de næste 31 år.