Hvad var DDR?
DDR står for Deutsche Demokratische Republik eller “Den Tyske Demokratiske Republik” – også kendt som Østtyskland.
DDR blev født ud af 2. verdenskrigs aske som en selvstændig stat i Tyskland, modelleret efter Sovjetunionens kommunistiske styreform med bl.a. en stram planøkonomi, hvor al produktion blev dirigeret og styret af staten.
Resten af Tyskland gik under navnet BRD, Bundesrepublik Deutschland, Forbundsrepublikken Tyskland eller blot Vesttyskland og var støttet af blandt andet USA og dets allierede.
I 1949 blev Tyskland delt op to: Østtyskland, DDR (Deutsche Demokratische Republik) og Vesttyskland, BRD (Bundesrepublik Deutschland). Berlin blev også det i vest og øst. Vestberlin var en del af Vesttyskland, selvom det lå inde i Østtyskland. Byen blev delt af Berlinmuren, som omkransede hele Vestberlin.
I sin levetid var DDR formelt set en demokratisk stat med en forfatning meget lig den tyske Weimarrepublik.
I virkeligheden var DDR dog et diktatur, der kun eksisterede i kraft af de sovjetiske besættelsestropper i landet.
Det socialistiske og sovjettro parti Sozialistische Einheitspartei Deutschlands, SED, bestemte i al den tid, DDR eksisterede. Og i skyggerne arbejdede partiets hemmelige politi, i folkemunde kendt som Stasi, så ingen turde ytre nogen som helst kritik imod magthaverne.
Fra slutningen af 1950’erne og frem udviklede Stasi sig til et enormt sikkerhedsapparat, der skulle sikre SED’s magt gennem overvågning af DDR’s egne borgere samt spionage mod Vesttyskland og andre vestlige lande.
Stasi beskæftigede godt 100.000 fuldtidsansatte og mindst 200.000 informanter fra 1970’erne og frem. DDR’s hemmelige politi anslås at have indsamlet informationer om mindst hver tredje østtyske borger.
Hvordan opstod DDR?
Verdenskrig kløvede Tyskland i to
Efter 2. verdenskrig blev Tyskland inddelt i fire områder, som blev styret af henholdsvis USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen.
USA, Storbritannien og Frankrig kunne ikke blive enige med Sovjetunionen om, hvordan Tyskland skulle være som land efter 2. verdenskrig. Det resulterede i, at Tyskland i 1949 blev inddelt i to stater, DDR og BRD – Vest- og Østtyskland.
Vesttyskland kom hurtigt på benene igen økonomisk med hjælp fra USA’s såkaldte Marshall-plan fra 1948, der pumpede milliarder af dollars ind i de vesteuropæiske lande for at puste nyt liv i økonomien.
I DDR gik tingene i den helt anden retning.
Ikke alene fik DDR ingen økonomisk støtte til at genopbygge landet – de få værdifulde ting, som stod tilbage efter 2. verdenskrig og kunne have hjulpet DDR med at genopbygge økonomien, blev flyttet til Sovjetunionen.
VIDEO: Se juniopstanden i DDR, 1953
Den 17. juni 1953 gjorde østtyskerne oprør mod den sovjetiske besættelsesmagt i DDR. Oprøret, der blev kendt som juniopstanden, kom som reaktion på, at regeringen skruede kravene til bygningsarbejderne op – 10 procent mere arbejde til samme løn. Den sovjetiske kommandant reagerede ved at sende kampvogne i gaderne. Antallet af dødsofre er ukendt – måske helt op til 507. Efter oprøret udbyggede regimet det hemmelige politi, Stasi, for at undgå nye overraskelser.
Hvor mange flygtede fra DDR?
Millioner flygtede fra DDR
Mellem 1945 og 1988 tog omkring fire millioner østtyskere flugten til Vesttyskland.
Knap 3,5 millioner af migrationerne skete mellem 1945 og op til opførelsen af Berlinmuren i 1961.
De østtyskere, som tog flugten, var typisk godt uddannede, og op mod halvdelen af alle flygtninge var unge mennesker under 25 år.
Hovedparten flygtede gennem Berlin, hvor man i modsætning til resten af landet kunne bevæge sig relativt ubesværet rundt mellem vest og øst.
Berlinmuren blev bygget i 1961 og stod frem til 1989. Muren blev udbygget gennem årene, så det blev sværere og sværere for dissidenter i DDR at flygte til Vesttyskland.
I 1961 tog DDR konsekvensen af masseflugten og lukkede grænsen i Berlin. Natten til den 13. august 1961 blev der opsat et pigtrådshegn. Det blev i dagene og ugerne efter til en 3,5 meter høj mur, som adskilte den tyske storby i øst og vest.
Historikere mener, at op mod 1.100 mennesker mistede livet under flugtforsøg fra DDR.
Hvem var leder i DDR?
DDR havde fem statsledere i sin levetid fra 1949 og frem til Murens fald i 1989. I 1949 blev Wilhelm Pieck den første præsident i DDR.
I 1960 blev Walter Ulbricht statsoverhoved i DDR. Han sad på magten frem til 1973, hvor han blev afløst af Willi Stoph. Stoph regerede kun i tre år, indtil han i 1976 blev afløst af Erich Honecker.
“Fremtiden tilhører socialismen… Muren vil stå i 100 år”. Erich Honecker, leder af DDR fra 1976 til 1989.
Erich Honecker havde haft det praktiske ansvar for Berlinmurens opførelse i 1961 og var erklæret kommunist og stalinist. Det var under hans regeringsperiode, at langt størstedelen af DDR-afhopperne blev dræbt.
“Fremtiden tilhører socialismen… Muren vil stå i 100 år”, sagde Erich Honecker om sit elskede DDR.
Efter sammenbruddet af DDR flygtede SED’s partileder, Erich Honecker, til Sovjetunionen. I 1992 vendte han tilbage til Tyskland, hvor han blev stillet for en domstol og tiltalt for drab på 13 personer, der havde prøvet at flygte til Vesttyskland. Sagen blev opgivet, da Erich Honecker var for svagelig. Han tilbragte sine sidste år i Chile, hvor han i 1994 døde af leverkræft 81 år gammel.
Sådan gik det som bekendt ikke, og kort før Berlinmurens fald blev Honecker den 17. oktober 1989 kuppet af sine egne og bogstavelig talt smidt ud af politbureau-ghettoen Wandlitz, hvor alle DDR’s spidser boede bag høje mure.
Den sidste regeringschef i DDR var Egon Krenz. Han nåede blot at sidde på magten i 49 dage, inden Berlinmuren faldt og trak hele DDR og dets regeringschef med sig i faldet.
Hvordan var livet i DDR?
Splittelse eksisterer stadig
Østtyskerne var garanteret livslang tryghed i form af en sikker arbejdsplads, en fast månedsløn, en billig husleje og en plads i børnehaven.
Men der var også store slagsider ved det socialistiske styre. Borgerne kunne ikke bevæge sig frit, og mange blev overvåget af Stasi-agenter. Nogle blev endda aflyttet i deres egne lejligheder med små mikrofoner.
Desuden var der ofte mangel på fødevarer i butikkerne, og boligmangel var et stort problem i det meste af DDR’s levetid.
I løbet af de knap 40 år tog 31 ud af 100.000 østtyskere deres eget liv, hvilket var dobbelt så højt et tal som selvmordsraten i det demokratiske Vesttyskland.
Splittelsen af Tyskland sætter stadig sine spor i dag. Det østtyske BNP pr. borger er kun på to tredjedele af det vesttyske.
30 års omstilling har altså ikke formået at rette op på den splittelse, som Tyskland oplevede fra 1949 og frem til 1989.
Som den tyske historiker Klaus Schröder har formuleret det: “Det er ligesom med tvillinger, der er blevet separeret og skal vænne sig til hinanden igen. Det er enhedens pris: 1,6 milliarder euro og 40 års tilvænning”.
4 vilde flugtmetoder fra DDR
Der var nærmest ingen grænser for, hvordan desperate østtyskere forsøgte at flygte ud af DDR. Her kan du læse om fire af de mest spektakulære flugtforsøg, som alle endte lykkeligt.
1. Familiefædre tog flugten i hjemmelavet luftballon
Om natten den 16. september 1979 steg en 28 meter høj, regnbuefarvet varmluftsballon op nær byen Oberlemnitz i Østtyskland.
Luftballonen var syet af 1.250 m² stof, der var indkøbt i mindre partier i butikker over det meste af DDR. Ombord var de to venner Peter Strelzyk og Günter Wetzel med deres respektive koner og fire børn.
En halv time senere landede den hjemmelavede luftballon i Vesttyskland.
2. Familie flygtede over Østersøen i gummibåd
I 1977 flygtede en lastbilchauffør fra Dresden over Østersøen i en lille gummibåd med påhængsmotor sammen med sin kone og deres lille datter. Efter 15 timer til søs blev den lille familie samlet op af en fiskerbåd, der bragte dem i sikkerhed i Lübeck i Vesttyskland.
Det anslås, at op mod 6.000 østtyskere forsøgte at krydse Østersøen for at komme ind i Vesten efter Berlinmurens opførelse i 1961.
I mange tilfælde blev flygtningene opsnappet af de østtyske myndigheder – og i de værste tilfælde druknede de, inden de kom i land.
3. Passagerer kørte tog ind i afspærring
Den 5. december 1961 kørte et tog med 32 passagerer ombord gennem grænseafspærringen ved Albrechtshof til bydelen Spandau i Vestberlin.
Flugten var planlagt af den 27-årige lokomotivfører Harry Deterling og hans maskinmester, som havde bedt deres familier købe billet til den skelsættende togtur. Resten af passagererne anede intet om flugtforsøget.
Det lykkedes at smadre toget gennem afspærringen og tøffe ind i Vesttyskland. Syv af passagererne vendte tilbage til Østberlin, mens 25 valgte at benytte deres billet til friheden.
Dagen efter gravede DDR togskinnerne op.
4. Fiskeline gav venner friheden
Den 31. marts 1983 flygtede 24-årige Holger Bethke og vennen Michael Becker på spektakulær vis til Vesttyskland.
Fra toppen af en grå bygning på Berlins Bouchéstrasse, hvor den stærkt bevogtede Berlinmur kilede sig ind mellem to boligblokke, skød de to venner en fiskeline over til den modsatte boligblok i Vestberlin med bue og pil.
Holgers Bethkes bror, Ingo, der var flygtet fra Øst- til Vesttyskland nogle år tidligere, stod klar på den anden side og fastgjorde en stålwire til fiskelinen, som de to østtyskere trak over til sig.
Stålwiren blev fastgjort til Ingos bil i vest og spændt ud, og snart svævede Holger og Michael over muren i 20 meters højde vha. et par hjemmelavede svævehjul.
De landede begge kort efter i sikkerhed i Vestberlin.