Hvad var den varme linje?
USA og Sovjetunionen holdt hovedet koldt og dialogen varm under den kolde krig ved hjælp af en fjernskriver og en rød nødtelefon.
I film er den varme linje blevet fremstillet som en rød telefon på præsidentens bord. I virkeligheden var den en fjernskriver.
USA og Sovjetunionen kom tæt på en atomkrig under Cuba-krisen i 1962, og det skræmte ledere på begge sider af jerntæppet.
Da konflikten var på sit højeste, brugte diplomater 12 timer på at få et løsningsforslag bragt fra Moskva til Washington – og det kunne have fået skæbnesvanger betydning.
Derfor oprettede de to supermagter en hotline mellem deres regeringschefer – "den varme linje" på dansk. Dialog skulle afværge kriser i fremtiden.
Forbindelsen blev aftalt ved The Hot Line Agreement den 20. juni 1963 og første gang taget i brug af præsident John F. Kennedy den 30. august samme år.
De første år var der blot tale om en fjernskriver, men i 1971 indtog den ikoniske røde telefon endelig Det Hvide Hus.
Den skulle dog kun bruges ved akutte nødstilfælde. Den almindelige udveksling mellem stormagterne blev stadig varetaget af diplomatkorpset.
Linjen kom i brug for første gang, da Israel udkæmpede seksdageskrigen med sine arabiske nabolande i 1967.
USA og Sovjetunionen sendte flåder til det østlige Middelhav, men orienterede hinanden, så misforståelser ikke førte til skudveksling.