Atombomberne er netop faldet over Hiroshima og Nagasaki, da de to unge oberster Dean Rusk og Charles H. Bonesteel ved midnat mellem den 10. og 11. august 1945 modtager en usædvanlig ordre fra det amerikanske krigsministerium:
De skal finde et passende sted at dele Korea mellem USA og Sovjetunionen og får en halv time til opgaven.
De to mænd finder et kort frem, skimmer det hurtigt og slår ned på den 38. breddegrad som en ideel skillelinje. Den vil give USA kontrol med Koreas hovedstad, Seoul, samt en stor bid af den koreanske halvø.
Overraskende nok accepterer Stalin, og uden at spørge sine allierede eller Korea til råds, splitter amerikanerne med et pennestrøg landet i to.
Korea er på randen af krig
Delingen af Korea blev begyndelsen på en konflikt, der den dag i dag truer med at udløse en atomkrig.
Straks efter Japans overgivelse var koreanerne ellers begyndt at genetablere en uafhængig regering i form af folkekomiteer.
Men 2. verdenskrigs sejrsherrer, særligt USA, mente ikke, at koreanerne var klar til selvstyre efter 35 år som japansk koloni – på trods af, at landet indtil 1910 havde været én samlet, selvstændig nation.
USA og Sovjetunionen satte sig på magten i hver sin ende af landet, og snart blev Korea en brik i det storpolitiske spil, der udviklede sig til den kolde krig.
I nord hyldede Sovjetunionen den hjemvendte kommunistiske militsleder Kim Il-sung og de spirende folkekomiteer.
Men i syd forbød amerikanerne folkekomiteerne, der for dem lugtede af kommunisme, og allierede sig med en lille gruppe konservative godsejere med den konservative, nationalistiske Syngman Rhee i spidsen.
Tre år senere havde de to stormagter cementeret de ideologiske modsætninger i nord og syd. En planlagt genforening ved et demokratisk valg i 1948 slog fejl, da USA og Sovjetunionen ikke kunne enes om betingelserne.
Valget blev kun afholdt i syd, hvilket resulterede i en egentlig deling af landet i Nordkorea og Sydkorea med henholdsvis Kim Il-sung og Syngman Rhee i spidsen. Begge gjorde de krav på hele den koreanske halvø.
I 1991 fik Nord- og Sydkorea et fælles flag kaldet "Korean Unification Flag". Flaget er siden da blevet brugt i forbindelse med sportsbegivenheder såsom OL, hvor den koreanske halvø har deltaget med et samlet hold.
Kina støttede Nordkorea
De mange grænsestridigheder tog til og brød ud i lys lue, da Nordkoreas hær krydsede grænsen til Sydkorea den 25. juni 1950 og påbegyndte en egentlig invasion.
Den kolde krigs første væbnede konflikt var brudt ud, og FN og USA ilede til Sydkoreas undsætning og fik kontrol med det meste af halvøen. Men i sidste øjeblik gik Kinas leder Mao Zedong ind i krigen med sin hær for at støtte sin kommunistiske allierede Kim Il-sung.
De følgende måneder bølgede kampene frem og tilbage over den 38. breddegrad, indtil de i sommeren 1951 nåede et to år langt dødvande uden afgørende resultater.
Den 27. juli 1953 indgik parterne en våbenhvile, og Korea blev igen delt ved den 38. breddegrad.
Krigen blev aldrig afsluttet
Krigen, som havde kostet mellem halvanden og tre millioner civile livet, efterlod halvøen i ruiner. Nordkorea fik, takket være hjælp fra andre kommunistiske lande som Sovjet og Kina, hurtigt sat skub i hjulene.
Fra 1960’erne og frem begyndte Sydkorea at blomstre økonomisk med en af verdens højeste vækstrater. Nordkorea forblev et diktatur, mens et demokratisk styre blev indført i Sydkorea i 1990'erne.
Tre millioner døde af sult
Siden er Sydkoreas rigdom vokset, mens Nordkoreas økonomi kollapsede med Sovjetunionens sammenbrud.
Op mod tre millioner sultede ihjel under den årelange hungersnød i midt 1990’erne, og selv den dag i dag optræder Nordkorea som en sort plet på natlige satellitbilleder, fordi landets ellers veludviklede forsyningsnet døde med Sovjetunionen.
Op gennem årene har utallige grænsestridigheder og snigmordsforsøg truet med at ophæve våbenhvilen, og initiativer for at skabe ro har været forgæves.
I 2000 vandt Sydkoreas præsident Kim Dae-jung Nobels fredspris for sine forsøg på at skabe varig fred med Nordkorea, men i dag synes en løsning at være meget langt væk.
Mens Sydkoreas økonomi fortsat boomer, har Nordkorea udviklet sig til verdens mest isolerede land, der lige nu regeres af Kim Jong-un – Kim Il-sungs barnebarn.
Samtidig er Nordkorea en utilregnelig atommagt, hvor missilafprøvninger, fangelejre og propaganda er hverdagskost. Den kolde krig er nok et overstået kapitel i resten af verden, men den er ikke slut i Korea.
En amerikansk pilot aflægger rapport om et luftangreb til en syd-koreansk befalingsmand i 1953.
Konflikten i dag
I det splittede Korea er den kolde krig ikke forbi. Den våbenhvile, der afsluttede Koreakrigen i 1953, er aldrig blevet erstattet med en fredsaftale, og landet udgør i dag en uforudsigelig atommagt.
Nordkorea Nordkorea ledes i dag af Kim Il-sungs barnebarn Kim Jong-un. I 2017 proklamerede nordkoreanske medier, at landet havde testet et missil, der kunne nå det meste af verden – inklusive USA.
I sommeren 2018 mødtes Kim Jong-un med den amerikanske præsident Donald Trump til et historisk møde i Singapore. Ifølge flere analytikere var mødet rigt på hensigtserklæringer, der bl.a. arbejder for en atomafrustning af den koreanske halvø, men ifølge kritikere var der ingen konkrete løfter.
Sydkorea Sydkorea er et velhavende demokrati, men er presset af Nordkoreas trusler om atomkrig. I foråret 2018 mødtes den sydkoreanske leder, Moon Jae-in, med Kim Jung-un. Mødet var det første møde mellem de to lande i 11 år og er af mange blevet betragtet som historisk. De to ledere underskrev begge en erklæring om at arbejde for at gøre den koreanske halvø atomfri.