Atombomberne er netop faldet over Hiroshima og Nagasaki, da de to unge oberster Dean Rusk og Charles H. Bonesteel ved midnat mellem den 10. og 11. august 1945 modtager en usædvanlig ordre fra det amerikanske krigsministerium:
De skal finde et passende sted at dele Korea mellem USA og Sovjetunionen og får en halv time til opgaven.
De to mænd finder et kort frem, skimmer det hurtigt og slår ned på den 38. breddegrad som en ideel skillelinje. Den vil give USA kontrol med Koreas hovedstad, Seoul, samt en stor bid af den koreanske halvø.
Overraskende nok accepterer Stalin, og uden at spørge sine allierede eller Korea til råds, splitter amerikanerne med et pennestrøg landet i to.
Korea er på randen af krig
Delingen af Korea blev begyndelsen på en konflikt, der den dag i dag truer med at udløse en atomkrig.
Straks efter Japans overgivelse var koreanerne ellers begyndt at genetablere en uafhængig regering i form af folkekomiteer.
Men 2. verdenskrigs sejrsherrer, særligt USA, mente ikke, at koreanerne var klar til selvstyre efter 35 år som japansk koloni – på trods af, at landet indtil 1910 havde været én samlet, selvstændig nation.
USA og Sovjetunionen satte sig på magten i hver sin ende af landet, og snart blev Korea en brik i det storpolitiske spil, der udviklede sig til den kolde krig.
I nord hyldede Sovjetunionen den hjemvendte kommunistiske militsleder Kim Il-sung og de spirende folkekomiteer.
Men i syd forbød amerikanerne folkekomiteerne, der for dem lugtede af kommunisme, og allierede sig med en lille gruppe konservative godsejere med den konservative, nationalistiske Syngman Rhee i spidsen.
Tre år senere havde de to stormagter cementeret de ideologiske modsætninger i nord og syd. En planlagt genforening ved et demokratisk valg i 1948 slog fejl, da USA og Sovjetunionen ikke kunne enes om betingelserne.
Valget blev kun afholdt i syd, hvilket resulterede i en egentlig deling af landet i Nordkorea og Sydkorea med henholdsvis Kim Il-sung og Syngman Rhee i spidsen. Begge gjorde de krav på hele den koreanske halvø.