Grænsen mellem Nord- og Sydkorea er en af verdens bedst bevogtede og gør al kontakt mellem landene umulig

© Polfoto/Corbis

Den kolde krig spøger stadig i Korea

Efter 2. verdenskrig delte USA og Sovjetunionen Korea mellem sig. Det var meningen, at landet skulle genforenes tre år senere, men supermagterne kunne ikke blive enige om betingelserne. I 1950 brød Koreakrigen ud, og i dag er de to lande igen på randen af krig.

13. juli 2018 af Kalika Bro-Jørgensen

Atombomberne er netop faldet over Hiroshima og Nagasaki, da de to unge oberster Dean Rusk og Charles H. Bonesteel ved midnat mellem den 10. og 11. august 1945 modtager en usædvanlig ordre fra det amerikanske krigsministerium: 

De skal finde et passende sted at dele Korea mellem USA og Sovjetunionen og får en halv time til opgaven.

De to mænd finder et kort frem, skimmer det hurtigt og slår ned på den 38. breddegrad som en ideel skillelinje. Den vil give USA kontrol med Koreas hovedstad, Seoul, samt en stor bid af den koreanske halvø.

Overraskende nok accepterer Stalin, og uden at spørge sine allierede eller Korea til råds, splitter amerikanerne med et pennestrøg landet i to.

Korea er på randen af krig

Delingen af Korea blev begyndelsen på en konflikt, der den dag i dag truer med at udløse en atomkrig.

Straks efter Japans overgivelse var koreanerne ellers begyndt at genetablere en uafhængig regering i form af folkekomiteer.

Men 2. verdenskrigs sejrsherrer, særligt USA, mente ikke, at koreanerne var klar til selvstyre efter 35 år som japansk koloni – på trods af, at landet indtil 1910 havde været én samlet, selvstændig nation.

USA og Sovjetunionen satte sig på magten i hver sin ende af landet, og snart blev Korea en brik i det storpolitiske spil, der udviklede sig til den kolde krig.

I nord hyldede Sovjetunionen den hjemvendte kommunistiske militsleder Kim Il-sung og de spirende folkekomiteer.

Men i syd forbød amerikanerne folkekomiteerne, der for dem lugtede af kommunisme, og allierede sig med en lille gruppe konservative godsejere med den konservative, nationalistiske Syngman Rhee i spidsen.

Tre år senere havde de to stormagter cementeret de ideologiske modsætninger
i nord og syd. En planlagt genforening ved et demokratisk valg i 1948 slog fejl, da USA og Sovjetunionen ikke kunne enes om betingelserne.

Valget blev kun afholdt i syd, hvilket resulterede i en egentlig deling af landet i Nordkorea og Sydkorea med henholdsvis Kim Il-sung og Syngman Rhee i spidsen. Begge gjorde de krav på hele den koreanske halvø.

I 1991 fik Nord- og Sydkorea et fælles flag kaldet "Korean Unification Flag". Flaget er siden da blevet brugt i forbindelse med sportsbegivenheder såsom OL, hvor den koreanske halvø har deltaget med et samlet hold. 
© Wikipedia

Kina støttede Nordkorea

De mange grænsestridigheder tog til og brød ud i lys lue, da Nordkoreas hær krydsede grænsen til Sydkorea den 25. juni 1950 og påbegyndte en egentlig invasion.

Den kolde krigs første væbnede konflikt var brudt ud, og FN og USA ilede til Sydkoreas undsætning og fik kontrol med det meste af halvøen. Men i sidste øjeblik gik Kinas leder Mao Zedong ind
i krigen med sin hær for at støtte sin kommunistiske allierede Kim Il-sung.

De følgende måneder bølgede kampene frem og tilbage over den 38. breddegrad, indtil de i sommeren 1951 nåede et to år langt dødvande uden afgørende resultater.

Den 27. juli 1953 indgik parterne en våbenhvile, og Korea blev igen delt ved den 38. breddegrad.

Krigen blev aldrig afsluttet

Krigen, som havde kostet mellem halvanden og tre millioner civile livet, efterlod halvøen i ruiner. Nordkorea fik, takket være hjælp fra andre kommunistiske lande som Sovjet og Kina, hurtigt sat skub i hjulene.

Fra 1960’erne og frem begyndte Sydkorea at blomstre økonomisk med en af verdens højeste vækstrater. Nordkorea forblev et diktatur, mens et demokratisk styre blev indført i Sydkorea i 1990'erne.

Tre millioner døde af sult

Siden er Sydkoreas rigdom vokset, mens Nordkoreas økonomi kollapsede med Sovjetunionens sammenbrud.

Op mod tre millioner sultede ihjel under den årelange hungersnød i midt 1990’erne, og selv den dag i dag optræder Nordkorea som en sort plet på natlige satellitbilleder, fordi landets ellers veludviklede forsyningsnet døde med Sovjetunionen.

Op gennem årene har utallige grænsestridigheder og snigmordsforsøg truet med at ophæve våbenhvilen, og initiativer for at skabe ro har været forgæves.

I 2000 vandt Sydkoreas præsident Kim Dae-jung Nobels fredspris for sine forsøg på at skabe varig fred med Nordkorea, men i dag synes en løsning at være meget langt væk.

Mens Sydkoreas økonomi fortsat boomer, har Nordkorea udviklet sig til verdens mest isolerede land, hvor diktaturet er centreret i en personkult omkring Kim Jong-il, Kim Il-sungs søn og arvtager.

Samtidig er Nordkorea en tikkende bombe, hvor lederen Kim Jong-il ofte truer med atomkrig. Den kolde krig er nok et overstået kapitel i resten af verden, men den er ikke slut i Korea.

En amerikansk pilot aflægger rapport om et luftangreb til en syd-koreansk befalingsmand i 1953.

© Polfoto/Corbis

Konflikten i dag

I det splittede Korea er den kolde krig ikke forbi. Den våbenhvile, der afsluttede Koreakrigen i 1953, er aldrig blevet erstattet med en fredsaftale, og truslen om en atomkrig er rykket tættere på.

  • Nordkorea
    Nordkorea ledes af Kim Il-sungs søn Kim Jong-il. I 2006 foretog Nordkorea en atomprøvesprængning og blev straffet med internationale sanktioner. Det fik Kim Jong-il til at love at standse sit atomvåbenprogram mod at få brændstof til landet. I 2009 brød Kim Jong-il aftalen med endnu en atomprøvesprængning. Derfor har bl.a. USA skærpet sanktionerne, hvilket kan forværre forholdene for civilbefolkningen. For nylig udråbte Kim Jong-il sin tredje søn, Kim Jong-un, som arving.

  • Sydkorea
    Sydkorea er et velhavende demokrati, men ligger under for Nordkoreas trusler om atomkrig. Selvom håbet om fred er ved at ebbe ud, yder Sydkorea fortsat sammen med Kina den største humanitære bistand til det forarmede Nordkorea, og et sydkoreansk ministerium har siden 1969 arbejdet for en genforening af de to lande. Dog har Nordkoreas atomprøvesprængning i 2009 og sænkningen af et sydkoreansk krigsskib i 2010 fået Sydkorea til at indstille næsten al handel med Nordkorea. 

Siden 2010 har USA skærpet de økonomiske sanktioner mod Nordkorea og lovet Sydkorea sin fulde, militære støtte, men den problematiske historie påvirker stadig halvøen den dag i dag. 

Gå i dybden med den kolde krigs brændpunkt her eller forkæl dig selv med 2 nr. af HISTORIE og få en kraftfuld powerbank med solcelleopladning til en BRANDGOD pris. 

Så kan du altid holde dine enheder opladet og være klar til alverdens historiske nyheder døgnet rundt!

Måske er du interesseret i...

Læs også