Ifølge den finske kunstner Kari Suomalainen er finlandisering “kunsten af bukke for Østen uden at moone mod Vesten”.
Mere konkret referer fænomenet til forholdet mellem Finland og Sovjetunionen i årtierne efter 2. verdenskrig. Her indgik de to lande en aftale, som gav finnerne mulighed for at undgå at blive invaderet af Den røde hær.
Til gengæld for deres selvstændighed skulle finnerne lade være med at modarbejde Sovjetunionen og holde en vis politisk distance til Vesten og NATO. Reelt set skulle Finland dermed fungere som en slags bufferzone mellem Vesten og Østblokken.
I 1939-1940 kæmpede finnerne indædt mod Sovjetunionen under Vinterkrigen. Efter 2. verdenskrig lykkedes det finnerne at afværge en ny sovjetisk invasion.
Pressen blev lagt i benlås
I praksis betød aftalen for finnerne, at de ganske vist levede i et demokratisk land, men at pressen måtte udøve stor selvcensur. Kritik af Sovjetunionen var eksempelvis ikke acceptabel.
På samme måde blev sovjet-kritiske bøger fjernet fra bibliotekerne, og anti-sovjetiske film blev forbudt. Generelt set fulgte den politiske elite i Finland altså en kurs, som var i tråd med den store nabos ønsker.
Nu til dags bliver begrebet “finlandisering” brugt om små lande, der forsøger at navigere i oprørte politiske vande og sikre deres overlevelse ved at føje sig mere magtfulde stater.
I forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine i 2022, har nogle eksperter foreslået, at en finlandisering af Ukraine kunne være en vej ud af den blodige krig.