Mashallplanen var et amerikansk tiltag, som skulle genopbygge Vesteuropa efter 2. verdenkrigs ødelæggelser.
Planen blev sat i værk den 3. april 1948, hvor præsident Harry Truman underskrev the Economic Recovery Act, og dermed forsynede 16 europæiske lande med omkring 1,6 billioner nutidskroner fordelt over fire år. Pengene skulle bruges på at genopbygge og modernisere landenes byer, infrastruktur og industri.
Planen blev uofficielt opkaldt efter USA's udenrigsminister, George C. Marshall. USA hjalp dog ikke kun deres europæiske allierede på fode igen af altruistiske årsager. Amerikanerne havde også en mere egennyttig bagtanke med den storsindede donation: De ønskede at standse kommunismens fremmarch i Europa.
Efter 2. verdenskrig havde det kommunistiske Sovjetunionen nemlig taget kontrol over store dele af Central- og Østeuropa og indsat vassal-regeringer, som adlød ethvert vink fra Moskva.
En del af den økonomiske støtte fra USA forsynede franske landmænd med nye traktorer.
Økonomien blev stærkere end før
USA's modtræk blev Marshallplanen, som skulle genopbygge de europæiske økonomier. Marshall håbede, at hans plan ville øge velstanden i Vesteuropa, og at den samtidig ville forstærke handelsbåndene mellem Europa og USA.
Marshalls plan lykkedes over al forventning. Da donationerne fra USA ebbede ud i 1952, var økonomien i de lande, som deltog i samarbejdet, langt stærkere end før krigen.
Implementeringen af Marshallplanen er ofte blevet nævnt som startskuddet til Den Kolde Krig, fordi de modsatrettede politiske og økonomiske interesser mellem Vesten og Østblokken for første gang blev blottet for alvor.
Nogle historikere har sågar nævnt Marshallplanen og samarbejdet mellem USA og Europa som en direkte årsag til oprettelsen af forsvarsalliancen NATO i 1949.