Den 12. marts 1947 tog den amerikanske præsident, Harry S. Truman, talerstolen i kongressen og erklærede, at USA fremover ville “støtte frie folk, som yder modstand mod forsøg på undertrykkelse”.
I sin ikoniske tale slog Truman fast, at USA nu ville følge et nyt udenrigspolitisk princip om at støtte de lande, som var i fare for at ende under Sovjetunionens og kommunismens indflydelse.
I praksis betød den nye politik – kendt som Truman-doktrinen – at USA i første omgang ville støtte Grækenland og Tyrkiet økonomisk og militært for at forhindre, at de to lande faldt i hænderne på kommunisterne.
USA og Sovjetunionen stod side om side under 2. verdenskrig, men efter krigen blev fronterne mellem de to nationer trukket skarpt op.
Starten på Den Kolde Krig
Den nye politik var et markant opgør med USA's hidtidige udenrigspolitik, som lagde vægt på, at amerikanerne skulle blande sig så lidt som muligt i andre landes anliggender.
Med Truman-doktrinen blev det udenrigspolitiske fokus et andet. I fremtiden skulle amerikanerne gøre alt for at inddæmme Sovjetunionens indflydelse, og præsident Trumans tale i kongressen bliver derfor ofte betragtet som starten på Den Kolde Krig.