Bush Gorbatjov

Hvem fandt på “den kolde krig”?

En global krig uden våben. I 1947 trådte multimillionæren Bernard Baruch op på et podium og satte ord på den politiske tilstand, som verden i de efterfølgende årtier ville befinde sig i.

En global krig uden våben. I 1947 trådte multimillionæren Bernard Baruch op på et podium og satte ord på den politiske tilstand, som verden i de efterfølgende årtier ville befinde sig i.

George Bush Presidential Library and Museum

Den 16. april 1947. På den dato blev begrebet “den kolde krig” som en betegnelse for konflikten mellem øst og vest brugt for første gang. Manden bag det berømte udtryk ord var multimillionæren og finansmanden Bernard Baruch, som i årtier havde været politisk rådgiver for flere amerikanske præsidenter.

I april 1947 var Baruch på besøg i Repræsentanternes hus i South Carolina for at deltage i en festlighed, hvor et nyt maleri af ham skulle hænges op. Ved begivenheden trådte Baruch op på podiet og holdt en tale, der bl.a. kom ind på det anspændte forhold mellem USA og Sovjetunionen:

“Las os ikke bedrage os selv”, sagde Baruch.

“Vi er i dag midt i en kold krig. Vores fjender findes både i udlandet og herhjemme. Lad os aldrig glemme dette: Vores uro udgør kernen i deres succes. Fred i verden er håbet og målet med vores politiske system”.

Bush Gorbatjov

I 1990 skrev USA's George Bush og Sovjetunionens Mikhail Gorbatjov under på en aftale om nedrustning. Året efter sluttede den kolde krig, da Sovjetunionen gik i opløsning.

© George Bush Presidential Library and Museum

Aviser udbredte “den kolde krig”

Journalisterne, som dækkede indvielsen, brugte begrebet i deres artikler, og snart blev “den kolde krig” synonym med den diplomatiske og militære rivalisering mellem verdens to store atom-stormagter.

Men selvom Baruch var den første til at bruge udtrykket “den kolde krig” om den indirekte kamp mellem øst og vest, havde begrebet været brugt tidligere i andre sammenhænge.

Fx bragte den amerikanske avis “The News and Observer” i 1934 en nyhed om et medlem af en kristent sekt, som havde ladet sig bide af en giftslange. Mandens mål var at vise, at Gud nok skulle redde ham.

Ifølge avisen havde lægerne givet udtryk for, at patientens stærke tro havde reddet hans liv. Slangebiddet havde dermed bragt “våbenstilstand i den kolde krig mellem videnskab og religion”, stod der i avisen.