I 1960’erne kastede USA og Sovjetunionen sig ud i et atomvåben-kapløb, som fortsatte ind i 1980’erne.
I denne periode havde USA et lager af atomvåben, som svingede mellem 20.000 og 30.000.
Sovjet besad i begyndelsen af 1960’erne nogle få tusind våben, men indledte en oprustning, der kulminerede med ca. 40.000 kernevåben i 1980’erne.
Allerede midt i 1960’erne havde USA og Sovjetunionen kernevåben nok til at udslette hinanden.
Begge lande sværgede sågar til en militær doktrin, der dikterede et altødelæggende modangreb, hvis fjenden angreb med kernevåben.
Til formålet udviklede begge lande missiler, som kunne affyres fra ubåde. I teorien afholdt denne politik de to lande fra at angribe hinanden, da et atom-angreb ville føre til selvudslettelse.
Oprustningen blev bl.a. drevet af, at de to lande ikke havde detaljeret viden om hinandens atomlagre.
Antallet af våben blev ofte overvurderet, og frygten for at falde bagud var med til at holde våbenkapløbet i gang.
Den store oprustning blev afsluttet i 1987, da statslederne Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov skrev under på en aftale om at destruere dele af deres lager af kernevåben.