I juni 1945 stod Tyrkiet i en kattepine.
Sovjetunionen havde netop opsagt en ikke-angrebspagt mellem de to lande og krævede nu, at tyrkerne skulle tillade sovjetiske baser langs Dardaneller-strædet, som forbinder Middelhavet og Sortehavet.
Tyrkerne frygtede en invasion og vendte sig mod den vestlige forsvarsalliance NATO. Her fik tyrkerne dog en kold skulder, og deres ansøgning om optagelse i alliancen blev afvist i 1950.
Flere NATO-lande følte sig ikke sikre på Tyrkiets loyalitet og var lunkne ved at indlemme et stort muslimsk land i udkanten af Europa.
Korea sendte Tyrkiet ind i NATO
Vendepunktet kom dog samme år, da Tyrkiet – på USA's anmodning – sendte tropper til Koreakrigen for at støtte de vestlige lande i kampen mod Nordkorea, Sovjetunionen og Kina.
NATO-luftbasen Incirlik i det sydlige Tyrkiet blev bygget med amerikansk hjælp fra 1951-52. Basen bruges især af amerikansk militær, bl.a. til angreb mod Islamisk Stat.
Tyrkerne kæmpede indædt under amerikansk kommando og fik tilsyneladende bevist deres loyalitet. Efter amerikansk pres accepterede NATO-landene at åbne døren for Tyrkiet, som i 1952 blev medlem af alliancen og et strategisk bolværk mod Sovjetunionens ekspansion ind i Mellemøsten.
Siden har Tyrkiet udviklet sig til et af NATO's vigtigste medlemmer og huser bl.a. NATO-luftbasen Incirlik, hvor ca. 50 atomvåben bliver opbevaret. Landet er desuden hovedkvarter for NATO's landstyrker.