James Bond Dr. No

James Bond skulle være dødkedelig

Da Ian Fleming fandt på Agent 007, var det ikke en farverig og dameglad mesterspion, han havde i tankerne. I Flemings version var James Bond tværtimod helt grå og anonym.

Da Ian Fleming fandt på Agent 007, var det ikke en farverig og dameglad mesterspion, han havde i tankerne. I Flemings version var James Bond tværtimod helt grå og anonym.

James Bond-forfatteren Ian Fleming kendte selv en smule til spionbranchen, for under 2. verdenskrig havde Fleming arbejdet for flådens efterretningstjeneste.

Da forfatteren udtænkte hovedpersonen til hans bøger, hentede han inspiration fra virkelighedens agenter – og de var helt anderledes end den dramatiske kvindebedårer James Bond.

Agent 007 skulle nemlig være en anonym type, der kunne falde i et med sine omgivelser, ligesom rigtige spioner. Fleming forestillede sig en uinteressant personlighed, der blev kastet ud i eventyr og farer uden selv at opsøge dem.

James Bond var det kedeligste navn

Forfatteren søgte efter et godt navn til en kedelig mand, da hans blik faldt på en bog om caribiske fugle. Den var skrevet af James Bond, en amerikansk ornitolog, og klangen var helt perfekt i Flemings ører.

Ian Fleming havde den amerikanske jazz-musiker og skuespiller, Hoagy Carmichael, i tankerne, da han skabte sin James Bond-figur.

“James Bond er det kedeligste navn, jeg nogensinde har hørt”, fortalte han i et interview i 1962.

Ian Fleming satte også ansigt på Agent 007. James Bond skulle ligne den amerikanske jazz-musiker og skuespiller Hoagy Carmichael, hvis mørke træk afspejlede mystik.

Fra grå person til seriehelt

Efterhånden som karakteren udfoldede sig, blev Flemings Agent 007 til en farverig mesterspion og dameven. Ikke mindst efter, at de populære bøger også blev filmsucceser.

Virkelighedens MI6-agenter kunne blot drømme om, at deres hverdag ville blive ligeså interessant som den verdensberømte helts.