I starten af 1970’erne bestiller Nordkoreas enehersker, Kim Il-Sung, en flåde af vestlige biler, nærmere bestemt 1.000 Volvoer af typen 144 GL – med modegrøn lak og lædersæder.
Mens Sydkorea og det meste af Vesten har et iskoldt forhold til Nordkorea, kan det neutrale Sverige godt handle med Kim Il-Sungs diktatur.
Volvoerne indgår i et svensk handelsfremstød på 600 mio. svenske kroner, og bilerne bliver leveret i 1974. Betalingen lader imidlertid vente på sig.
Flotte tal snød Volvo
I de officielle statistikker var Nordkorea en succes med imponerende væksttal takket være udvindingen af jern og kul. Alene landets kulproduktion steg på under 10 år fra 6.800 tons til 21.800 tons i 1970. Den største aftager var naboen Kina.
Bag de sminkede tal var virkeligheden dog en helt anden. Nordkorea døjede med hungersnød, og industrien blev holdt i gang vha. tvangsudskrevne nordkoreanere, der knoklede under kummerlige forhold – men det gjorde Kim Il-Sung alt for at skjule.
Illusionen virkede. De økonomiske nøgletal var i hvert fald nok til, at den svenske bilproducent Volvo anså regimet for troværdigt at handle med. Men virksomhedens ledelse blev slemt skuffet – Kim tog imod sine biler, mens Volvo fik en lang næse.
De grønne Volvoer bliver øjensynligt holdt ganske pænt ved lige af nordkoreanerne.
Luksusbiler blev folkeeje
Sagen om de 1.000 Volvoer er siden havnet i Sveriges eksportkreditnævn, som hvert år sender en rykker til Nordkorea. Gælden er med renters rente vokset til over 3 mia. svenske kroner. Pengene er formentlig tabt, da Nordkorea blot ignorerer rykkerne.
Fotos af bilerne er gennem årene sluppet ud af det lukkede land og viser, at Volvoerne bl.a. kører rundt som taxaer i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.
Bilerne ser velholdte ud, selvom flere af dem mangler viskerblade – en reservedel, som nordkoreanerne tilsyneladende har svært ved at skaffe.