De første Mark I-kampvogne blev udstyret med en såkaldt styrehale, der bestod af to enorme hjul.
Hjulene skulle gøre det lettere at styre kampvognen, men de viste sig at være en dårlig idé. De kørte ofte fast i skyttegravene og gik let i stykker.
Hjulene var mere til besvær end til gavn.
Derfor blev de fjernet, og Mark I og dens efterfølgere blev fremover styret alene ved hjælp af larvefødderne.
Den opgave var de fire mænd om. Én betjente bremserne, én var chauffør, og to betjente gearkassen. De fire resterende besætningsmedlemmer betjente kanonerne.
Manden bag vidunderet: Traktor-fabrikant skabte kampvognen
Den militærvidenskabelige udfordring under 1. verdenskrig var at udvikle et pansret køretøj, der kunne krydse ujævnt terræn og meterbrede skyttegrave.
Alle forsøg på at løse den udfordring slog fejl – indtil opgaven endte på briten William Trittons bord.
Kampvogne i 1. verdenskrig
- Navn: Schneider CA1
- År: 1916
- Land: Frankrig
- Antal: 400
- Navn: Renault FT
- År: 1917
- Land: Frankrig
- Antal: 3.530
- Navn: A7V
- År: 1918
- Land: Tyskland
- Antal: 20
Han var ekspert i landbrugsmaskiner, hvor larvefødder længe havde været i brug.
Tritton skabte et utal af prototyper af kampvogne, men først da han fandt på at beklæde larveføddernes kæder med flade stålplader, var verdens første tank klar til at drage i kamp.
Kom med ind bag panseret på Mark I:
Mark I i tal
Længde (med hjul): 9,94 m
Bredde: 4,33 m
Højde: 2,34 m
Vægt (tom): 28,4 tons
Topfart: 6 km/t.
Rækkevidde: ca. 40 km
Mandskab: 8
Formen var gennemtænkt
Rombeformen sikrede kampvognen et lavt tyngdepunkt. Det gav larvefødderne bedre mulighed for at gribe fat i underlaget.
Tropisk kabine
Motoren afgav så meget varme, at temperaturen inde i kabinen kunne nå op over 50 °C.
Soldater blev båret ud
Ventilationen inde i kabinen var dårlig. Ofte blev den fyldt med så meget røg, kulilte og benzindamp, at mandskabet besvimede og måtte bæres ud.
Kampvognens ammunition
Ammunitionen til kanonerne blev opbevaret i særlige metalrør.
Træramme skulle beskytte
En træramme med hønsenet beskyttede mandskabet mod fjendens granater.
Kommunikationsproblemer
Støjen i kabinen var ofte så høj, at besætningsmedlemmerne måtte kommunikere ved at banke på siderne.
Ujævnt terræn var intet problem
Larveføddernes stålplader gav kampvognen et særlig godt greb i underlaget. De gjorde den i stand til at køre i ujævnt terræn og hen over skyttegrave, der var op til 2,4 m brede.
Kampvognens signaturfarve
Brun blev hurtigt Mark I’s signaturfarve. De første modeller var malede i camouflage-mønster, men det blev hurtigt opgivet, fordi kampvognen alligevel blev sølet til i mudder.
Vognene kunne identificeres
Markeringer angav besætningens kompagni eller bataljon. Nogle kampvogne havde også navne eller motiverende citater malet på skroget.
Mark I's våben
Bevæbningen bestod af to 57-mm-Hotchkiss-kanoner og tre 8-mm-maskingeværer. Nogle kampvogne havde ingen kanoner, men til gengæld fem maskingeværer.
Kun én Mark I er tilbage
I alt producerede briterne 150 Mark I-kampvogne under 1. verdenskrig.
Af dem har kun én overlevet frem til i dag. Den findes på det britiske The Tank Museum i Dorset i England.
Markeringerne på skroget tyder på, at den bevarede tank muligvis var verdens anden tank.