Europas kirkeklokker blev krigens tavse ofre

Uerstattelige klokker fra hele Europa måtte lade livet under både 1. og 2. verdenskrig.

Uerstattelige klokker fra hele Europa måtte lade livet under både 1. og 2. verdenskrig.

Marka/Getty Images

Under 1. verdenskrig indledte krigens parter en intens jagt – på kirkeklokker. De enorme klokker vejede helt op imod et ton og indeholdt værdifuldt kobber og tin, som var perfekt til at støbe ammunition af.

Alene i Tyskland måtte 44 pct. af landets kirkeklokker lade livet, selvom mange var over 700 år gamle. Samtidig konfiskerede især tyskerne rutinemæssigt fjendens klokker.

En af krigens "klokke-kirkegårde", også kaldet Glockenfriedhof. Hamborg, 1947.

© Bundesarchiv, Bild 183-H26751/Unknown author/CC-BY-SA 3.0/Wikimedia Commons

Under 2. verdenskrig gik nazisterne endnu hårdere til værks. Eksperter vurderer, at 175.000 kirkeklokker (samt bronzestatuer) fra hele Europa blev transporteret til Tyskland. Her blev de oplagret på “klokke-kirkegårde” for at blive smeltet om.

Op imod to tredjedele af Belgiens kirkeklokker og samtlige i Holland endte i Nazityskland. Efter krigen fik hollænderne dog 300 af dem tilbage.