Byer er med deres strategiske og symbolske betydning vigtige at kontrollere i en krig, men bykrigen forvandler sig hurtigt til et mareridt for den indtrængende fjende.
I det ukendte bylandskab venter baghold og fælder på angriberen med store tab til følge. Som modstander har de ikke kun forsvarernes militære styrker, men også civilbefolkningen, som indædt kæmper for liv, hjem og familie.
Bombardementer og andre angreb på civile fanger verdenssamfundets opmærksomhed. Overgrebene straffes hårdt, evt. med repressalier fra fx FN eller NATO, en overmagt, som de færreste kan hamle op med.
Her bliver du klogere på fem ting, der gør bykrig til en særligt vanskelig og blodig affære.
1. BORGERMODSTAND
En statue ved Warszawas gamle bymur ærer de tusinder af børn, som deltog i oprøret i 1944.
Civile forsvarede Warszawa gennem 63 døgn
Da Den Røde Hær i august 1944 nærmede sig Warszawa i det besatte Polen, gjorde byens undergrundshær oprør mod tyskerne.
Polakkerne ville befri byen, før Stalins tropper ankom. Indbyggerne opførte barrikader og gik i kamp med skydevåben og molotovcocktails.
De tyske styrker blev komplet overrumplet. Men da nazisterne opdagede, at Sovjet ikke ville blande sig, satte de alt ind.
Byen bukkede først under efter 63 blodige døgn, der kostede op imod 15.000 tyske soldater livet. På polsk side omkom over 150.000.
2. BYLANDSKABET
Nedgravede kampvogne forsvarede strategisk vigtige veje og vejkryds rundtom i Berlin.
Berlin blev forvandlet til en morderisk fæstning
Da Den Røde Hær den 25. april 1945 gik ind i Berlin, blev byen forsvaret af en pjaltehær af 45.000 udmattede soldater, drenge fra Hitlerjugend samt aldrende mænd fra den såkaldte Volkssturm.
Men forsvarerne udnyttede byens landskab. Ruinerne blev til fæstninger, og i de snævre gader lokkede drenge fra Hitlerjugend sovjetiske kampvogne i baghold og sprængte dem med panserværnsgranater.
Kampen kostede Sovjet næsten 2.000 ødelagte kampvogne og op imod 100.000 mand.
3. INFILTRATION
Bombardementer lagde store dele af den gamle kejserby Huế i grus.
Partisaner gemte sig i folkemængden
Under den såkaldte Tet-offensiv angreb nordvietnamesiske tropper i januar 1968 en række byer og militære anlæg i det amerikansk-støttede Sydvietnam.
Kampene om den gamle kulturby Huế varede i over en måned og blev for amerikanerne krigens længste og blodigste slag.
Under kampene gemte angriberne sig i byens mange templer eller i folkemængder. Over 600 amerikanske og sydvietnamesiske tropper samt 6.000 civile blev dræbt i byslaget.
De langtrukne rædsler fik amerikanernes støtte til krigen til at styrtdykke.
4. ILLOYALITET
Da Sovjet indtog Kabul, afvæbnede de den afghanske hær, som var notorisk upålidelig.
Snigmord og baghold gjorde Kabuls gader usikre
I december 1979 indtog sovjetstyrker på rekordtid nabolandet Afghanistan. Men hvis invasionstropperne håbede dermed at have sejret, tog de fejl.
Det nye sovjet-støttede styre turde ikke stole på egne tropper, og de sovjetiske soldater måtte overtage patruljerne i fx hovedstaden Kabuls gader.
I den tætbefolkede by faldt soldaterne i baghold igen og igen, mens det nye regimes topfolk blev snigmyrdet.
Efter få uger opgav sovjet patruljerne og gav ansvaret til de afghanske hærenheder, som dog ofte skiftede side.
5. VERDENSOPINION
Den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić blev i 2016 idømt 40 års fængsel for krigsforbrydelser.
Blodig belejring vakte verdens vrede
Da serbisk-bosniske tropper fra 1992 til 1996 belejrede storbyen Sarajevo under krigen i Bosnien, antog de fejlagtigt, at alle kneb gjaldt.
Fra højene omkring byen lod de artillerigranaterne regne ned over byen, mens snigskytter gjorde hverdagen til et mareridt for Sarajevos borgere.
Bombardementerne kostede bl.a. 43 civile livet, da serberne i august 1995 ramte en markedsplads i byen.
Angrebet vakte så stor vrede i Vesten, at NATO angreb de serbiske positioner og tvang dem til at fjerne deres tunge våben.