De fleste amerikanere kunne stadig huske den blodige frihedskamp mod Storbritannien i 1780’erne, da frygten for briterne atter meldte sig i 1816. USA havde tilmed lige afsluttet endnu en krig mod briterne – en mere lavintens af slagsen, som rasede fra 1812 til 1814.
Men måske var briterne ikke slået endnu. Derfor gav det mening at anlægge et fort på grænsen til den britiske koloni Canada. Fortet skulle opføres på en halvø, der ragede ud i Lake Champlain – en sø, som briterne tidligere havde anvendt under deres indledende angreb på amerikanerne.
Fra et fort på halvøen ville amerikanerne kunne skyde alle fartøjer, der kom forbi, sønder og sammen. I hast begyndte USA at opføre en artillerifæstning med 10 meter høje mure og 125 kanoner. Byggeriet stod på i to år, indtil en grænsekommission af britiske og amerikanske embedsmænd råbte op. Nogen havde regnet forkert.
Jamen så flytter vi grænsen
Det nye fort viste sig at ligge halvanden kilometer nord for grænsen til Canada – altså på britisk territorium. Vittige hoveder døbte fæstningen “Fort Blunder” – Fort Brøler.
Fort Brøler skulle forhindre briterne i at sejle tropper fra Québec dybt ind i USA og angribe New York.
I de følgende 20 år fik fortet lov at forfalde. Lokale benyttede det som stenbrud, indtil Storbritannien og USA indgik en række kompromiser om grænsedragningen.
Aftalen betød, at grænsen i Lake Champlain blev skubbet en anelse mod nord, så fortet omsider kom til at befinde sig på amerikansk jord. Arbejdet på fæstningen blev derfor genoptaget.
Under Den Amerikanske Borgerkrig i 1860’erne forstærkede Nordstaterne Fort Montgomery, som Fort Brøler egentlig hed. Igen frygtede amerikanerne en britisk invasion, men den kom aldrig.
Efterhånden som forholdet til briterne blev varmere, opgav USA fortet, der i dag står som symbol på en historisk regnefejl.