Fotograf skulle male krigen rosenrød

Historiens første hyrede krigsfotograf fik til opgave at sende smukke billeder hjem af landskaber, lejrliv og stolte officerer i uniform. Det virkede dog ikke efter hensigten.

Historiens første hyrede krigsfotograf fik til opgave at sende smukke billeder hjem af landskaber, lejrliv og stolte officerer i uniform. Det virkede dog ikke efter hensigten.

Sspl/Science & Society/Ritzau Scanpix

Krimkrigen gik skidt, og korrespon­denter fra londonavisen The Times havde gennem mange måneder sendt gruopvækkende øjenvidneberetninger fra fronten. Britiske tropper døde som fluer, og artiklerne tegnede et billede af mislykkede angreb og inkompetente officerer.

I et forsøg på at vende folkestem­ningen besluttede den britiske regering at sende en fotograf ud, der kunne formidle et rosenrødt billede af nationens indsats.

Valget faldt på Roger Fenton, der var berømt for sine smukke landskabsfotografier og fremragende portrætter af den britiske kongefamilie. Udstyret med 36 kasser med fotogrej gik Fenton i marts 1855 i land i den lille havneby Balaklava på det sydlige Krim.

Straks efter ankomsten begyndte han at fotografere og blev dermed historiens første rigtige krigsfotograf. Helt i tråd med regeringens ønske skabte Fenton fra første øjeblik et glansbillede af krigen. Portrætter af stilige officerer, glimt af afslappet dagligliv i lejrene og udsigten over nøgne landskaber var blandt de foretrukne motiver.

Det tætteste, fotografen kom på at skildre krigens gru, var et billede af kanonkugler strøet ud over en vej.

© Sspl/Science & Society/Ritzau Scanpix

I knap fire måneder rejste Roger Fenton rundt på Krim, hvor hans hestetrukne vogn reelt fungerede som en rullende skyde­skive for russerne. Mirakuløst slap han helskindet fra kugleregnen, men da han om sommeren blev ramt af kolera, måtte han rejse hjem i utide i juni 1855.

Fentons billeder vakte ikke så stor interesse i England som håbet. Men siden er han blevet anerkendt som en kunstner og pioner inden for fotojournalistikken.