🔴 Erobret af Fremmedlegionen og den franske hær.
Fremmedlegionær
Enhed i den franske hær, som oprindeligt kun bestod af udenlandske tropper. I dag kan franskmænd også blive legionærer.
Kasket
Under felttog i ørkenen blev legionærernes såkaldte képi blanc (hvide kasket) forsynet med nakkebeskyttelse mod den nådesløse sol. Kepien havde også en anden vigtig funktion: På lønningsdagen skrabede legionærerne solden ned i den.
Økse
Ved ankomsten til Algeriet i 1831 blev Fremmedlegionen sat til at dræne sumpe, fælde træer og anlægge veje. Længe betragtede den franske hær primært legionærerne som ingeniørtropper.
Blodpølsen
Udstyr, der ikke var plads til i rygsækken, blev rullet sammen i et stykke kraftigt stof og surret fast oven på. Oprindeligt var stoffet rødt, så det pølseformede stykke stof blev kaldt le boudin – fransk for blodpølse.
Emblem
En granat med syv flammer blev legionens vartegn, som bl.a. blev præget på uniformsknapper og indgik i legionærernes gradstegn.
Støvletten
Uden over støvlerne bar soldaterne et stykke læder, der beskyttede deres fodtøj mod mudder og forhindrede småsten i at ende i støvlerne. I begyndelsen blev de kaldt støvletter, senere – da de kom på mode i anden halvdel af 1800-tallet – gik de under navnet gamacher.
Tre slag forvandlede slagsbrødre til elitekorps
I begyndelsen stod det sløjt til med disciplinen i Fremmedlegionen, men tre berømte slag gav legionærerne ry for at være barske soldater.
Constantine
Stormen på den algeriske by Constantine i 1837 var Fremmedlegionens første store triumf. Byens fæstning, der lå højt på en klippetop, blev anset for at være uindtagelig.
Camarón
Frankrig prøvede i 1860’erne at føje Mexico til sit imperium, men forsøget mislykkedes. Under kampene ved herregården Camarón (Camerone på fransk) udviste legionærerne stort mod.
Bac Ninh
En general sendte i 1884 legionen til byen i det nordlige Vietnam med ordene: “I er soldater for at dø, og jeg sender jer nu til stedet, hvor man dør”. Alligevel stormede de byen Bac Ninh, der var besat af en talstærk kinesisk hær.
Skrinet med Danjous håndprotese vises frem under den årlige Camerone-parade.
Soldater ærer kunstig hånd
Hvert år den 30. april fejrer legionen den såkaldte Camerone-dag til minde om deres kammerater, der faldt under et slag i Mexico i 1863.
Her blev en patrulje på 65 legionærer under ledelse af kaptajn Danjou angrebet af 3.000 mexicanske tropper. Danjou, der bar en håndprotese af træ, opildnede sine mænd til kamp, men faldt snart for en fjendtlig kugle.
Tre gange afslog legionærerne fjendens tilbud om en ærefuld overgivelse. Først da blot tre legionærer stod tilbage på slagmarken, accepterede de nederlaget og overgav sig.
Den største ære, der i dag kan overgå en legionær, er at få lov til at bære Danjous protese under paraden på Camerone-dagen.