Fremmedlegionen: I døden for Frankrig
🔴 Erobret af Fremmedlegionen og den franske hær.
Fremmedlegionen kæmpede over det meste af kloden
Frankrig havde lige invaderet Algeriet, da Fremmedlegionen i 1831 blev sendt til Nordafrika for at forstærke den franske hær. De næste knap 100 år var enheden med til at skabe det franske imperium. Som tak kunne legionærerne søge om at få fransk statsborgerskab efter endt tjeneste.
Fremmedlegionær
Enhed i den franske hær, som oprindeligt kun bestod af udenlandske tropper. I dag kan franskmænd også blive legionærer.
Kasket
Under felttog i ørkenen blev legionærernes såkaldte képi blanc (hvide kasket) forsynet med nakkebeskyttelse mod den nådesløse sol. Kepien havde også en anden vigtig funktion: På lønningsdagen skrabede legionærerne solden ned i den.
Økse
Ved ankomsten til Algeriet i 1831 blev Fremmedlegionen sat til at dræne sumpe, fælde træer og anlægge veje. Længe betragtede den franske hær primært legionærerne som ingeniørtropper.
Blodpølsen
Udstyr, der ikke var plads til i rygsækken, blev rullet sammen i et stykke kraftigt stof og surret fast oven på. Oprindeligt var stoffet rødt, så det pølseformede stykke stof blev kaldt le boudin – fransk for blodpølse.
Emblem
En granat med syv flammer blev legionens vartegn, som bl.a. blev præget på uniformsknapper og indgik i legionærernes gradstegn.
Støvletten
Uden over støvlerne bar soldaterne et stykke læder, der beskyttede deres fodtøj mod mudder og forhindrede småsten i at ende i støvlerne. I begyndelsen blev de kaldt støvletter, senere – da de kom på mode i anden halvdel af 1800-tallet – gik de under navnet gamacher.
Tre slag forvandlede slagsbrødre til elitekorps
I begyndelsen stod det sløjt til med disciplinen i Fremmedlegionen, men tre berømte slag gav legionærerne ry for at være barske soldater.
Constantine
Stormen på den algeriske by Constantine i 1837 var Fremmedlegionens første store triumf. Byens fæstning, der lå højt på en klippetop, blev anset for at være uindtagelig.
-
Camarón
Frankrig prøvede i 1860’erne at føje Mexico til sit imperium, men forsøget mislykkedes. Under kampene ved herregården Camarón (Camerone på fransk) udviste legionærerne stort mod.
-
Bac Ninh
En general sendte i 1884 legionen til byen i det nordlige Vietnam med ordene: “I er soldater for at dø, og jeg sender jer nu til stedet, hvor man dør”. Alligevel stormede de byen Bac Ninh, der var besat af en talstærk kinesisk hær.
Skrinet med Danjous håndprotese vises frem under den årlige Camerone-parade.
Soldater ærer kunstig hånd
Hvert år den 30. april fejrer legionen den såkaldte Camerone-dag til minde om deres kammerater, der faldt under et slag i Mexico i 1863.
Her blev en patrulje på 65 legionærer under ledelse af kaptajn Danjou angrebet af 3.000 mexicanske tropper. Danjou, der bar en håndprotese af træ, opildnede sine mænd til kamp, men faldt snart for en fjendtlig kugle.
Tre gange afslog legionærerne fjendens tilbud om en ærefuld overgivelse. Først da blot tre legionærer stod tilbage på slagmarken, accepterede de nederlaget og overgav sig.
Den største ære, der i dag kan overgå en legionær, er at få lov til at bære Danjous protese under paraden på Camerone-dagen.
Vidste du, at...
-
… Frankrig var forbudt område for Fremmedlegionen,
da kongen oprettede enheden i 1831? Legionærerne skulle altid ophold sig i udlandet.
-
… reglen blev brudt
under den fransk-preussiske krig i 1870-71 og under 1. verdenskrig, da Frankrig blev invaderet af tyskerne?
-
… legionen ikke talte fransk
før 1835? Indtil da bestod enheden af tyske, polske, schweiziske, flamske og spanske bataljoner, som talte deres modersmål. Under en reform blev soldaterne blandet og fransk indført.
-
… muldyr
blev legionærernes bedste venner i Nordafrika? For at gøre legionen mere mobil satte legionen muldyr til at slæbe oppakning samt sårede eller udmattede kammerater.
-
… legionens slagsang
handler om blodpølse? Og at der ikke er mere af den til belgiske legionærer? Et andet vers hylder viljen til at dø for Fremmedlegionen.
-
… “marchér eller dø”
er legionens motto? Under lange patruljer i Saharas ørken havde legionærer ofte kun det enkle valg. I foråret 1900 marcherede to kompagnier 1.835 km gennem ørkenen i løbet af 72 dage – trods 48 graders varme og jammerlig små rationer vand.
-
… langsom march
er et af legionens vartegn? Under parader tager de blot 88 korte skridt pr. minut mod den øvrige franske hærs 120 skridt. Under fælles parader går legionen derfor altid bagerst.
